Stort set alt forbrug er forbundet med udledning af drivhusgasser og det giver et særligt ansvar for kommunerne, der er superindkøbere varer og services for 100 mia. kr. pr år.
Kommunalt indkøb og indkøberne har på mange måder levet en til tider overset tilværelse, men med regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, som blev præsenteret sidste år, blev det slået fast, at de offentlige indkøbere spiller en afgørende rolle for at kunne indfri de ambitiøse klimamålsætninger.
Men en lang række af uigennemskuelige og forskellige krav til miljømærker fra udbud til udbud og en manglende standard for CO2-beregninger skaber en gråzone i det grønne, advarer Danske Erhverv og Dansk Industri.
”Det går ud over virksomhedernes økonomi, og de offentlige indkøbere bidrager ikke effektivt til den grønne omstilling. Virksomheder og det offentlige skal føre markedsdialog om de samme standarder. Der vil være en gråzone, hvor man ikke ved, om produkter egentlig er grønne,” siger Andreas Børresen, chefkonsulent hos Dansk Erhverv til Børsen.
Byråd har en nøgleopgave
Problemstillingen er væsentlig for klimaaftrykket fra kommunernes indkøb er forbundet med en udledning på godt 6 mio. tons CO2e, hvilket svarer til lige knap den årlige udledning fra alle personbiler i Danmark. De har derfor et stort ansvar for at sikre, at klima bliver et centralt parameter i alle kommunens mange forskellige typer indkøb, så udledningerne kommer ned. Det skriver Tænketanken CONCITO
“Kommende byråd og kommunalbestyrelser har en nøgleopgave her. De råder over en betydelig indkøbsmuskel, hvor de kan gøre en stor forskel ved at træffe klimarigtige valg,” siger Tobias Sørensen, klimaanalytiker i CONCITO.
Forskellige krav skaber forvirring
Men et er at træffe de rigtige valg på det politiske niveau, noget andet er de manglende standarder for blandt andet CO2-beregninger i offentlige udbud. Det skaber ifølge både Dansk Erhverv og Dansk Industri forvirring. Det fremgår af en artikel i Børsen.
” Ét er at nogle kommuner er længere fremme på bæredygtighedsdagsorden end andre, men derudover er det ikke i sig selv et fast defineret koncept og leder derfor ofte til forskellige krav og standarder,” siger konsulent hos Dansk Industri, Alexandra Thempler.
De mange forskellige certificeringsordninger som f.eks. Svanemærket, FSC-mærket og GOTS er blot nogle af de forskelligartede krav, der kan være i udbuddene.
”Den uklarhed skader omstillingen”, understreger Andreas Børresen.
Deres indspark skal ses i perspektiv af, at klimabelastningen fra kommunernes indkøb kommer fra fx bilerne i hjemmeplejen, betonen til nye daginstitutioner, måltiderne som serveres til børn og ældre eller arbejdsbeklædning og IT-udstyr til ansatte i kommunerne for at nævne nogle udvalgte.Intern CO2-afgift som virkemiddel
Et potentielt effektfuldt virkemiddel til at reducere klimabelastningen fra kommunernes forbrug er en intern CO2-afgift, som har til formål at vise den reelle pris, når klimabelastningen prissættes.
“Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne får tænkt klima ind i alle beslutninger og får det forankret i alle dele af forvaltningerne,” siger Tobias Sørensen.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes Enhedslisten ønsker en intern CO2 afgift indført i Københavns Kommune. Her er tanken at en intern CO2-afgift skal anvendes, når den kommunale indkøber køber ind for mere end 50.000 kroner.
”En intern CO2-afgift i Københavns Kommune skal føre til, at man regner indkøb, som om der var en CO2-afgift på. Hvis kommunen med sin kæmpe indkøbsmuskel begynder at efterspørge produkter med meget mindre CO2-udledning, så kan det være en måde at få omlagt produktion på,” siger Line Barfod, der er spidskandidat for enhedslisten i København.
CONCITO har udgivet 14 klimakrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere kan tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu. Et centralt krav er kommunens indkøb, hvor der skal træffes langt flere klimarigtige valg inden for de områder, som belaster klimaet mest.
Det er især byggeri, transport og indkøb af varer og kantinedrift/fødevare, som er forbundet med højt klimaaftryk i kommunerne. Forbrug af el og varme har også en høj klimapåvirkning, men i takt med at produktionen af el- og varme bliver grønnere, vil klimabelastningen herfra falde yderligere de næste år.
