Kommunernes ulige beskatning af virksomhederne er konkurrenceforvridende

Del artiklen:
Det er konkurrenceforvridende, at en virksomhed i f.eks. Aarhus eller Hillerød skal betale dækningsafgift, mens virksomheder på den anden side af kommunegrænsen ikke betaler nogen afgift, lyder det fra Dansk Industri (arkivfoto)
Det er konkurrenceforvridende, at en virksomhed i f.eks. Aarhus eller Hillerød skal betale dækningsafgift, mens virksomheder på den anden side af kommunegrænsen ikke betaler nogen afgift, lyder det fra Dansk Industri (arkivfoto) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De fleste kommuner har afskaffet dækningsafgiften, som er en ekstraskat på erhvervsejendomme, men særligt kommunerne i hovedstadsområdet har fastholdt den og det er som et slag i maven på mange virksomheder efter et hårdt år med corona, mener Dansk Industri, der foreslår en alternativ løsning.

Af Steen Houmark, [email protected]

I 37 kommuner koster det fortsat ekstra at drive virksomhed – her lever dækningsafgiften nemlig stadig i bedste velgående, og det betyder hvert år en ekstra opkrævning til erhvervslivet fra kommunen. I år sender de 37 kommuner en samlet regning til virksomhederne på 2,3 milliarder kroner, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri og det er en stigning på 4,3 procent i forhold til sidste år. 

Langt de fleste kommuner, der opkræver dækningsafgift findes i hovedstadsområdet. Alene i København får virksomhederne en samlet regning på næsten en milliard kroner i dækningsafgift. Til sammenligning betaler virksomhederne i næsten alle jyske og fynske kommuner nul kroner i afgift. 

Konkurrenceforvridende

Det er et slag i maven på mange virksomheder inden for turisme og oplevelser, at kommunerne i særligt hovedstadsområdet, i kølvandet på mere end et år med nedlukninger og restriktioner, holder fast i en ekstra skat på erhvervsejendomme, mener Danske Industri.

”Det er mange penge, som kommunerne hvert år henter i virksomhedernes lommer, og som virksomhederne kunne have brugt på f.eks. en ny maskine eller en ekstra medarbejder til at servicere kunderne i oplevelsesøkonomien. Det er både ærgerligt og konkurrenceforvridende, at en virksomhed i f.eks. Aarhus eller Hillerød skal betale dækningsafgift, mens virksomheder på den anden side af kommunegrænsen ikke betaler nogen afgift,” siger skatteøkonom i DI Bo Sandberg.

Fem kommuner i Jylland, to kommuner på Fyn og 30 kommuner på Sjælland opkræver den ekstra skat på erhvervsejendomme. Det er typisk kommunerne i de store byer og hovedstadsområdet, som opkræver afgiften og her deltager Aarhus Kommune ligesom København også i afgiftsfesten med en regning på 173 millioner kroner. 

Foreslår en provenuneutral model

”De store kommuner og kommunerne i hovedstadsområdet har traditionelt lukreret på deres beliggenhed i centrum for væksten, og de mener derfor, at de bare kan tillade sig at sende virksomhederne en ekstra regning. Hvorimod kommunerne i f.eks. Vestjylland eller Sydjylland ikke overvejer den slags, fordi de skal kæmpe lidt mere for at fastholde og tiltrække virksomheder,” siger Bo Sandberg.

Han mener, at efter mere end et år med nedlukninger og restriktioner, hvor virksomheder inden for særlig turisme og oplevelser i hovedstadsområdet har været særlig hårdt ramt burde kommunerne bruge de kommunale budgetforhandlinger efter sommerferien til at udfase afgiften. 

Det er nemlig kommunerne selv, der rent politisk vælger, om de vil opkræve dækningsafgiften eller ej. Det handler, set med Dansk Industris øjne, om at kommunalpolitikerne viser viljen til at lave en plan for, hvordan dækningsafgiften kan udfases over f.eks. fem eller seks år.

Sker det ikke foreslår han en reform af kommunernes økonomi, der indeholder en anden model, hvor kommunerne belønnes for antallet af private arbejdspladser.

”Der bør ikke være særskatter på beliggenhed noget sted i landet. DI foreslår helt at afskaffe dækningsafgiften i forbindelse med en reform af kommunernes økonomi. Vi foreslår en provenuneutral model, hvor kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser belønnes ved et fast beløb per privat arbejdsplads i kommunen som alternativ til dækningsafgiften,” siger Bo Sandberg.

Og det er ikke en ny tanke som Bo Sandberg her bringer i spil.

I begyndelsen af 2020 foreslog Dansk Industri nemlig et par alternativer i et udspil om kommunernes nuværende indtægtskilder fra erhvervslivet. Det skrev OPS-Indsigt om dengang men så kom corona. Det gør  dog ikke modellerne mindre interessante

Læs også:
DI vil erstatte kommunernes andel af selskabsskat med ny præmie for private arbejdspladser

Læs Hele Dansk Industris analyse her
Hent her et overblik over hvor meget den enkelte kommune beskatter virksomhederne