Skip to main content

Skatten på alt fra arbejde til aktier, arv og virksomheder skal sænkes med 100 milliarder kroner. Til gengæld skal den offentlige sektor på en stor slankekur, hvilket blandt andet betyder, at der skal nedlægges 100.000 stillinger frem mod 2035. Sådan lyder det fra Nye Borgerlige i partiets 2035-reformprogram, som formand Pernille Vermund præsenterer i et interview med Berlingske.Det centrale i partiets plan er at styrke det private erhvervsliv på bekostning af den offentlige sektor og at give mere frihed. – Vi må ikke være bange for at slippe de markedskræfter, der styrer det private erhvervsliv, fri i det offentlige, siger Pernille Vermund.Mere frihed og konkurrence– Institutionerne skal have et frihedsbrev. Og der er nødt til at være en højere grad af konkurrence, så de institutioner, der gør det godt, kan investere i ny teknologi og bedre lokaler og give medarbejdere mere i løn. Mens dem, der gør det dårligt, får det svært, siger hun til Berlingske.Partiet vil frem mod 2035 spare seks milliarder kroner hvert år i de offentlige udgifter. Målet er et niveau på 85 milliarder kroner.Det skal blandt andet ske ved at nedlægge DR, sende DSB’s opgaver i udbud til private, afvikle jobcentrene og beskære den kommunale integrationsindsats.Pernille Vermund erkender, at partiets forslag ikke er tilstrækkelige til at nå målet om besparelser. Hun siger, at partiet hvert år vil lægge nye forslag frem.Herudover vil Nye Borgerlige blandt andet afskaffe udviklingsbistand, stille krav om at udlændinge kan forsørge sig selv, afskaffe SU på kandidaten og udfase efterlønnen. Finansiering via skattelettelser Pengene vil Nye Borgerlige bruge til at sænke skatter og afgifter for mere end 100 milliarder kroner.Skattelettelserne tæller afskaffelse af topskatten og arbejdsmarkedsbidraget. Registreringsafgiften på biler og arveafgiften skal fjernes, og selskabsskatten skal ned. I den borgerlige blok får forslaget en kølig modtagelse hos Dansk Folkeparti. Formand Kristian Thulesen Dahl siger til Berlingske, at planen er “et frontalangreb mod den velfærdsmodel, vi kender i dag”.I blå bloks største parti, Venstre, er man åbne over for at lette skatter og afgifter. Men politisk ordfører Sophie Løhde køber langt fra hele Nye Borgerliges plan. Hun understreger i en skriftlig kommentar, at Venstre har et velfærdsløfte. Partiet er optaget af at sikre balancen mellem en sund økonomi og muligheder for at investere i velfærd.– Det er vigtigt, at der er mulighed for at udvikle og investere i vores velfærdssamfund med mere frit valg til danskerne inden for ældrepleje, sundhed, uddannelse med videre, siger Løhde.

/ritzau/sho

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply