Stråmandsklinikkerne er en trussel mod ordentlig lægebehandling og en omgåelse af overenskomsten. Det er overskrifter som disse, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har været bannerfører for det seneste halve år.
Debatten som næsten udelukkende har foregået i lægefaglige miljøer, er fyldt med begreber som PLO-klinikker, dr. Hansen-Modellen, udbuds- og partnerskabsklinikker, men hvad er det egentlig, at vi taler om?
På OPS-Indsigt forsøger vi i dette indlæg at fakta-beskrive de enkelte kliniktyper. Hermed ikke sagt, at der ikke findes andre typer eller er nuancer, som sagt, begreber er der mange af.
PLO-klinik: En traditionel lægepraksis, hvor en praktiserende læge køber et ydernummer af regionen, som er forbeholdt speciallæger i almen medicin, og driver lægeklinikken efter dr. Hansen-modellen også kendt som den traditionelle familielæge.
Partnerskabsklinik: Her indgår speciallæger i almen medicin, der hver ejer et eller flere ydernummer et partnerskab med hinanden om at drive et fælles lægehus. – En udvikling af familie-læge-modellen.
I debatten bliver denne typelægeklinik tit forvekslet med de såkaldte stråmandsklinikker eller hybridklinikkerne, men der er altså tale om en ren PLO-Klinik blot i partnerskab mellem læger.
Udbudsklinik: Hvis det ikke lykkes at opnå aftale med en PLO-læge, gennemfører regionen et offentligt udbud. Herefter indgås kontrakt med en privat leverandør om drift af lægeklinikken for en midlertidig periode (typisk fire år).
Regionsklinik: Regionen har her selv ansvaret for at skaffe lægeressourcer og drive lægeklinikken. Modellen kræver dispensation fra Sundhedsministeriet, da opgaven som udgangspunkt skal sendes i udbud.
Hybridklinik: Her er det en speciallæge i almen medicin, der ejer ydernummeret, men indgår et samarbejde eller et partnerskab med en tredjepart fx en privat ”servicevirksomhed”, der står for enten hele eller dele af arbejdet med lægeklinikken. Det vil sige ansættelse af sygeplejersker, sekretærer og andet klinikpersonale.
Det vil sige hybrid-klinikkerne består af de praktiserende læger med deres egen selvstændige lægevirksomhed og udgør hermed hybridens lægefaglige maskinrum, men alle andre funktioner er udliciteret til det brand, som udgør skallen eller hybridens ansigtet udadtil. Det kunne fx være Alles Lægehus, eller Nordic Medicare A/S som er nogle af de virksomheder, der de seneste år er vokset op.
Stråmandsklinik: Her er det en speciallæge i almen medicin, der køber et eller flere ydernummerer, men ikke på nogen måde arbejder i klinikkerne. Disse drives i stedet i et samarbejde med en tredjepart fx en privat ”servicevirksomhed”, der står for hele arbejdet med lægeklinikken. Det vil sige ansættelse af både læger, sygeplejersker, sekretærer og andet klinikpersonale. Ejeren af ydrenummeret er så at sige ”bare” medejer af konstruktionen, fordi vedkommende i kraft af sin uddannelse har kunnet købe et ydrenummer.
Det kan isoleret set betragtes som en investering, men hos PLO betragter man det som en stråmandsfunktion.
Det er meget uklart, hvor mange af den type af konstruktioner der findes, men der har det seneste år været en stigende debat om stråmandsklinikker, særligt i lægefaglige kredse om denne type. Det er blandt andet bagtæppet for, at Det Konservative Folkeparti nu har fremsat et lovforslag til bekæmpelse af Stråmandsklinikker.
