Partier vil gøre Københavns Kommunes indkøb grønnere med intern CO2-afgift

Mens en CO2-afgift på nationalt plan foreløbig er parkeret i et ekspertudvalg, ønsker flere partier nu, at en af landets største indkøbere, Københavns Kommune, går foran og indregner en CO2-pris ved sine indkøb. Det skriver dagbladet Information.CO2-prisen skal anvendes, når den kommunale indkøber køber ind for mere end 50.000 kroner og gøre det mere fordelagtigt at tage det mest klimarigtige valg. Der skal aldrig reelt betales en afgift eller genereres et provenu, det skal alene bruges som et beregningsværktøj, som skal synliggøre, hvad produktet ville koste, hvis der fandtes en national CO2-afgift.Prisen skal ifølge forslaget starte på 850 kroner pr. ton og gradvist stige til 1.500 kroner i 2030, som det også bliver anbefalet af Klimarådet.»Alle eksperter peger på, at en CO2-afgift er helt afgørende, hvis vi skal have nedbragt CO2-udslippet fra Danmark. Men det ser ud som om, at de bliver ved med at trække det ud på Christiansborg med at få indført det som lovgivning,« siger Line Barfod, der er Enhedslistens overborgmesterkandidat ved kommunalvalget i København.Enhedslisten vil bruge kommunens indkøbsmuskel»En intern CO2-afgift i Københavns Kommune skal føre til, at man regner indkøb, som om der var en CO2-afgift på. Hvis kommunen med sin kæmpe indkøbsmuskel begynder at efterspørge produkter med meget mindre CO2-udledning, så kan det være en måde at få omlagt produktion på,« siger Line Barfod.Københavns Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser ind for 8,2 milliarder kroner, mens den offentlige sektor i alt køber ind for omkring 380 milliarder kroner. Ifølge Finansministeriet havde de offentlige indkøb i stat, kommuner og regioner en drivhusgasudledning på omkring 12 millioner ton i 2019.Et forslag om en intern CO2-pris på 850 kroner pr. ton er en af hovedparolerne ved »Folkets Klimamarch« lørdag og skal allerede til afstemning i Borgerrepræsentationen inden kommunalvalget, denne torsdag aften, hvor forslaget er stillet af Alternativet og Enhedslisten.Professor: Ikke sikkert, at man får mest CO2-reduktion for pengeneIfølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er der en udfordring ved, at kommunen går foran staten med sin egen interne CO2-pris.»Det er ikke sikkert, at det er på de kommunale indkøb, at man får mest CO2-reduktion for pengene. Så man bruger nogle penge på at reducere noget CO2, som bliver relativt dyrt på indkøbssiden. Der kan også komme noget bureaukrati på indkøbssiden i implementeringen,« siger han.»Men det kan godt lade sig gøre, hvis man skruer det rigtigt sammen. Hvis man beslutter det politisk, så er man nødt til ikke bare at lave målsætninger, man er nødt til at gøre noget, så det rent faktisk også sker. Og der er måden at gøre det på, at arbejde med sådan en skyggepris. Så det er helt rigtigt tænkt.«S  og SF er ikke helt med på modellenSocialdemokratiet i København har selv fremsat en målsætning i partiets klimaplan om, at kommunens indkøb skal have halveret sit CO2-udslip i 2030.Overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen forklarer, at man er åben for at diskutere modellen med en intern CO2-pris, men selv mener hun, at et bredere fokus på såkaldte klimabudgetter på tværs af alle kommunens syv forvaltninger vil være mere effektivt til at få kommunens udledninger ned.»Jeg er glad for, at Enhedslisten også vil gå i retning af, at kommunens indkøb bliver grønnere. For det er varer, der typisk bliver produceret ud over kommunens grænser. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt den her model er den rigtige,« siger hun.»Et klimabudget giver mulighed for at skrue på flere knapper end kun indkøb,« siger Sophie Hæstorp Andersen.Også SF’s spidskandidat i København er skeptisk over for modellen med en intern CO2-pris.»Vi er enige i, at vi skal have langt flere grønne indkøb, men det her er ikke den rigtige model,« siger Sisse Marie Welling, der er nuværende sundheds- og omsorgsborgmester.