Skip to main content

Netop muligheden for positivt at vælge en af de skrottede vacciner har været over en måned undervejs og haft en del bump på vejen. For selvom Folketinget har besluttet sig for at borgerne skulle have det som en tilvalgsordning har den mødt modstand fra både flere private vaccinationsaktører, og lægefaglig side.

 

Men nu findes der altså en underskrevet aftale mellem regionerne og en privat aktør.

”Vi er i dag nået endnu en milepæl i forhold til at få etableret den tilvalgsordning, som der var bred politisk opbakning til. Jeg er godt tilfreds med, at vi nu er på plads med det formelle, så de første stik under ordningen kan gives i næste uge. Vaccination mod Covid-19 under tilvalgsordningen er individuelt valg, som det nu står en hver borger frit for at træffe på et oplyst grundlag.” siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Lægen har det sidste ord

Allerede lørdag kan de første borgere få en tid hos Practio i København.

Det er vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, der tages i brug. De er taget ud af det danske vaccinationsprogram mod covid-19, fordi de i sjældne tilfælde kan føre til alvorlige bivirkninger såsom blodpropper.

Og netop derfor er skal en læge via en samtale vurderer, om borgeren må få en af vaccinerne. 

”Herefter vil lægen og borgeren finde ud af, om det er det rigtige at få en vaccine i tilvalgsordningen, og hvis lægen mener det, kan lægen ordinere det,” siger Anders Nilsen, der er læge og medstifter af Practio.

20.000 har skrevet sig op

Virksomheden oplyser til ritzau at 20.000 har skrevet sig op til at få en af vaccinerne. Til sammenligning blev der alene onsdag givet over 50.000 stik med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Dansk Selskab for Almen Medicin tager fortsat afstand fra tilvalgsordning.

”Vi har ikke ændret holdning, vi kan stadig ikke anbefale vaccinen. Der er jo stadigvæk ikke nogen kriterier, efter hvilke du kan finde dem, der egner sig til vaccinen – du kan ikke lave et informeret samtykke,” siger formand Anders Beich.

Den holdning deler Lægeforeningen, men den vil ikke fraråde læger at deltage i vaccinationerne.

”Vi har stadig svært ved at se, at den nye vejledning hjælper den enkelte læge til at foretage en konkret individuel vurdering,” siger formand Camilla Noelle Rathcke./sho/ritzau

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply