Økonomiaftalen har fortsat et par tidsler

Del artiklen:
Markedsdirektør i Dansk Erhverv Betina Hagerup peger på, at KL ikke formået at få en af de største tidsler luet ud af økonomiaftalen.
Markedsdirektør i Dansk Erhverv Betina Hagerup peger på, at KL ikke formået at få en af de største tidsler luet ud af økonomiaftalen. - Foto: Presse

Økonomiaftalen indeholder en lille overraskelse og et par skridt i den rigtige retning af bedre offentlig-privat samarbejde. Der lukkes fx op for en bedre kompensation for covid-merudgifter til private, men konsulentjagten blev ikke luet ud og Dansk Erhverv savner en styrkelse af den kommunale indkøbsmuskel.

Sent på aftenen fredag den 4. juni meldte regeringen og Kommunernes Landsforening, at parterne havde afbrudt forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2022 for at holde en tænkepause. Dramatikken var ikke til at misforstå og efterlod en stor spænding.

Endelig tirsdag aften kunne man så læse årets økonomiaftale, men hvad kom der lige ud af den, hvis man ser det i et OPS-perspektiv.

Det store og mest bemærkelsesværdige element i denne sammenhæng er, at parterne endelig har besluttet sig for at oprette en OPS-enhed med udgangspunkt i blandt andet ressourcer og kompetencer indeholdt i Center for Offentlig Innovation.  Det har vi på OPS-Indsigt skrevet om i et andet indlæg.

Læs også:
Økonomiaftalen sætter kraft og innovation til en OPS-enhed

Kompensation for covid-19 merudgifter

Ikke overraskende handler økonomiaftalen om kompensation for covid-19 relaterede merudgifter. Dette har adskillige gange været til debat, hvor kommunerne er blevet beskyldt for ikke, at dække de private og selvejende aktørers, men alene dække udgifterne til de kommunale leverandører.

Der har derfor længe været ønske blandt brancheorganisationerne om en form for garanti for, at private og selvejende aktører kunne få dækket deres merudgifter. 

Læs også:
Covid-19 kompensation - Ministerium forærer kommunerne en kattelem

I aftalen fremgår det, at der afsættes 0,9 mia. kr. for merudgifter til rengøring i kommunale og private velfærdstilbud, og det betones samtidig i aftaleteksten, at private og offentlige aktører skal behandles på lige fod.

I Dansk Erhverv er man godt tilfredshed med den del af resultatet:

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet hårdt for at sikre, at private og selvejende aktører også får den kompensation, de er berettiget til. Som vi ser det, har aftalen til formål at sikre netop dette, så vi er naturligvis meget tilfredse,” udtaler Markedsdirektør i Dansk Erhverv Betina Hagerup

Hun understreger dog, at Dansk Erhverv vil holde grundigt øje med udmøntningen af aftalen, idet hun siger:

”Vi vil selvfølgelig holde grundigt øje med, at kommunerne lever op til aftalen, så vi ikke ender i en situation som sidste år, hvor alt for mange private og selvejende institutioner måtte kigge langt efter kompensation.”

Læs også:
Forstå hvorfor kommunerne ikke per automatik kompenserer private

Grønne indkøb – et skridt på vejen

Tager man klimabrillerne på indeholder aftalen en række grønne elementer og er vel på den led et skridt på vejen, men hos Dansk Erhverv efterlyser Betina Hagerup større ambitioner for kommunernes indkøb:

”Vi havde gerne set en aftale, der satte fokus på bindende klimamål og opkvalificering af de kommunale indkøbere, da kommunernes indkøbsmuskel om nogen vil kunne skabe den grønne omstilling på lokalt niveau. Så vi ærgrer os selvfølgelig over, at det ikke er med,” siger Betina Hagerup, der dog også ser grønne lyspunkter:

Hun noterer sig, at der er et ønske om at gøre det mere tydeligt for SMV’er om, hvordan de bedre kan leve op til standarder for miljø- og klima.

”Det ser vi som et tegn på, at man gerne vil involvere SMV’erne mere i den grønne omstilling, og det er selvfølgelig et lille skridt i den rigtige retning,” siger Betina Hagerup.

Den største tidsel blev ikke luet ud

En af de tilbagevendende krav fra regeringens side har været reduktion i kommunernes konsulentforbrug og det slår også igennem i denne aftale.

Her er Regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne i de kommende år fortsat skal have fokus på at reducere forbruget af eksterne konsulenter. Parterne er nemlig enige om at nedbringe forbruget med yderligere 0,25 mia. kr., således at kommunerne i 2025 samlet set nedbringer konsulentforbruget med i alt 1,25 mia. kr. 

Og her er forventningen, at de frigjorte midler skal anvendes til at udvikle den borgernære velfærd i kommunerne, herunder det specialiserede socialområde.

På den led har KL ikke formået at få en af de største tidsler luet ud af aftalen, til trods for at man tidligere har kunnet konstatere, at de såkaldte konsulentudgifter ligger tæt på den faglige drift og tilsyn. For slat ikke at tale om udfordringerne med at rekruttere de rette kompetencer på bygge og anlægsområdet.

Betina Hagerup kalder det dissideret symbolpolitik: 

”Vi står stadig med udfordringer i forhold til klimaet, digitalisering og vores velfærd, som skal løses, og her spiller eksterne konsulenter en nøglerolle. Vi har ad flere omgange opfordret til, at man først får klarlagt det reelle konsulentforbrug, ” siger hun.

Det undrer hende derfor, at regeringen og KL uden videre har valgt at øge besparelserne.En analyse som Dansk Erhverv tidligere har lavet viser nemlig, at 82 pct. de adspurgte forvaltningschefer indkøber private rådgivere fordi de bidrager med specialiseret faglig viden. I forlængelse heraf begrunder 73 pct. indkøbet med, at man ikke har den faglige viden i huset og samtidig svarer 45 pct., at man ved indkøb af rådgivere har mulighed for at kompetenceudvikle medarbejdere. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her