Arbejdsgivere i den private sektor vil gerne ansætte folk i få timer på fleksjob og i småjob.Sådan lyder budskabet fra Hjørring Kommune til Reformkommissionen, der lige nu arbejder med ideer til at få de 190.000, der er på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse. “Det er overhovedet ikke svært at lave småjobs og minifleksjob. Tværtimod er det en kæmpesucces,” siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring, Leif Johannes Jensen. Han røg til tasterne efter NB-Beskæftigelses interview med arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen i sidste uge. Professoren er især bekymret for de mange ledige, der har været låst fast i kontanthjælpssystemet i årevis. “Det er udsatte borgere, og det er komplekse møder, der kræver langsigtede investeringer i at få denne gruppe i arbejde. Den problematik tager Reformkommissionen rigtig godt fat i, men så er der til sidst i rapporten et afsnit om flexicurity, der handler om den kvalificerede arbejdskraft. Der mangler noget midt imellem,” sagde Flemming Larsen. Men Leif Johannes Jensen ser ikke problemet. Han mener, der er plads til de fleste af de udsatte ledige på det danske arbejdsmarked – og at man med fleksjobreformen fra 2013 i højere grad har fået åbnet arbejdsmarkedet for de borgere, som har en varigt begrænset arbejdsevne.”Rummeligheden på især det private arbejdsmarked har udviklet sig i takt med de positive erfaringer, og vi etablerer i Hjørring i gennemsnit 35 nye fleksjob hver eneste måned. Der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft til afgrænsede, rutineprægede og velbeskrevne jobfunktioner på lave timetal. De fleste virksomheder har nogle rutineopgaver på et basisniveau, som kun fylder få timer om ugen,” siger Leif Johannes Jensen.Flere i fleksjob i det privateDet er især det private erhvervsliv, der har fået øjnene op for fleksjobberne, siger Leif Johannes Jensen. “Efter fleksjobreformen er det blevet markant nemmere i den private sektor, der har taget en stor andel af minifleksjobbene. Fem ud af seks fleksjob siden 2013 er hos os i Hjørring etableret i private virksomheder. Vi har pt 1.090 borgere i fleksjob i private virksomheder.” “Udfordringen var før, at der ikke var lønsomhed i at ansætte fleksjobbere med en effektivitet på under 12 timer pr uge. Det er der nu,” lyder det fra Leif Johannes Jensen.
At det kan betale sig for en arbejdsgiver at ansætte i fleksjob skyldes blandt andet, at virksomheden efter reformen kun betaler for den effektive arbejdstid. For eksempel kan en fleksjobber have en arbejdstid på 20 timer og samtidig være vurderet til at have en effektivitet på ti timer. I det tilfælde betaler virksomheden for de ti timer, og fleksjobberen får suppleret med fleksløntilskud fra kommunen. Tilskud og løn kan til sammen højst svare til lønnen for 37 timer for tilsvarende arbejde. I Hjørring var andelen af fleksjobbere, der har fået job i det private erhvervsliv, steget til 82 procent i marts i år, viser tal fra Jobindsats.dk. I gennemsnit er 78 procent af fleksjobbere med job privatansat. Fra 2013 til 2020 har der på landsplan været en stigning i andelen af de private ansættelser af fleksjobbere fra 70 til 78 procent forhold til ansættelser i det offentlige. Beregningen omfatter kun de personer, der har fået bevilget fleksjob efter reformen i 2013. Overhovedet ikke svært Flemming Larsen sagde i interviewet i sidste uge, at mange af de ledige, der hænger fast i systemet, ikke er nemme at få i arbejde.“Der er bare nogen, der har svært ved at indgå på almindelige arbejdspladser på grund af helbred og sociale forhold. Hvor finder vi aftagerne til dem? De rigtige incitamenter for de ledige til at arbejde er ikke nok, hvis de ikke er attraktive nok for arbejdsgiverne,” siger Flemming Larsen.Det anfægter Leif Johannes Jensen.
“Det er overhovedet ikke svært at lave småjob og minifleksjob. Tværtimod er det en kæmpesucces. Virksomheden kan få dækket bord, slået græs og have andre servicefunktioner til 130 kroner i timen. Vi har også mange ansat til afgrænsede funktioner i produktionen.””Den private sektor er blevet meget bedre til at se, at arkitekter og ingeniører ikke skal lave kaffe eller sætte i opvaskemaskinen til en timeløn på 300-400 kroner. I stedet ansætter de en fleksjobber, for arbejdet passer ikke til fuldtid, og fleksjobbere er de eneste, de kan rekruttere til at arbejde i fem-ti timer.” siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen. Læs hele artiklen på NB-Beskæftigelse
