Se hvordan kommunalpolitikere prioriterer økonomien i gode og dårlige tider

Del artiklen:
Kommunalpolitikere ville opprioritere de ældre, hvis de fik tilført flere penge via bloktilskuddet, viser ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunalpolitikere ville opprioritere de ældre, hvis de fik tilført flere penge via bloktilskuddet, viser ny undersøgelse fra VIVE. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny rapport viser, at de fleste kommunalpolitikere vil prioritere serviceforbedringer over skattelettelser, hvis bloktilskuddet steg. Omvendt er de mere tilbøjelige til skattestigninger, hvis bloktilskuddet faldt.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

De store vindere ved et potentielt øget bloktilskud vil være ældreområdet og folkeskolen, såfremt kommunalpolitikerne skulle prioritere midlerne fra et øget bloktilskud. Ved at lavere bloktilskud vil administrationen blive ramt af sparekniven. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har publiceret under navnet “Kommunalpolitisk barometer”.

Undersøgelsen er interessant fordi kommunernes prioritering af økonomi er essentielt i det offentlige-private samarbejde.

Kommunalpolitikerne ville generelt ønske at hæve udgiftsniveauet, hvis de fik tildelt mere i bloktilskud, end de ville bruge på skattelettelser.
Faldt bloktilskuddet derimod, er der større tendens til at dække forskellen med en højere skat. Men omkring halvdelen er også villige til at skære i udgifterne, hvor især administration ville blive reduceret.

I rapporten har VIVE ikke undersøgt, om der er en sammenhæng mellem kommunalpolitikernes valg af prioriteter. og hvilket parti de er valgt ind for.

null
Tabellen viser, hvordan 500 kommunalpolitikere ville reagere, hvis bloktilskuddet henholdsvis stiger eller falder med 1.000 kr. pr. indbygger. Kilde: VIVE

Det er tredje gang, at VIVE har lavet undersøgelsen, som foretages umiddelbart før kommunalvalg. Første gang var i 2013 og anden i 2017. Prioriteterne kan således være anderledes mellem valgene.

Men ifølge Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab hos VIVE, så passer politikernes prioriteter nogenlunde på det, som borgerne også interesserer sig for. Det gælder især ældre-, folkeskole-, og dagtilbudsområdet.

“I 2021 har der været en større tilbøjelighed til at opprioritere ældreområdet, end det har været tilfældet tidligere,” siger Kurt Houlberg.

Det stemmer meget godt overens med den store fokus, der har været på demografi i både økonomiaftalen, budgetforhandlingerne for 2022 samt den eventuelle kommende velfærdslov.

Også i befolkningen har ældreområdet haft et stort fokus over de seneste år, især efter TV2 i en afslørende dokumentar om et plejehjem i Aarhus kunne vise forhold, som bestemt ikke levede op til ambitionerne indenfor ældreplejen.

Læs også:
Ældre Sagen: Så meget skal din kommune bruge ekstra på ældrepleje

 

Sådan fordeler prioriteterne sig i 2021

Rapporten viser helt overordnet, hvad der ville ske ifølge kommunalpolitikerne, hvis man hævede eller sænkede bloktilskuddet. Med andre ord, har man spurgt, hvordan de nuværende kommunalpolitikere ville håndtere de ekstra eller færre midler, der pludselig var tilgængelige ved årets budgetforhandlinger.

Figuren nedenfor fra VIVE viser, at hvis bloktilskuddet øges i 2021, så ville man primært fordele de ekstra penge på de store velfærdsområder som folkeskole, ældreområdet, dagtilbud, og det specialiserede socialområde (røde blokke). Hvis man fik færre penge via bloktilskuddet, ville man finde de fleste penge på administration og beskæftigelse og dernæst idræt, kultur og vejvæsen samt andet (gule blokke).

null
Kilde VIVE

De fleste områder falder nogenlunde ud, som man kunne forvente, og som det også så ud i tidligere undersøgelser. Beskæftigelsesområdet har dog ændret sig en smule. 

“Beskæftigelsesområdet ét af de områder, som kommunalpolitikerne i højere grad er tilbøjelig til at nedprioritere i forhold til de andre områder, hvis man sammenligner med tidligere. Vi har ikke kigget dybt i forklaringerne på det, men jeg tænker, at der kan være en række forskellige forklaringer på det,” siger Kurt Houlberg. 

“Én af dem kan være, at der også er en landspolitisk dagsorden i forhold til, at der kan spares på det område. En anden kan være, at det faktisk på beskæftigelsessituationen i de fleste kommuner – på nuværende tidspunkt efter coronakrisen – går bedre, end det gjorde før coronaen,” siger han.

Han forklarer, at der derfor kan være et mindre behov end tidligere for at bruge ressourcer på beskæftigelsesområdet, fordi det går godt. 

Høj- og lavkonjunktur kan derfor spille ind, i forhold til hvad kommunalpolitikerne vælger at prioritere. 
Det skal dog bemærkes at dagtilbudsområdet er også faldet med tre procent sammenlignet med 2017, selvom der har været meget fokus på minimumsnormeringer. Men det kan i følge Kurt Houlberg skyldes, at minimumsnormeringerne blev dækket ind af statslige penge, og derfor er der ikke samme ønske om at tilføre endnu flere penge, som der har været tidligere. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her