Konkurrenceudsættelsen står negativt stille i kommunerne

Del artiklen:
Ser man på kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad kan man stort set ikke iagttage nogen udvikling. Den ligge stabilt på samme niveau med et lille fald fra 2018 til 2019
Ser man på kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad kan man stort set ikke iagttage nogen udvikling. Den ligge stabilt på samme niveau med et lille fald fra 2018 til 2019 - Foto: sh

Det er fortsat Gribskov Kommune, der konkurrenceudsætter mest, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer i en ny rapport, at det offentlige kan udbyde langt flere opgaver. ”Hvis man er i tvivl, så spørg markedet,” siger souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Af Steen Houmark, [email protected]

Den offentlige sektor konkurrenceudsætter kun 25 % af det som er muligt, fremgår det af en status fra Konkurrence og forbrugerstyrelsen. Det er et lille fald siden 2018 på 0,4 procentpoint i den samlede offentlige sektor.

I kroner og ører vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at det offentlige kan udbyde opgaver for 321,1 mia. kr. mere end tilfældet er i dag, hvor der kun konkurrenceudsættes tjenesteydelser for 107,5 mia.kr. 

Ser man på kommunerne står udviklingen næsten stille, her kan man læse i rapporten at kommunerne i 2019 konkurrenceudsatte opgaver til en værdi af 64,2 mia. kr. Dette udgør et fald i kommunernes IKU på 0,3 procentpoint siden 2018, hvormed kommunernes konkurrenceudsættelsesniveau er på samme niveau som i 2016.

Det vil sige, man er inde i en form for negativ stilstand.

Det man også kan iagttage er, at det er mellemkommunerne, som er den kommunetype, der i gennemsnit har den højeste højeste konkurrenceudsættelsesgrad (IKU), mens yderkommuner konkurrenceudsætter mindst. (Se nedenstående figur)

 

null

Stilstanden bekymrer erhvervslivet

Faldet i kommunernes IKU kan henføres til, at 58 kommuner i 2019 oplevede et fald i konkurrenceudsættelsesgraden, mens 40 kommuner har øget deres konkurrenceudsættelse i forhold til 2018. Det er med andre ord gået lidt op nogle steder og ned andre steder.

Der er dog store variationer fra mellem 18,0 pct. og 43,7 pct., hvor Samsø Kommune konkurrenceudsætter mindst og Gribskov Kommune fortsat konkurrenceudsætter mest, fremgår det af rapporten.

I brancheorganisationen Dansk Erhverv er man bekymret. Det fremgår af en pressemeddelelse. Her har man den betragtning at når vi som privat forbrugere står over for en større investering eller indkøb i vores privatliv, så vil de fleste undersøge markedet og vælge det produkt, der matcher vores behov, budget og økonomi bedst.

” I det offentlige sonderer man derimod alene terrænet i egne rækker – og inviterer sjældent det private erhvervsliv med, når det kommer til konkurrenceudsættelse. I sidste ende er det skatteborgerne, der sammen med det private betaler prisen. Og den er særdeles høj,” siger Morten Jung der er markedschef i Dansk Erhverv.

Læs også:
Ingen optur i det offentliges konkurrenceudsættelse

Hvordan kan kommunerne øge konkurrenceudsættelsen? 

Men hvad skal kommunerne gøre, så for eksempel de 10 der konkurrenceudsætter mindst øger udbuddet?

”Jeg synes helt klart, at man som kommune skal se på de kommuner der konkurrenceudsætter meget. Hvad er deres positive historie, hvor havde de effekt og hvordan prioriterede de det organisatorisk? Havde de fx en større udbudsafdeling og hvorfor syntes de, at de enkelte udbud gav mening rent fornuftsmæssigt? Altså læring på tværs,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg, der er souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til OPS-Indsigt, da vi henvender os.

Det andet råd hun giver kommunerne er, at man skal gå mere i dialog med markedet.

”Hvis man er i tvivl om, det giver menig at konkurrenceudsætte en opgave, så spørg markedet. Gå i dialog og afdæk om man nu også ved det hele om det marked, man har i tankerne,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg til OPS-Indsigt.

Her kan kommunerne begynde skele lidt mere til anvendelsen af mere fleksible udbudsprocedurer, hvor der er en stigende tendens, fremgår det af styrelsens rapport. 

Her fremgår det, at mere end hver anden offentlig ordregiver har anvendt en fleksibel udbudsprocedure inden for det seneste år. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt ordregivere, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2019 i forbindelse med evalueringen af udbudsloven. 

Det betyder, at de råd som Gyrithe S. Rosenlund Høeg giver om, hvordan kommunerne kan lære af hinanden og trække på erfaringerne fra dem med succes i konkurrenceudsættelse strækker sig længere end til at spørge ind til traditionel konkurrenceudsættelse.

Data på konkurrenceudsættelse fra 2020 indgår ikke

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport tager alene udgangspunkt i data fra før coronakrisen, det er derfor ikke muligt for styrelsen at vurdere om, det meget italesatte øgede offentlige-private samarbejde har påvirket kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad mærkbart.

Uanset det faktum, at vi ikke har data fra 2020, så skal man have in mente, at potentialet for konkurrenceudsættelse i 2019 var fire gange så stort.

Læs også:
Eksperter: Coronakrisen er et OPS-boost

Om IKU og konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsættelsesgraden, den såkaldte IKU beregnes som forholdet mellem de opgaver (bruttoudgifter), som konkurrenceudsættes, og værdien af det offentliges tjenesteydelsesopgaver, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv.
Af disse tjenesteydelsesopgaver udgjorde statens opgaveportefølje 84,0 mia. kr. i 2019, regionernes udgjorde 102,6 mia. kr., mens kommunernes udgjorde 241,9 mia. kr.

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder ikke nødvendigvis, at opgaven skal udliciteres til en privat aktør. Det betyder alene, at opgaven kan testes i udbud, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her