Debatten om et forbud mod profit på velfærd brager løs på alle de sociale medier. Brancheorganisationer, fagforbund, politikere og meningsdannere sender det ene budskab efter det andet.
”Det virker desværre som om denne debat, om de private tilbud foregår lidt i ekko-kamre. Enten er man for eller imod – og man lytter kun til dem, der mener det samme som én selv,” siger Charlotte Markussen, direktør i Høje-Tåstrup Kommune til OPS-Indsigt.
Hun har tidligere været ude med et debatindlæg, men hun er en af de få kommunale embedsmænd, der har markeret sig i debatten.
Men hvorfor er der så få, der siger noget? Det er trods alt de kommunale embedsmænd, der skal implementere en kommende lovgivning, hvordan den så end måtte se ud.
Det er en af baggrundene for, at OPS-Indsigt har gennemført en rundringning til en lang række ledende kommunale embedsmænd og kvinder. Her er en af de interessante iagttagelser, at det her emne er for politisk, som en embedsmand skriver til OPS-Indsigt, da vi henvender os.
Og det stiller jo spørgsmålet, hvor blev kommunale embedsmand og dennes viden af i debatten?
”En stilling som embedsmand betyder ikke, at man giver afkald på sin ytringsfrihed,” skrev Sara Vergo og Hanne Fugl Eskjær, der er henholdsvis formand for Djøf Offentlig og formand for Djøf Offentlige Chefer i et indlæg hos Altinget.
Men i denne sag om et profitforbud på sociale, der har trukket ud i fem måneder, oplever vi nu fortsat en påfaldende tavshed fra det kommunale embedsværk.
Vi kan ikke konkludere, at der er tale om selvcensur. Snare oplevede vi under vores rundringning en stor grad af selvbeskyttelse og samtidig stødte vi på tre kommunale topembedsfolk, der i det følgende giver deres perspektiv på blandt andet holdninger, handlemuligheder og konsekvenser ved et profitforbud.
Embedsfolk er bare håndværkere
Jan Dehn er velfærdsdirektør i Hørsholm Kommune, som ligger i Nordsjælland og har godt 25.000 indbyggere. Her har man ikke private sociale botilbud, men nogle kommunale. Han mener, at det er svært at vurdere, hvad den her eventuelle lovgivning vil have af konsekvenser for kommunerne.
”Du skal tænke på, at vi dybest set bare er håndværkere, der indretter os efter de forhold der er, og som gives af lovgivningen,” siger han til OPS-Indsigt.
Han peger på, at sagerne med de såkaldte børnehjemsbaroner, der trækker enorm profit ud på en eller anden vis illustrerer, at vi som samfund ikke har været gode nok til at hegne området inde.
”Sagerne viser jo, at det kan lade sig gøre at trække profit ud på en måde, der ikke følger intentionen i sociallovgivningens formål, nemlig at midlerne skal gå til indsatsen for borgerne og dermed ikke i stor stil havne i enkeltpersoners lommer,” siger Jan Dehn til OPS-Indsigt.
Han mener ikke verden bryder sammen og ændre noget ud fra et embedsmandsperspektiv, hvis man ændrer lovgivningen og de private sociale tilbud vælger at trække sig.
”Vi skal som kommuner og embedsfolk fortsat medvirke til at befolkningen har både botilbud og dagtilbud,” siger han til OPS-Indsigt.
Spis brød til – Selvejende og kommunale tilbud står parat
Jan Dehn er altså ikke bekymret for, at der ikke vil være tilbud nok eller, at der ikke vil opstå nye selvejende, som kan overtage opgaverne, med den tradition vi har på mere end 100 år for drift af selveje på socialområdet. ”En af mulighederne er jo også, at opgaverne overgår til kommunal drift. Medarbejderne og borgerne står jo tilbage med et behov. Men alle tanker om konsekvenser er ren spekulation, for i øjeblikket ved vi jo meget lidt om, hvad regeringen vil,” siger Jan Dehn til OPS-Indsigt.
Han er af den opfattelse, at den private sektor også skal spise lidt brød til og være påpasselig med at spille de kort der hedder, der er ikke nogen problemer med privat drift og vi havner i en enorm krise, hvis der indføres et profitforbud.
