Skip to main content

Med udsigten til omkring 160.000 flere ældre over 80 år om under otte år og et behov for op mod 300 nye plejehjem i perioden frem 2030, hvis man fortsætter med det samme visitationsniveau, er behovet for flere plejeboliger til at få øje på.Desværre har alt for få kommuner konkrete planer for nye plejehjem, hvis man tager udgangspunkt i deres budgetaftaler for 2022. Det kan vise sig problematisk, hvis vi forudsætter, at behovet er ca. 300 plejehjem, som skal ibrugtages i en lind strøm frem til 2030. Er det grundlaget, skal der bygges mellem 35 – 40 om året afhængigt af størrelse.

OPS-Indsigt har gennemgået kommunernes budgetaftaler og her kan vi konstatere, at 25 kommuner skriver om, at de vil arbejde på eller undersøge forskellige forhold omkring mulighederne for nye plejecentre og gennemgående nævner alle disse kommuner den store demografiske udvikling som årsag. Det vil sige udfordringen er sådan set meget present hos kommunerne.

Af de 25 kommuner vil de 12 enten udvide eksisterende kommunale plejehjem eller bygge nye på den traditionelle vis i kommunalt regi.

Det seneste års tid har der ofte med udgangspunkt i kommunernes anlægsramme været en debat om udfordringerne ved at bygge plejehjem på traditionelvis, man skulle derfor forvente, at der er en voldsom efterspørgsel hos kommunerne for at få bygget et friplejehjem, som kan aflaste den kommunale anlægsramme. Dansk Industri har i den sammenhæng udarbejdet en analyse af hvor mange kommuner der interesserer sig for friplejehjem, ligeledes baseret på kommunernes budgetaftaler for 2022. 

Her har Dansk Industri fundet, at 13 kommuner har haft fokus på friplejehjem eller andre driftsformer end de traditionelle.

Ser frem til handling

Om 13 kommuners interesse for friplejehjem er et udtryk for mange eller for få, vender vi tilbage til, men hos Dansk Industri glæder branchedirektør Jakob Scharff sig dog over, at antallet peger i retning af flere friplejehjem.

”Jeg ser frem til, at der kommer handling bag ordene,” siger han og tilføjer: ”Det er nødvendigt, at tænkte i alternativer til de kommunale tilbud for at imødekomme den demografiske udvikling, og ikke mindst opfylde borgernes ønsker.”

Ser vi på hvor konkrete kommunerne er, når de nævner friplejehjem i deres budgetaftaler, så har vi kun et par stykker ud af de 13 kommuner, som skriver meget konkret om friplejehjem. Det generelle billede er, at kommunerne er i færd med at analysere og internt afdække fordele og ulemper med henblik på en beslutning og nogle af dem, som Lejre, har endda været i gang i flere år, hvis man går tilbage og ser på tidligere års budgetaftaler.

Det bekymrer Venstres ældreordfører Jane Heitmann.

”Vi står med en næsten akut udfordring omkring manglen på pleje-og seniorboliger, når andelen af ældre med behov vil stige kraftigt frem mod 2030. De kommuner som endnu ikke har igangsat initiativer eller lagt en plan for hvordan man vil dække pleje- og boligbehovet på ældreområdet, vil jeg på det kraftigste opfordre til at trække i arbejdstøjet,” siger hun til OPS-Indsigt, da vi viser analysen.

De 25 kommuner befinder sig altså på et relativt uafklaret stadie, hvad enten fokus er på friplejehjem eller mere traditionelt plejehjemsbyggeri og det kan man undre sig over, særligt efter de seneste års fokus på den demografiske udfordring og antallet af plejehjemspladser.

Det går for langsomt

Tager vi udgangspunkt i, at vi frem mod 2030 skal have bygget omkring 300 nye plejehjem, så skal der åbnes omkring 35 nye plejehjem, hvert år og her skal man lige have in mente, at produktionstiden for et plejehjem er ca. 2 år, når den politiske beslutning er truffet.

Leger man lidt med tanken om, at de 25 plejehjem, som kommunerne har skrevet ind i deres budgetaftaler, er et udtryk for den planlægnings pipeline, der er ude i kommunerne, så vil det tage pænt over 12 år at nå frem til de 300 plejehjem. Hvis vi til produktionstiden på to år lægger et års analyse og afdækningstid inden der træffes endelig beslutning i kommunalbestyrelserne, sådan som vi kan se der er lagt op til mange steder, så vil der gå noget længere.

Det betyder, at plejehjemssektoren lige nu vokser alt for langsomt og det får Jane Heitmann til at pege på, at kommunerne frem for at analysere så meget skal gribe til friplejeboligmodellen.

”Set fra min stol vil det være oplagt, at kommunerne ser mod OPP-samarbejder, for det vil for nogen kommuner være en umådelig stor opgave selv at skulle løfte,” siger Jane Heitmann og peger dermed på, at langt flere kommuner end de 13 burde have fokus på at bygge friplejehjem.

Friplejesektoren kan mere

Men kan friplejehjem virkelig løse udfordringen alene?

I efteråret 2021 lavede vi her på OPS-Indsigt en analyse baseret på tal fra Sundhedsstyrelsen. Den viste, at vi havde haft en vækst på 22 friplejehjem i årene 2018 – 2021 (tre år). 

Tager vi det tal som et udtryk for den produktivitetskapacitet, der er på markedet i forhold til at bygge friplejehjem, så har vi en meget stor udfordring med at skulle nå et mål på 300 plejehjem, hvis friplejehjem alene skal dække plejehjemsudfordringen i 2030. Her skal vi 13 år ud i fremtiden, inden vi har nået målet og her skal vi huske på, at vi har under otte år. 

Det kan dog ikke udelukkes, at der findes en yderligere produktivitetskapacitet blandt friplejeleverandørerne i forhold til at skrue yderligere op for byggerierne. Den antagelse bygger vi på tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik, hvor man kan se, at selvom der har været en voldsom vækst over ti år af certificerede friplejehjem, så har der været et fald i 2020 og 2021. Det indikerer, at friplejesektoren kan mere end der efterspørges.

Men nu handler det jo ikke om at friplejeboliger bare skal tage over, så Jane Heitmann kan have en pointe i, at kommunerne bør sætte mere turbo på plejehjemsbyggerierne ved mere proaktivt at henvende sig til den private sektor og gå ned ad begge spor.

Kommunerne skal med andre ord ud af analyse- og afdækningshjørnet og op i handlingsaktivitet, hvad enten det er salg af grund til private mhp friplejehjem eller indgåelse af aftaler med almene boligforeninger om at bygge traditionelle kommunale plejehjem.Hvordan har vi gjort?

Forudsætningen med behovet for de 300 nye plejehjem inden 2030 bygger på tal fra Dansk Byggeri og Danmarks Statistik i forhold til visitationsgraden af en befolkningsgruppe. 

Antallet af plejehjem kan naturlig svinge afhængigt af størrelse. Her har vi tænkt plejehjem med 70 pladser, således som friplejeinvestorerne tidligere har anbefalet i en anden artikel på OPS-Indsigt. Det giver en visitationsgrad på ca. 13 pct af de 160.000 ekstra ældre over 80. år. Det kan synes højt, men Dansk Byggeri har i en tidligere analyse vurderet et behov for 26.000 plejeboliger, ud fra den dengang eksisterende visitationsgrad på 16 pct. Vi har med andre ord lagt en faktor ind på 3 pct for sund aldring i vores vurdering.

Vi har som sagt gennemgået alle de budgetaftaler, der ligger på kommunernes hjemmesider og set efter om den enkelte kommune har indskrevet planer for plejehjemsudvidelse i aftalen. Vi skal i den sammenhæng bemærke, at budgetaftaler i kommunerne kommer i en del former og der findes ikke nogen egentlig skabelon for deres indhold. Vi kan derfor ikke udelukke, at selvom det ikke står i kommunens budgetaftale, om man ønsker en plejehjemsudvidelse, så er det ikke det samme som, at der ikke findes nogen planer for dette i kommunen.

Vi er på OPS-Indsigt desuden meget bevidste om, at vi i denne analyse ikke har kunnet fremskaffe tal for, eksempelvis hvor mange plejehjem der forventes at åbne i 2022 og årene frem og derved sige noget om, hvorvidt der ligger en bølge af igangværende byggerier, som kan rette op på de sorte udsigter til at vi ikke når i mål i 2030.

Men ser vi på antallet af plejeboliger (Plejehjemspladser), så har det ligget på omkring 45.000 de seneste år ifølge Danmarks Statistik uden at indikere en gevaldig vækst på vej. Derfor antager vi, at vores analyse af at plejehjemsektoren er grundigt bagud i forhold til fremtidens efterspørgsel, giver en korrekt retning og at vi ikke skal forvente en enorm ketchupeffekt af plejehjemsbyggerier, der lige åbner de næste år og giver den modsatte effekt. – For mange plejehjemspladser.

Vi læser i stedet en tendens til, at kommunerne ved nybyggeri af plejehjem også benytter sig af muligheden for at nedlukke gamle, små og utidssvarende plejehjem.

Leave a Reply