En ny model der direkte eller indirekte skal sikre, at privatejede daginstitutioner fremover ikke kan trække overskud eller profit ud til ejerne, vil ramme kommunerne mest i udkantsdanmark og vest for Storebælt.Det viser tal fra Danmarks Statistik, som OPS-Indsigt har set nærmere på.
Modellen som regeringen har i tankerne fremgår af et fortroligt ministerielt notat, som OPS-Indsigt gennemgik i sidste uge. Her talte OPS-Indsigt med borgmesteren i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (V), hvor en tredjedel af kommunens forsyning består af det, man kan beskrive som rigtige private dagtilbud.
”Skulle det værste ske, at de alle sammen trækker stikket, så vil vi som kommune dels stå med en kæmpe investeringskrav og tilsvarende hul i vores forsyning, for hvor skulle vi lige få plads til de børn, vi har jo i dag ikke de fysiske rammer,” sagde han dengang til OPS-Indsigt.
På landsplan er det sådan, at godt 24 procent af alle dagtilbud for børn i vuggestue og børnehavealderen ifølge Danmarks Statistik er privatejede.
Men hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om private dagtilbud i det nogen så malerisk har beskrevet som Udkantsdanmark eller blot vest for Storebælt?
15 ud af 20 udkantskommuner ligger vest for Storebælt
Vi har ud fra tal hos Danmarks Statistik defineret en “udkantskommune” som en kommune, hvis største by har mindre end 30.000 indbyggere og som ligger mere end 40 km fra nærmeste såkaldte “geografiske center”, forstået som byer med over 40.000 arbejdspladser, og som har flere indpendlere end udpendlere.
Vi taler med andre ord om, Hovedstadsregionen, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune, når vi bruger begrebet geografiske centre.
Desuden ligger en udkantskommune typisk mere end 30 km fra det nærmeste mellemstore geografiske bycenter. De mellemstore geografiske centre defineres som kommuner med mindst 10.000 arbejdspladser med flere indpendlere end udpendlere. Her har man fat i kommuner som Guldborgsund, Næstved, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Randers og Silkeborg Kommuner for nu blot at nævne nogle.
Vi har på den basis opgjort en liste over 20 udkantskommuner (se listen nederst), hvor de 15 kommuner befinder sig vest for Storebælt og 11 vest for Lillebælt.
Udgør over 45 % af forsyningen i nogle kommuner
Af de 20 udkantskommuner er der seks kommuner, hvor forsyningskapaciteten på dagtilbudsområdet udgøres af private i et spænd på mellem 45 – 90 % ifølge tal fra Danmarks Statistik. Tallene skal naturligvis tages med forbehold for indberetningsfejl og herunder forståelse af hvad der er privat og, hvad der er foreningsdrevet, selvom det også kommer ind under kategorien privat på dagtilbudsområdet.
Opgørelsen viser alt andet lige, at de kommuner, der rammes hårdest af regeringens planer om at hegne de private dagtilbud inde tilhører Udkantsdanmark og ligger typisk vest for Storebælt
På en Top-20 liste over de kommuner der potentielt rammes hårdest, kommer 13 kommuner vest for Storebælt. – Heraf er seks såkaldte udkantskommuner. Se listen nederst