”Hvis man vender det lidt på hovedet, kan man spørge hvad der skete dengang man indførte privatinstitutioner? Her havde vi den situation, at en del selvejende blev private,” siger Jan Dehn og peger dermed på, om ikke markedet sammen med kommunerne som ansvarlige for tilbuddene finder en løsning, selvom man reducerer de kommercielle muligheder.
Det bliver en næsten umulig opgave
Charlotte Markussen er direktør i Høje-Taastrup Kommune, der er en forstadskommune med godt 50.000 indbyggere. Hun peger på, at hvis de private trækker stikket i større stil vil det sandsynligvis kræve en gennemgang af alle sager om anbringelser. Altså et enormt arbejde for at håndtere en sådan lovændring.
”Det vil være uoverskueligt – ja tæt på umuligt at skaffe pladser andre steder, hvis kommunerne ikke længere kan samarbejde med private tilbud på det specialiserede børne- og voksenområde,” siger hus til OPS-Indsigt.
Hun kan alle de kommunale embedsfolk vi taler med heller ikke leve med de ærgerlige eksempler og de konsekvenser det har haft for både børn og voksne på de omtalte institutioner.
Man vil nå rigtig langt med et profitloft
Charlotte Markussen understreger, at socialområdet har brug for de dygtige private tilbud, som også findes og som samarbejder frugtbart med kommunerne til gavn for borgerne. ”Der må kunne findes bedre løsninger, end dem som hidtil har været lagt på bordet af social- og ældreminister Astrid Krag,” siger Charlotte Markussen til OPS-Indsigt.
Hun mener, at man vil nå rigtig langt, hvis man lægger et loft over det provenu man kan trække ud af virksomheden og så samtidig styrker det sociale tilsyn, som allerede findes på området.
Giv kommunerne tid
Henrik Aarup er velfærdsdirektør i Brønderslev Kommune, der har godt 36.000 indbyggere og er beliggende i Nordjylland. Han peger på, at tid er en central faktor, hvis kommunerne skal gøre det ordentligt, skulle man komme i en situation, hvor en række eller mange private sociale tilbud vælger at lukke, fordi de ikke formår at omlægge sig til selvejende institutioner.
”Det er klart at drejer det sig kun om 6 – 8 borgere, så vil vi nok kunne finde en løsning, men det er altså ikke noget vi kan løse over night,” siger Henrik Årup til OPS-Indsigt.For ham drejer det sig altså om, hvad det er for krav kommunen bliver mødt med på samme tid. ”Er det få borgere kan vi nok få det mingeleret,” siger han og peger på, at man i de tilfælde kunne finde enkelte pladser rundt omkring på kommunens tilbud.
Ikke ideelt at bruge ledige plejehjemspladser
”Står borgerne der derimod alle sammen på samme tid, så ville vi blive udfordret på en helt anden måde specielt, hvis de skulle flytte med meget kort varsel,” siger han. Her peger han på løsninger, hvor man fx kunne genåbne en tom gang på et plejecenter i en midlertidig periode.
”Det vil langt fra være ideelt men så vil der være tag over hovedet, men man skal her tænke på, at vi som kommune jo fortsat har en forpligtigelse til at behandle de berørte borgere inden for den gældende lovgivning og finde det rigtige sted til dem og deres behov,” siger han til OPS-Indsigt.”
Vi kan ikke bare mase folk ind
”Henrik Aarup understreger nødvendigheden af at kommunerne har mulighed for et fornuftigt matchs mellem den enkelte borgers behov og et givent nyt tilbuds kompetencer.
”Vi kan altså ikke bare mase folk ind, der hvor der er plads og så kalde det en løsning,” siger han og peger gentagende gange på kommunernes forpligtigelse til, at få livet omkring borgeren på plads på en ordentlig facon, så borgerne lider mindst mulig overlast i den givne situation.
”Appellen til beslutningstagerne er her. Tænk kommunernes ind scenariemæssigt og med hensyn til vores reaktionsmuligheder og vær meget bevidst om, at vi har at gøre med skrøbelige borgere,” siger han.
