Skip to main content

Den største leverandør af fagsystemer til kommunernes beskæftigelsesindsats foreslår omfattende opgradering og udvikling af jobcentrenes digitalisering. Hvis alt går godt, kan kommunerne samlet spare 1,1 milliarder ved at følge it-virksomhedens Schultz’ plan, fremgår det. Der er dog nogle forudsætninger, der skal være i orden, før det er muligt at hæve hele beløbet til finansiering af den tidlige pension, ‘Arne-pensionen’, som aftalepartierne har besluttet, at jobcentrene delvist skal finansiere med netop 1,1 milliarder kroner.  Schultz foreslår mere digitalisering på fem områder: Aktivering, samtaler, automatisering af administrative processer og mere selvbetjening for ledige og syge borgere og for virksomheder. Der er mange forudsætninger, der skal være i orden for at nå op på de 1,1 milliarder i Schultz’ regnestykke. Vi har bedt administrerende direktør Simon Svarrer om at forholde sig til tre forudsætninger.

Der skal investeres for at opnå en effektivisering på 1,1 milliarderDet første store spørgsmål til planen er, hvad den koster, og om kommunerne har råd til den investering. I forslaget skriver Schultz, at der skal investeres, hvis besparelsen på 1,1, milliarder kroner skal opnås. Har Schultz et bud på, hvad det koster?”Nej, det har vi ikke.  Men vi tror på, at vi kan finde ud af det uden at få den helt store pengepung frem,” siger Simon Svarrer. Der skal ikke bygges nye systemer. I stedet skal de eksisterende systemer indenfor beskæftigelsesområdet opskaleres. “Det har vi erfaring med på baggrund af en række kundesamarbejder. Det handler om at identificere, hvad der virker og gøre mere af det. Så har vi gode erfaringer fra eksempelvis 5 kommuner, skal vi evne at skalerer hurtigt og effektivt til resten af landets kommuner med respekt for den forskellighed, der eksisterer”

Alle borgere skal bruge selvbetjeningDer er et stort potentiale i at gøre alle borgere med tilknytning til jobcentret selvbetjente, skriver Schultz. Udover selvbooking til (digitale) samtaler kan borgerne selv udfylde CV, få fuldt overblik over deres egen sag og få ‘overblik over forløb, muligheder og inspiration til at komme videre, herunder jobmål og brancheskift.’Men kan alle ledige og syge blive selvbetjente? I dag er det kun jobparate og dagpengemodtagere – og ikke aktivitetsparate – der booker deres samtaler på nettet. De aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet udgør en tredjedel af alle ledige, og det er især der, gevinsterne skal hentes ved at lægge om til selvbetjeningsløsninger på nettet.Simon Svarrer er dog overbevist om, at de aktivitetsparate også kan blive selvbetjente. “Ja absolut, og det har vi mange gode eksempler på. De borgere, du taler om her, gør jo mange ting på telefonen i dag. Hvorfor skulle man ikke kunne få dem til det? Det handler om at skabe det rette incitament og vænne borgeren til, at det er der, det offentlige leverer den gode service. De skal trænes til en god adfærd, og så skal der være en stor grøn knap, du ikke kan undgå at trykke på – klik, klik, klik. Og det er vores ansvar at stille de rigtige løsninger til rådighed så det bliver nemt og intuitivt for borgerne” Regnestykkerne skal underbygges

Regneeksemplerne på effektivisering er enkle og overskuelige i Schultz’ beregninger, men der er ikke nogen forklaring på, hvorfor de konkrete omlægninger til digitale forløb og løsninger giver de besparelser, der lægges op til.  Et eksempel er omlægningen til digitale samtaler. Med udgangspunkt i en timeløn til sagsbehandleren på 400 kroner, kan der spares 50 millioner kroner om året ved at samtalerne bliver tre minutter kortere ved omlægning fra fysiske til digitale møder med en sagsbehandler. Hvis samtalen bliver fem minutter kortere, giver det en besparelse på 83 millioner.Men hvorfor tre eller fem minutter og ikke syv? Det melder forslaget ikke noget om. I et andet regneeksempel opregner Schultz, at jobcentret årligt har 700.000 samtaler, der ikke er lovpligtige. Hvis 30 procent af dem omlægges til digitale samtaler, vil det give en besparelse på 84 millioner kroner. Hvem det er, der fylder i jobcentrets mange samtaler, fremgår ikke af materialet. Derfor kan det også være svært at vurdere tallene som andet end netop regneeksempler. For er det overhovedet muligt at fjerne 30 procent af samtalerne? Simon Svarrer understreger, at regneeksemplerne skal vise vejen.   “Det er vigtigt at sige, at vi ikke lover at effektivisere for 1,1 milliarder, men vi viser nogle potentialer. Potentialerne er selvfølgelig afhængige af vores samlede evne til at eksekvere. Her tænker jeg ikke kun på Schultz eller kommunerne men hele værdikæden i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Jo bedre vi spiller hinanden, jo større effektivisering kan vi opnå.”Schultz har opgjort potentialer for besparelser i beregningseksempler på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, jobindsats.dk (2019 tal) og SIRKA, Kommunernes og Regionernesløndatakonto (december 2019).

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort Log ind 4 ugers gratis prøveperiode

Leave a Reply