Kommentar: Debatten om profitforbud må ud af de ideologiske ekkokamre

Del artiklen:
Camilla Fabricius socialpolitiskordfører (S) tv. og Velfærdspolitisk chef Dansk Erhverv Troels Yde Toftedahl th.
Camilla Fabricius socialpolitiskordfører (S) tv. og Velfærdspolitisk chef Dansk Erhverv Troels Yde Toftedahl th. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix/sh-grafik

Da man indførte frit-valg af hjemmehjælp var beslutningen drevet, af lige så dybe ideologiske følelser som den nuværende regerings profitforbud. Det første havde et klart sigte på borgere og vækst af virksomheder. Vi ved endnu ikke, hvad det sidste vil medføre for borgere og virksomheder.

Af Steen Houmark, [email protected]

”At et forbud mod profit på socialområdet skulle lukke tilbud, skabe afspecialisering og gå ud over vores udsatte borgere er en forhastet konklusion og overdreven bekymring” skriver socialordfører Camilla Fabricius (S) i en replik i Altinget søndag

Hun er af den opfattelse, at et profitforbud tværtimod vil sikre, at offentlige midler ender som hjælp til den enkelte udsatte borger, der har brug for hjælpen, i stedet for en direktørs lommer.

Hendes replik er interessant fordi, den illustrerer, hvor fastfrossen debatten om profit på velfærd er i forskellige ekkokamre, hvor man gentager egne pointer og glemmer eller undlader at svare på ”modstanderens” spørgsmål.

Grundpillerne på socialområdet

Baggrunden for denne replik er et debatindlæg af velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv Troels Yde Toftedahl i Altinget, hvor han påpeger, at Barnets Lov med et indbygget krav om et profitforbud vil skabe intet mindre end en katastrofe og gå en helt anden retning end det regeringen ønsker.

”I stedet for at forfølge et forbud mod private sociale aktører burde regeringen fokusere på den pragmatiske og borgercentrerede socialpolitik, som den har vist sig at have både visionerne og viljen til at gennemføre,” skriver han og kalder det et misforstået forbud mod en af grundpillerne på socialområdet.

Camilla Fabricius peger så til gengæld på, at når nu de fleste tilbud på socialområdet er ikke-kommercielle, så har hun svært ved at følge, at det skulle være umuligt at oprette eller overgå til selvejende institutioner.  

Her er det tydeligt, at hun ikke har forhørt sig hos banksektoren. OPS-Indsigt har i en anden artikel bragt et interview med en bank og beskrevet deres bekymring for præcis denne udfordring, samtidig har vi kontaktet Finanstilsynet og spurgt om de er blevet inddraget i regeringens forarbejde.

Her var svaret nej.

Læs også:
Bank ser tre udfordringer ved profitforbud

Forhastede konklusioner

Camilla Fabricius understreger, at et forbud selvfølgelig vil kræve en overgang til en ny organisationsform og man derfor vil arbejde på, at give sociale tilbud som skal ændre organisationsform den krævede tid og assistance, skriver hun, dog uden at nævne hvor lang tid og i hvilken form assistancen vil bestå.

Hun mener, at Troels Yde Toftedahl er for hurtigt og forhastet i sin konklusion, når han kalder forbuddet et forsøg på at forbyde private aktører. 

”Det er alene et forbud mod profit. Den model, vi foreslår, eksisterer og fungerer allerede på friskoleområdet. Vi ser ingen grund til at det skulle være anderledes her,” skriver hun.

Netop friskoleloven har været foreslået som ramme for et kommende profitforbud blev nærmest hældt ned ad brættet af Merkur Bank, da vi spurgte erhvervskundechef Claus Skytt.

Ifølge ham er det blevet voldsom meget sværere for friskolerne de senere år, særligt når de ligger uden for de større byer.

Derfor mener han, at man skal tænke sig grundigt om og undersøge området grundigt. Det handler blandt andet om, at man som social iværksætter ikke kan købe eller bygge noget til så lave priser, som fx en bygning bliver værdiansat til af banken.

Læs også:
Derfor vil en friskolemodel begrænse socialt iværksætteri

Frit valg var også ideologisk drevet

De to debattører når på ingen måde hinanden. Lyden af deres budskaber giver desværre kun genlyd i nogle ekkokamre på de sociale medier.

Alt imedens venter kommuner, borgere og sociale tilbud på udfaldet af nogle meget langvarige forhandlinger, hvor det er så vigtigt for den ene part, at få gennemført et profitforbud, at man glemmer at svare på et nok så væsentligt spørgsmål.

Nemlig om det er en forhandlingstaktisk manøvre, at regeringen har puttet et profitforbud ind i en så vigtig lovgivning som ”Barnets Lov”?

En manøvre der på en eller anden vis tager ikke blot drøftelsen om fremtidens socialtilsyn, men et helt lovområde som gidsler i et forsøg på, at gennemdrive en ideologisk retning med samme intensitet som da Lars Løkke indførte frit-valg af hjemmehjælp i 00-erne.
Her blev der skabt vækst for en hel underskov af virksomheder, understøttet af en aktiv gennemskuelig indsats fra centralpolitisk hold i form af blandt andet hjemmeserviceordningerne.

Forskellen mellem i dag og 00-erne er, at dengang skabte man noget og imødekom et større borgerbehov for de mange, hvor den nuværende regering vil lovgive på baggrund af få enkeltsager, uden at kunne konkretisere fra centralpolitisk hold, hvad det er man vil gøre, så man ikke river det ned man har skabt, men stimulere således, som man tilkendegiver, at man vil.

 

Læs også:
Astrid Krags ønske om et profitforbud bekymrer bank

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her