Tårnby Kommune har over flere år lavet millionkontrakter om beskæftigelsesindsatser, der langt overstiger tærskelværdierne for, hvornår indsatserne skulle have været i offentligt udbud.”Der er så vidt jeg kan se tale om det, der hedder en ‘ulovlig direkte tildeling’,” siger Mikala Berg Dueholm, der er advokat og partner i advokatfirmaet DLA Piper, til NB-Beskæftigelse.En beskæftigelsesindsats for ledige i kommunerne skal i offentligt udbud, hvis prisen overstiger et beløb på 5,6 millioner kroner. Og det uanset, hvor lang tid kontrakten løber, jvf Udbudslovens afsnit tre om Light-regimet. I Tårnby har tre virksomheder fået udbetalt mellem syv og 16 millioner kroner om året i de seneste tre år, viser en aktindsigt, som Dansk Erhverv har fået fra kommunen og delt med NB-Beskæftigelse, som er et søstermedie til OPS-Indsigt. En af virksomhederne har fra 2018 til 2020 fået udbetalt i alt cirka 44 millioner kroner, fremgår det af en oversigt over forbruget.Her kan en virksomhed kan godt have haft flere kontrakter og forskellige indsatser, hvor opgaverne burde have været i udbud fordi de overstiger de 5,6 millioner kroner. En tilståelsessagKommunen anerkender selv, at reglerne er overtrådt. I et bilag til et møde i økonomiudvalget den 10. marts i år står der blandt andet: “(…) set i relation, at kontrakterne er indgået før 2020 og at nogle aktører har modtaget op til 16 mio. kr. set over 2018 og 2019 – er det en udfordring, at forvaltningen ikke har haft tilbudsviften konkurrenceudsat eller i udbud. Der er behov for udbud.” For Kommunaldirektør Morten Winge er det tale om en tilståelsessag, som nu er ved at blive håndteret. “Vi har haft nogle udfordringer med, at vi ikke har udbudsbehandlet vores beskæftigelsesområde,” siger han da NB-Beskæftigelse henvender sig.Det fremgår af kommunens hjemmeside, at Tårnby Kommune er siden mødet i marts gået i gang med at lave udbud på beskæftigelsesindsatser. Ingen sanktionerHvis en kommune eller region forsømmer at udbyde sociale opgaver, hvor kontraktværdien overstiger 5,6 millioner kroner, skal Klagenævnet for Udbud i tilfælde af en klage erklære kontrakten for uden virkning. Det betyder, at kontrakten efter et nærmere fastsat tidspunkt ikke længere er gyldig. Desuden vil kommunen eller regionen få en økonomisk sanktion på fem procent af den del af kontrakten, som er gennemført.
“At Klagenævnet for Udbud tager sagen op kræver, at der er nogen, der klager. Det kan enten være en konkurrent eller en klageberettiget organisation. Problemet er, at konkurrenten ikke får noget direkte ud af at klage økonomisk, da man ikke kan dokumentere, at man ville have vundet en kontrakt, der ikke har været udbudt. Derfor rejses sådanne sager i mange tilfælde ikke,” forklarer Mikala Berg Dueholm. ForskelsbehandlingMarkedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung, mener, at der er tale om forskelsbehandling, hvis kommunerne ikke sanktioneres. “Her har man åbenlyst gennem flere år ikke fulgt reglerne, og havde det været en privat leverandør, var det blevet sanktioneret.””Man kan jo se ved afgørelser for udbud, at der også er andre kommuner, der har det vanskeligt med udbudsreglerne, og når der ikke er nogen konsekvenser, hvad er incitamentet så til at gøre det, man skal? Der er reelt to regimer. Et, der gælder private leverandører til kommunen, og et regime for kommunen selv,” siger Morten Jung.
