Skip to main content

En dom fra Vestre Landsret om kommunale prisberegninger på ældreområdet kan gå hen og blive en bombe under de kommunale ældrebudgetter, hvis den er et udtryk for, hvad det er kommunerne skylder private leverandører af hjemmehjælp for underbetaling. 

Konkret blev Brønderslev Kommune idømt at betale plejevirksomheden Blæksprutten ApS et beløb på over 5 millioner kroner, men de 5 millioner kroner er under en fjerdedel af det beløb, som Blæksprutten havde krævet ifølge domsudskriftet. 

Når det dommen blev så meget lavere end det Blæksprutten mente den havde krav på, så skyldes det, at retten var nødt til at lave et friere skøn, fordi landsretten ikke havde fået fremlagt nærmere beregninger af prisfastsættelsen fra bl.a. kommunal side, fremgår det af domsudskriftet.

At end ikke kommunen kan komme med en beregning, der modbeviser kravet fra Blæksprutten, som retten kan holde sig til og retten på egen hånd må sjusse sig frem til fem millioner kroner er pinligt mener markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung.

”Det fordi det er så umuligt at gennemskue de kommunale regnestykker,” siger han til OPS-Indsigt og peger dermed på en evigt tilbagevendende diskussion om de kommunale prisberegninger på ældreområdet.

Dommen kan påvirke alle kommuner

Men dommen kan altså nu gå hen og få konsekvenser for budgetlægningen i en række kommuner, som tilsvarende Brønderslev er stævnet for det samme af branche- og arbejdsgiverorganisationen KA Pleje.

I alt har KA Pleje rejst fem sager med et samlet krav på over 100 millioner kroner, hvoraf den ene altså har nået Landsretten, så det med at de kommunale prisberegninger på hjemmeplejeområdet er enkle, lige til og transparente er mere undtagelsen end reglen, når man spørger i branchen.

Dommen kom belejligt lige da sommerferien væltede ind over det kommunale landskab, så den har på mange måder undgået offentlighedens opmærksomhed, men afgørelsen og indholdet gør, at den burde være sommerlæsning for både kommunale embedsfolk og politikere.

Bekymrende tavshed fra KL

Hos Kommunernes Landsforening (KL) har man ingen kommentarer til dommen, da OPS-Indsigt henvender sig og det er bekymrende for, hvis man antager, at der er blot en leverandør i hver af de 98 kommuner, der er blevet underbetalt på samme måde som Blæksprutten, taler vi om et meget stort beløb der skal findes i de kommunale ældrebudgetter. 

I branchen taler man om tal i milliardklassen og så medregner man end ikke, de potentielle sager af tilsvarende karakter, der kan ligge på de øvrige velfærdsområder.

”En ting er nemlig hvad det kommer til at betyde for ældreområdet, men vi kommer til at kigge nøje ned i dommen for at se, om det her er noget vi kan benytte på andre områder, fordi den her problemstilling er jo noget som række langt ind i resten af velfærdsområdet,” siger branchedirektør Jakob Scharff i en kommentar til dommen. 

Hermed varsler han, at udfaldet af Landsrettens dom potentielt kan anvendes på andre områder, hvor man også i årevis har haft en tilbagevendende drøftelse om, hvor vidt kommunerne beregnede priserne rigtigt.

Borgerens frie valg kommer under pres

Men hvorfor al den ståhej, hvis en virksomhed som Blæksprutten har kunnet overleve de sidste fem år for den pris som Brønderslev har betalt? 

Der er jo trods alt tale om skattekroner, som jo så kan bruges til noget andet end at fylde lommerne hos nogle private ejere.

Ud over det juridiske kontraktbrud, som vi nu har en landsretsdom for, hvor en kommune har underbetalt leverandøren, så giver det også den udfordring, at vi på landsplan kan se, at flere og flere leverandører trækker sig fra samarbejdet med kommunerne.

Senest har vi set hvordan en leverandør i Danmarks mest konkurrenceudsatte kommune Gribskov har opsagt kontrakten. Og her havde leverandøren også en udfordring med, at få priserne reguleret.

Konsekvensen ved at private leverandører trækker sig eller undgår de kommuner, der har de laveste priser og problemer med transparens i prisberegningerne er, at borgerens frie valg mellem leverandører på ældreområdet langsomt bliver udhulet eller helt forsvinder.

