Analyse: Regeringens profit-skræk kan ramme vækst-segment for kvindelige ledere

Del artiklen:
Kønsfordelingen på direktionsgangene er væsentligt anderledes på flere punkter i velfærdsbranchen end i den private sektor generelt. Blandt andet stiger andelen af kvinder.
Kønsfordelingen på direktionsgangene er væsentligt anderledes på flere punkter i velfærdsbranchen end i den private sektor generelt. Blandt andet stiger andelen af kvinder. - Foto: Sh-Grafik

Når regeringen forfølger et forbud mod profit på velfærd så intenst, skaber den potentielt en bremseklods for mærkesager blandt støttepartierne, som for eksempel flere kvinder på direktionsgangene. Det kan blive en udfordring, for antallet af kvindelige direktører er i vækst inden for velfærd.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Regeringens jagt på profitmagere på velfærdsområdet kan meget vel give negative bivirkninger i forhold til nogle af støttepartiernes mærkesager. – Flere kvinder i bestyrelser og på direktionsgangene.

Det seneste lovudkast om en styrkelse af Socialtilsynet og aftalen om minimumsnormeringer fra december 2020, vil nemlig ramme nogle af de få områder, hvor der er mange kvinder i direktørstolene. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også:
Analyse: Lovudkast peger i retning af en nationalisering af socialområdet

Problemstillingen er interessant fordi andelen af kvindelige direktører og bestyrelsesmedlemmer er let stigende inden for velfærdsbrancherne, hvorimod det totalt set er stagneret inden for alle andre områder over de sidste fem år. Vi har altså at gøre med et vækstsegment, hvor kvinder vinder frem og er med til at løfte i retning af det både regeringen og den støttepartier vil.

Relativt set så har kvinder besat ca 43 % af direktørstillingerne inden for velfærd (Social og Sundhed), hvorimod kvinder totalt set kun udgør omkring 15 % af stillingerne på landets direktionsgange.

null
Kilde: Danmarks Statistik


Rammer segmenter med kvindelig dominans

Så når regeringen og støttepartierne forfølger et forbud mod profit på velfærd, render de samtidig ind i den potentielle udfordring, at de skaber en bremseklods på områder, hvor kvindelige iværksættere og ledere i forvejen står stærkt og dermed også har en mulighed for et springbræt ind i topledelse på andre felter.

Men hvem har lyst til at starte som iværksætter og gå ind i virksomhedsledelse, når mulighederne bliver så stærkt begrænsede og lidet attraktive, som der lægges op til i diverse lovudkast og aftaler?

Alene inden for det private dagtilbudsområde er det sådan, at over 95 procent af de private dagtilbud er i dag ejet af kvinder. Det oplyser Daginstitutionernes Landsorganisation, da OPS-Indsigt henvender sig og ser man på bestyrelsessammensætningen, er ligger dagtilbudsområdet lige omvendt af resten af den private sektor, hvor 80 procent af bestyrelsesmedlemmerne er mænd. (Inden for dagtilbud er 80 % kvinder).

Kigger vi på velfærdsområderne generelt, så stiger andelen af kvinder med godt 3 procent, hvor det ligger helt fast på 19 % i den samlede private sektor.

null

Mangel på omtanke

Velfærdsområderne kan med andre ord betragtes som en generator for kvindelige iværksættere, direktører og fremtidige bestyrelsesmedlemmer, derfor virker det også for mange af de ejerledere, som OPS-Indsigt taler med, som om regeringen og dens støttepartier er så ”enøjet ideologisk”, at de slet ikke har tænkt over bivirkningerne af deres politik.

”Det er absurd. Så nogle gange tænker jeg: ”Kære regering har I ikke andet at lave end at modarbejde succesfulde iværksættere indenfor typiske kvindefag?” Siger Ejerledere og iværksætter Julie Lykke Haugaard til OPS-Indsigt.

Hun kan som mange ganske enkelt ikke forstå, at den sidegevinst velfærdsområderne rummer ved de mange selvstændige kvinders egeninvestering og udvikling af vores velfærd, skal hæmmes af en ideologisk kamp, der ligger så langt fra de ligestillings- og diversitetsmål, som regeringen og dens støttepartier i øvrigt står for.

Et forslag om en gabestok

Eksempelvis fremsatte regeringens støtteparti Det Radikale Venstre i foråret 2020 et forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne for andelen af det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesorganer i private virksomheder. Et forslag der ganske vist blev forkastet, men ikke desto mindre fik støtte fra blandt andet SF.

I forslaget lå blandt andet, at man skulle sætte virksomheder i gabestok, hvor man via en benchmarking kunne se om virksomhederne var gode eller dårlige til at få kvinder ind i deres bestyrelser eller ansætte dem på direktionsgangene. Situationen er nemlig den, at 52 procent af de største virksomheder ikke har en eneste kvinde i deres bestyrelse og kun 75 af de 1000 største virksomheder har en kvindelig administrerende direktør. Det viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2018.

OPS-Hensigt har henvendt sig til Lotte Rod og Samira Nawa, der er ordfører for henholdsvis børne- og ligestillingsområdet for Det Radikale Venstre, for at få en kommentar til, hvordan de mener man skal håndtere det dilemma, at mange kvinder potentielt rammes på deres brød og udviklingsmuligheder ved blandt andet aftalen om minimumsnormeringer.

Det har desværre ikke været muligt før redaktionens slutning.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her