Et flertal af danskerne: ”Private må godt tjene penge på velfærd”

Del artiklen:
Analysevirksomheden Norstat har spurgt et udsnit af danskerne om private leverandører må tjene penge på 10 forskellige typer af velfærd. Se tallene her.
Analysevirksomheden Norstat har spurgt et udsnit af danskerne om private leverandører må tjene penge på 10 forskellige typer af velfærd. Se tallene her. - Foto: SH-Grafik

Op mod 67 pct. af befolkningen mener, at private må tjene penge på velfærd. Det fremgår af en ny undersøgelse, som viser at regeringens kampagne mod profit på velfærd på bl.a. dagtilbudsområdet, er skudt forbi skiven. ”Man er ikke på linje med befolkningen,” lyder det fra Dansk Erhverv.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Det er helt i orden, at private leverandører tjener penge på at levere velfærdsydelser, så længe de leverer velfærd af ordentlig kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Det mener mellem 52 og 67 pct. af danskerne ifølge en ny undersøgelse, lavet af analysefirmaet Norstat. 

Opbakningen svinger lidt afhængigt, af hvilket velfærdsområde, der er tale om. Størst tilslutning er der til, at private hjemmeplejeleverandører tjener på deres virksomhed, her er der opbakning fra hele 67% af de adspurgte.

Interessant af to grunde

Undersøgelsen er interessant af to årsager. For det første mener 73 pct. af danskerne, at bedst mulig kvalitet i velfærden betyder mere, end om velfærden leveres af en offentlig eller privat leverandør (ikke vist i figur neden for).
Det kunne indikere, at danskernes syn på ejerform ligger et andet sted end regeringens.

For det andet er det lige nøjagtigt er et år siden, at Social- og ældreminister Astrid Krag lancerede en storstilet kampagne om et forbud mod profit på velfærd primært målrettet det specialiserede område. Her er opbakningen til, at private leverandører tjener penge hele 54 %.

Læs også:
Astrid Krag vil forbyde private på socialområdet

Dansk Erhverv, som har stået bag undersøgelsen, finder resultatet bemærkelsesværdigt.

”Nu har man brugt et par år på at problematisere tilstedeværelsen af private på socialområdet og det til trods synes et flertal af danskerne, at det er helt i orden, at de private sociale tilbud tjener penge,” siger velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Yde Toftdahl til OPS-Indsigt.

null

Da vi ikke har en tilsvarende undersøgelse fra før ministerens kampagne, kan vi ikke lave en sammenligning, men blot konstaterer, at 54 % af de adspurgte mener det er i orden, at private leverandører tjener penge på det specialiserede socialområde. Det skal her bemærkes at 13 % ikke har taget stilling, hvilket betyder at 33 % ikke mener, at private leverandører må tjene penge på sociale tilbud.

Befolkningen kan godt læse politisk spin

”Det viser, at folk godt kan skelne de få brodne kar, der gang på gang har været trukket frem i medierne, fra det store flertal af sociale tilbud, der gør en god og vigtig indsats overfor nogle meget sårbare mennesker,” siger Troels Yde Toftdahl til OPS-Indsigt.

Der er altså ifølge undersøgelsen et flertal i befolkningen for at private leverandører godt må tjene penge, selv på det område, der har været mest eksponeret i debatten om profit på velfærd.

Det finder man ikke bemærkelsesværdigt i Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS)

”Det undrer mig ikke, at når du stiller borgerne det spørgsmål, så vil langt de fleste se bort fra ejerform og økonomi så længe kvaliteten er i orden,” siger Laust Westtoft, strategisk og politisk chef i LOS til OPS-Indsigt.

For ham at se er hele debatten om ejerskab og profit kørt af sporet for længe siden og det har befolkningen gennemskuet.

Et klart signal til de radikale

Undersøgelsens resultater er også interessante, fordi denne regering jo om nogen har haft medvind på cykelstien for sin projekter blandt befolkningen på næsten alle andre områder, men her rammer regeringen uden for skiven. Særligt i forhold til dagtilbudsområdet, hvor en aftale mellem regeringen og dens støttepartier kan medføre, at de private dagtilbud må lukke som ejerform.

 ”Det er klart signal til de partier, der har indgået en aftale om, at de vil forbyde private daginstitutioner, at der ikke er opbakning til den beslutning. Man er ganske enkelt ikke på linje med befolkningen,” siger Troels Yde Toftdahl med henvisning til blandt andet Det Radikale Venstre.*

Hos Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), siger man det lige ud.

“Når polikterne vil lukke de små velfungerende tilbud, handler det nok mere om symbolpolitik, for tilbuddene er velfungerende og populære,” siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO

Hun er ikke overrasket over, at så mange taler for, at private dagtilbud må tjene penge. For hende at se er det en selvfølge, at folk støtter de private dagtilbud, måske især fordi de her ikke bøvler med kommunalt bureaukrati, men har en mere flad og ligetil struktur.

Gør det ikke for pengene

”De private børnehaver skal opfylde præcis de samme kvalitetskrav og har samme kommunale tilsyn som alle andre børnehaver. Det er klart, at ejerne, som ofte også er leder, pædagog og bogholder, også skal have løn for deres arbejde. Man skal tænke på, at de som andre iværksættere står med hele ansvaret selv, tager alle risici og ofte belåner hus og hjem for at få institutionen op at stå,” siger Tanja Krabbe.

Hun peger dermed på, at befolkningen godt kan se, at ejerne af de private dagtilbud gør en kæmpe indsats og gør det for noget andet end kun penge.

”På dagtilbudsområdet er det ofte kvindelige pædagoger, der laver deres eget sted, og de gør det nu ikke for pengenes skyld. Så ville de også blive skuffet, for de har ofte meget lange arbejdsdage og tjener kun beskedent,” siger Tanja Krabbe til OPS-Indsigt.

Kvaliteten stiger hos de ikke-offentlige tilbud

Hos LOS har Laust Westtoft det perspektiv, at man meget hellere skulle koncentrere sig om den kvalitet, der leveres ude i bl.a. de sociale tilbud.

”Hos LOS har vi netop gennemført en undersøgelse blandt vores egne tilbud og her viser en gennemgang af socialtilsynenes rapporter og deres scoring af kvaliteten på de ikke-offentlige tilbud, at den har været let stigende siden 2017, hvor de ikke-offentlige tilbud i forvejen lå en anelse foran de offentlige,” siger han

Han savner derfor, at man ved evalueringen af socialtilsynene havde gentaget kvalitetsundersøgelsen fra 2017.

Kort om undersøgelsen

Dansk Erhverv har bedt Norstat spørge ind til danskernes holdning til at tjene penge på velfærd. Man har i den sammenhæng bedt 1014 adspurgte forestille sig, at to leverandører af velfærdsydelser – en offentlig og en privat – udfører den samme opgave. Begge leverandører leverer lige høj kvalitet, men den private leverandør kan levere ydelsen til en lavere pris end den offentlige leverandør.  Herefter har man spurgt:

“Synes du, at det er okay, at den private leverandør af velfærd tjener penge på ydelsen på nedenstående velfærdsområder?”

Undersøgelsen viser, at flertallet af danskerne mener, at det er okay, at den private leverandør af velfærd tjener. Desuden mener 73 pct. af danskerne, at bedst mulig kvalitet i velfærden betyder mere, end om velfærden leveres af en offentlig eller privat leverandør (ikke vist i figur).

”OPS-Indsigt har efterspurgt en kommentar fra De Radikales folketingsmedlemmer Sofie Carsten Nielsen og Lotte Rod, men de er ikke vendt tilbage inden redaktionen lukkede.

Læs også:
Astrid Krag ærgrer sig - profitforbud skrevet ud af politisk aftale

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her