Ufrivillig privat medfinansiering af ældreområdet

En af de helt centrale pointer ved underbetaling af leverandørerne på ældreområdet er, at de private leverandører på den led bliver ufrivillige sponsorer for kommunernes ældreområde. Der er på ingen måde bank, som nogen har hævdet i debatten. Der er måske snarer tale om at den private sektor udgør en skjult bufferøkonomi i kommunernes budgetlægning.  

Det set ud fra den betragtning, at hvis man som privat leverandør ikke får den rigtige pris for sine ydelser og de heller ikke efterreguleres (det er der nemlig ikke lov for), så ligger der i virkeligheden et indbygget sponsorat eller medfinansiering af ældreområdet fra den private leverandør til kommunen ved den model som mange kommuner arbejder ud fra.

Her skal man så lige gange op, hvilke konsekvenser det vil have for de kommunale ældrebudgetter, hvis et større antal leverandører trækker sig på grund af alt for lave priser eller udfordringer med at få den betaling man retsligt har krav på. 

Det kan nemlig godt være, at de enkelte kommuner så faktuelt kommer af med borgerens frie valg, fordi leverandørerne forsvinder ud af kommunen, men de budgetmæssige udfordringer vil vokse med det kommunerne har underbetalt de enkelte leverandører. Det skal de nemlig herefter til at betale deres egen leverandør for og endelig så mister kommunerne effektiviseringseffekten af konkurrence, fordi man går tilbage til et kommunalt monopol.

De udfordringer må embedsfolk og politikere se i øjnene. 

Der er ganske enkelt behov for fair og transparent prisdannelse på velfærdsområderne, om der så skal etableres en statslig kontrolenhed af kommunernes beregninger, således som Dansk Erhverv foreslår bør nok granskes nærmere. Vi skal for alt i verden, som borgmester Mikael Klitgård i Brønderslev udtrykker det ”undgå mere bøvl og bureaukrati. Det har vi rigeligt af i forvejen”, sagde han, da kommunen valgte ikke at anke sagen.. 

Ret beset burde det jo være muligt at lave transparente omkostningsberegninger i kommunerne ud fra nogle ensartede modeller, men det er vanskeligt for området er komplekst og kalder på forenkling, hvilket alle aktører, som OPS-Indsigt har talt med, er enige i.

Prioritering i velfærd bliver nødvendigt

Her kan man jo så argumentere med, at hvis alle kommuner går over til at betale det de skal til leverandørerne af frit valg, så er vi jo lige vidt. De enkelte kommunalbestyrelser står jo fortsat med en udfordring ved budgetteringen og driften af ældreområdet.

Det er ganske korrekt og det peger ind i en meget større udfordring for så vel embedsværk som politikere, nemlig prioritering af, hvad det er for ydelser borgerne kan forvente på ældreområdet.

Debatten om hvad vi som borgere kan forvente og hvad der er råd til på velfærdsområderne, er en debat, som burde fylde langt mere i et kommunalt valgår.

En ting er nemlig sikkert med dommen fra Vestre Landsret, er en øget risiko for, at mange kommuner i fremtiden bliver mødt af opkrævninger fra private leverandører, der oplever at blive underbetalt. Opkrævninger som hvis de er medholdelige, skal betales via kommunens ældrebudget.

Den situation står Brønderslev Kommune nu i, efter en sag der helt sikkert har trukket energi og ressourcer ud af den kommunale forvaltning. Man kan så sige, at kommunen vandt ved at tage retssagen frem for, at indgå et forlig, da det krav Blæksprutten rejste blev kraftigt reduceret efter Landsrettens skøn.

Vi ved det ikke, men det kan potentielt være blandt de grunde til, at kommunen ikke anker sagen til Højesteret, så lige nu ligger bolden på KA Plejes banehalvdel og her afventer vi så om de vil anke sagen.

Kort om dommen

I en sag mellem branche- og arbejdsgiverorganisationen KA Pleje fandt Landsretten det ikke godtgjort, at Brønderslev Kommune i perioden fra den 1. juni 2016 til den 30. november 2020 havde fastsat priserne til den private leverandør på en sådan måde, at prisfastsættelsen afspejler de samlede, reelle og faktiske udgifter, der er forbundet med at levere ydelserne for den kommunale leverandør. Kommunens prisfastsættelse har dermed ikke sikret lige økonomiske konkurrencevilkår mellem private og offentlige leverandører og har ikke levet op til de krav, der følger af lovgivningen. Står der bl.a. i domsudskriftet 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply