Opret en ny økonomistyring til ældreplejen. Så klar er meldingen fra Bjørn Kassøe Andersen til vores søster-medie NB-Økonomi.Bjørn Kassøe Andersen er partner i rådgivningsvirksomheden Buurtzorg Velfærd og en af de få der har praktisk erfaring med at drive en virksomhed efter Buurtzorg-modellen.
Buurtzorg modellen går i store træk ud på at oprette små faste og selvbestemmende teams i ældreplejen. Én af udfordringerne med at implementere den model er, at den kommunale økonomistyring og administration ikke er helt gearet til bare at implementere det. NB-Økonomi har derfor undersøgt, hvilke gode råd der er til at få styr på den del, hvis man som kommune vil indføre modellen eller dele af den. “Hvis man skal kunne det, så skal man have et selvstændigt regnskab. Man skal tænke det som en virksomhed eller projekt inde i den kommunale virksomhed. Man skal også kunne sammenligne med det, der fungerer allerede,” fortæller Bjørn Kassøe Andersen.Den hollandske model har fået stort fokus. Flere kommuner er allerede i gang med at eksperimentere med den. Ikast-Brande, Svendborg og Haderslev for at nævne nogle få. Regeringen har afsat flere puljer til at afprøve tanken om faste teams i ældreplejen. 69 kommunerne har søgt om midler til forsøgene. Det er her, at den normale administrative tænkning i forvaltningerne og ikke mindst økonomistyringen kan komme under pres på ældreområdet. Hvad skal man som kommune huske at have styr på, før man går i gang?
Når en kommune går i gang med modellen, og det nye “regnskab” er oprettet, så understreger Bjørn Kassøe Andersen vigtigheden af at skelne mellem udviklings- og driftsomkostninger.
“Udvikling kræver tid og koster penge. Men man skal ret hurtigt komme over i en driftsrytme. I Sverige er der eksempler på, at man kunne gå i positiv på driften efter blot 3-4 måneder.”Haderslev Kommune er én af de få kommuner, der har været i gang med Buurtzorgmodellen i Danmark. Her kan de godt genkende, at udviklingen og planlægningen tager tid. “Vi har været i gang i nogle måneder nu. Men på planlægningsdelen har vi været i gang i et års tid. Det er væsentlig anderledes, så det er ikke noget, man bare lige kan gå i gang med. Det kræver rigtig meget konkret og mental forberedelse,” fortæller Louise Thule, der er chef for seniorrehabilitering, kvalitet og udvikling i Haderslev Kommune.Start forfra og byg langsomt op
Bjørn Kassøe Andersen har tidligere stået i spidsen for Lokalplejen Danmark, som stod for implementeringen i Ikast-Brande. Den organisation gik konkurs, så han har fået dyre erfaringer med på vejen, som han nu deler ud af, så andre kan undgå det samme. Derfor er han meget optaget af netop økonomistyringen og modellen for det skal være på plads.
Præcis derfor kan det også være en god idé at starte ud med et eller to teams ad gangen, før man implementerer det i hele kommunen. I det hele taget må det ikke foregå sådan, at man trækker noget ned over hovedet på medarbejderne. “Man skal lave et rum, hvor man siger, her der gør man det anderledes. Vi bygger en ny kultur op fra bunden. Man skal rekruttere dem, der faktisk har lyst og dem, der gerne vil være en del af det,” fortæller Bjørn Kassøe Andersen. Mere beslutningskraft hos medarbejderneFor ham at se skal kommunerne tiltrække dem, der er parat til at starte under nye forhold, hvor de skal bygge modellen op og vise ved eksemplets magt at det virker.
“Vi startede med et teams, der blev til to. Man kan også starte med to teams med det samme. Vi havde en selvstændig organisering i en selvejende organisation. Det gjorde det nemt. Vi var i stand til at tiltrække mennesker, så hurtigt som vi voksede, fortæller Bjørn Kassøe Andersen. Her er det også vigtigt at huske, at medarbejderne selv skal være med til at rekruttere deres kollegaer. Det giver en begejstring hos medarbejderne, der spreder sig som ringe i vandet hos deres venner og netværk. Det har både Haderslev og Ikast-Brande oplevet. Derudover skal medarbejderne selv til at træffe andre ledelsesmæssige beslutninger i organisationen.
“Den traditionelle ledelse, hvor medarbejderen spørger lederen, hvad man skal gøre, den suspenderer man. I stedet for siger man, at medarbejderen har den faglige kompetence til at træffe den rigtige beslutning sammen med borgeren,” siger Bjørn Kassøe Andersen.
Medarbejder- og borgertilfredshed
Både i Haderslev og Ikast-Brande har der været højere medarbejder- og borgertilfredshed. “Medarbejderne synes, det er interessant,” fortæller Louise Thule og uddyber, det både handler om at arbejde mere med deres faglighed, men også at de har hinanden i de små faste teams at spare med samt helhedsplejen for borgerne.
De tidlige meldinger i Haderslev Kommune er, at borgerne er glade for kontinuiteten, og at der ikke er nogen klager endnu. Andre tidligere resultater er, at man allerede nu kan mærke et lavere sygefravær hos de ansatte. I VIVE arbejder man med evalueringer på tværs af kommunerne, når de implementerer Buurtzorg eller dele af modellen. Mickael Bech, som er forsknings- og analysechef i VIVE har tre konkrete anbefalinger til kommunerne, som de bør overveje, inden de går i gang med implementeringen:
- Man skal for det første få det strategisk forankret i Kommunen. Både politisk og administrativt. Der kommer til at være nogle problemstillinger, som dukker op, som man også politisk er nødt til at stå på mål for.
- Skridt nummer to er, at man får medarbejderne involveret, så de fra starten af får et ejerskab. Det er en væsentlig forudsætning for de selvstyrende teams, at medarbejderne rent faktisk føler sig involveret.
- Trin tre ville være at kigge på de væsentlige styringsmæssige udfordringer. Så der ikke er for skarpe kanter, så de selvstyrende teams ikke reelt kan gøre det, de ønsker.
Mickael Bech peger på, at der udover de økonomiske udfordringer er en lang række af styringsmæssige udfordringer. Det gælder visitation, BUM-modellen samt som nævnt selve økonomistyringen af ældreplejen, så budgettet ikke stikker af. Det vil altså udover at give nervøse trækninger hos økonomifolkene i kommunerne kræve et hel del lovarbejde både ift lovgivningen om borgerens frie valg og adskillelsen mellem myndighed og leverandør, samt ændring af sociallovgivningen, hvis vi skal til at visitere ydelserne på en anden måde.
