Skip to main content

En helt ny undersøgelse viser, hvor meget afregningspriserne inden for hjemmeplejen svinger fra kommune til kommune og der er ikke tale om små udsving. Forskellen mellem den højeste og laveste pris er på tre år øget med 12 % for den samme ydelse. Det kan man læse ud af en undersøgelse foretaget blandt 60 kommuner af arbejdsgiverorganisationen KA Pleje.

40 ud af de 60 kommuner, der er vendt tilbage i undersøgelsen, anvender godkendelsesmodellen. Det er interessant, for i den sammenhæng er det ”kommunernes lommeregnere”, der sætter de såkaldte frit-valgs-priser på basis af lønudgifter og øvrige omkostninger herunder overhead som kommunerne måtte have.

OPS-Indsigt har i en anden artikel beskrevet, hvordan KA Pleje ved alene at se på de rene lønudgifter argumentere for, at kun én kommune kommer over en beregnet minimumspris for plejeydelser i dagtimerne.

Men hvordan ser kommunernes beregnede priser på plejeydelser i hjemmeplejen ud fordelt i en top fem?

  1. Viborg  – 546 kr.
  2. Slagelse   – 526 kr.
  3. Aabenraa – 519
  4. Lolland  – 514 kr.
  5. Bornholm  – 512 kr.

Afstanden mellem den højeste pris fra Viborg Kommune på 546 kr. og den laveste i Gladsaxe på 326 kr. (se graf) er 220 kr. eller små 40 %. (Se i øvrigt efterskrift)Det ser heller ikke ud til, at geografi og demografi spiller ind med lave priser i udkanten af Danmark. Det er Lolland Kommune et godt eksempel på.Samtidig kan vi iagttage, at en hovedstadskommune som Gladsaxe Kommune scorer bundpladsen med Danmarks laveste pris på pleje.

null

Men hvordan ser prisudviklingen over tid egentlig ud, når man tager udgangspunkt i de priser som kommunerne har oplyst KA Pleje?

For er det nu så slemt og kan vi se nogle tendenser?Priserne stiger i en fjerdedel af kommunerne

Når vi ser efter prisstigninger, så kan vi iagttage, at der er en bevægelse i den retning hos lidt over en fjerdedel af kommunerne. I 12 ud af de 40 kommuner stiger priserne fra 2019 og frem til 2021 i gennemsnit 11 pct. Det skal her bemærkes, at der er tale om store udsving, hvor en Kommune som Køge stiger hele 25%. Det bringer dog på igen måder kommunen i nærheden af den minimumspris som KA Pleje har beregnet.

null

Priserne falder hos to-tredjedele af kommunerne

Når vi ser på prisfald inden for de seneste år, så falder priserne et i langt over to-tredjedele af kommunerne, svarende til 17 kommuner (42 pct.). Her falder priserne i gennemsnit lidt over 3 pct.  Det vil sige priserne falder ikke så meget i et relativt perspektiv, som i de kommuner hvor de stiger. 

null

De 11 tilbageværende kommuner rykker sig lidt op og ned set hen over en treårsperiode, men ser vi alene på hvem der falder i alle tre år fra 2019 til 2021 kan vi udpege 4 kommuner, der i snit har priser der falder 5.5 pct.

Det drejer sig om 

·       Kalundborg

·       Mariagerfjord

·       Vejen

·       VardeHerunder de af kommunerne beregnede priser gennem de seneste tre år. Når der ikke er 40 kommuner opgjort hænger det sammen med, at ikke alle har besvaret for alle år. (Kilde: KA Pleje)

null

* Efterskrift:Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der er justeret i enkle af af graferne. Det skyldes at Ikast-Brande Kommune havde opgivet deres priser med moms. Alle priser er nu uden moms

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply