I 2020 var der i følge Sundhedsstyrelsen ca. 70 certificerede friplejehjem og det tal er i stadig vækst, derfor bliver begreberne visitation og anvisning til friplejehjem væsentlige, at kende, hvis man skal navigere i plejehjemssektoren. Visitation er grundlaget for, at en borger kan modtage ydelser eller hjælp fra kommunen eksempelvis personlig pleje i en plejebolig efter servicelovens paragraffer. Visitationsbegrebet er dermed forankret i lov om social service og giver den kommunale myndigheds ret og pligt til at foretage en vurdering af borgeren.Her skal kommunen efter servicelovens bestemmelser og ud fra kommunens politisk besluttede serviceniveau (typisk en kvalitetsstandard) træffe det, der betegnes som en konkret individuel vurdering og herefter afgøre om hvorvidt borgeren eksempelvis kan visiteres til kommunens venteliste for borgere med behov for en plejebolig.Det vil sige, at hvis en borger ønsker en plejehjemsplads, bliver denne først visiteret til en venteliste, hvorfra kommunen med sin anvisningsret kan anvise borgeren en plejehjemsplads, når der bliver en ledig. Det skal her bemærkes, at kommunen har pligt til at give borgeren en plejeboliggaranti på maksimalt 2 måneder efter optagelsen på ventelisten. Dette gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker at flytte i en friplejebolig.
Der kan laves aftale om anvisningsretten Anvisningsret ligger under boliglovgivningen og her har kommunen en anvisningsret til almene boliger ældre- og plejeboliger, men kommunen har ingen anvisningsret til friplejeboliger med mindre, der indgås en aftale om dette. En aftale om at kommunen får anvisningsretten vil dog bevirke, at deponeringsreglerne træder i kraft. For en del kommuner er deponering ligegyldig, fordi kassebeholdningen er meget stor, men for andre kan det være vigtigt at undgå deponeringen.På friplejehjem er det altså friplejeleverandøren, der har anvisningsretten i forhold til de borgere, som er visiterede til en kommunal venteliste for plejehjemspladser, der efter lovgivningen om frit valg af plejehjemsplads har valgt, at de gerne vil bo på det pågældende friplejehjem.
Visitationsretten ligger i kommunenBemærk at friplejeboligleverandøren ikke har visitationsretten. Den ligger fortsat i kommunen og vedrører alene afgørelsen om hvorvidt en borger har adgang til kommunens venteliste for plejeboliger.Selve visitationen til de pleje- og omsorgsydelser borgeren har behov for, når han eller hun er flyttet ind i plejeboligen er ligeledes en kommunal pligt og afgørelse om disse bør ifølge serviceloven tage udgangspunkt i kommunens serviceniveau (Kvalitetsstandarder). Kommunen skal desuden føre tilsyn med plejeleverandørens udmøntning af den visiterede indsats over for borgeren efter servicelovens §151, hvad enten denne er kommunal eller privat.Det betyder, at selvom friplejeleverandøren har anvisningsretten til friplejeboligerne, så kan friplejehjem ikke visitere borgere til dem selv og sende regningen til kommunen, ligesom friplejehjem er underlagt de samme myndighedskontroller og tilsyn som de kommunale.Men i princippet kan et friplejehjem afvise en borger fra ventelisten også selv om denne af kommunens visitation er vurderet at have et behov for en plejebolig plads.Præcis denne udfordring har der været en del debat om og hvorvidt dette ville skabe et A og et B hold, hvor friplejeleverandørerne, kun sagde ja til borgere med et lettere plejebehov. Her har det dog vist sig, at denne antagelse er talt langt mere op end at have noget på sig, det fremgår at en rundspørge, som OPS-Indsigt tidligere har foretaget
