Den offentlige sektor køber ind for godt 380 milliarder kroner om året ifølge Konkurrence- og Korbrugerstyrelsen (KFST).
Det er tanken, at private virksomheder gennem en effektiv konkurrence om opgaverne, kan bidrage til at styrke kvaliteten i den offentlige service, men selvom der i 2019 blev udbudt knap 2.800 danske EU-udbud, hvilket er cirka 150 flere end året før, så var der ikke tale om nogen optur i konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver.
Det kan man læse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige analyse ”Status for offentlig konkurrence”, som netop er udkommet her i januar.
Ser man på den såkaldte IKU-indikator, der ikke omfatter bygge og anlægsarbejder, så udgjorde andelen af konkurrenceudsatte tjenesteydelser 25,1 pct. Det betyder, at ca. en fjerdedel af de tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af både private leverandører og det offentlige selv, har været konkurrenceudsat.
I kroner og ører vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at det offentlige kan udbyde opgaver for 321,1 mia. kr. mere end tilfældet er i dag, hvor der kun konkurrenceudsættes tjenesteydelser for 107,5 mia.kr. KFST: Konkurrenceudsættelse handler om vilje og fornuftSer man hen over årene kan man få den tanke, at mængden af konkurrenceudsatte tjenesteydelser har fundet et fast leje, selvom der er et let fald på 0,4 procent fra 2018 – 2019. Det kunne betyde, at selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at der kan udsættes langt mere, så er det ikke realistisk. Markedet har så at sige fundet et fast leje, der svinger lidt hen over årene.
OPS-Indsigt har talt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om det er sådan det forholder sig.
”Det er svært at svare på. Konkurrenceudsætninger handler jo i nogen grad om politiske beslutninger. Her er det ofte en afvejning lokalt, hvor både vilje og fornuft kan spille en rolle. Jeg kan ikke ud fra de oplysninger, vi har, sige noget om, hvorvidt man har konkurrenceudsat alt det som er fornuftigt, eller om der er noget, som ikke er konkurrenceudsat af andre grunde,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg, der er souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Hun peger på, at selvom styrelsen kan konstatere, at der er områder, hvor man kan se at det er muligt at konkurrenceudsætte mere, så kan man ikke se er om det kan vurderes fornuftigt.
”Vi kan i vores undersøgelse ikke se om ordregiver allerede har afsøgt mulighederne for konkurrenceudsættelse og dermed på den baggrund valgt ikke, at gøre det, men det vi kan se er, hvad der er muligt at konkurrence udsætte,” siger Gyrithe S. Rosenlund Høeg.
Det offentlige lukker sig om sig selv
Hos Dansk Erhverv mener man ikke, at konkurrenceudsættelsen har fundet sit naturlige leje. Her bemærker man med bekymring, at det fremgår af rapporten at det offentliges konkurrenceudsættelse af opgaver er faldet igen. Man hæfter sig i den sammenhæng ved, at både stat, regioner og kommuner markedsprøver færre opgaver end året før.
”Faktisk ser vi, at det offentlige lukker om sig selv i en grad, der langt fra matcher de ellers fine intentioner,” siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
Han understreger, at vi alle kommer til at betale regningen for manglende konkurrenceudsættelse og det på sigt kan været til stor skade for udviklingen af dansk konkurrenceevne.
”Når man som privat forbruger står over for en større investering eller indkøb, så vil de fleste formentlig undersøge markedet og vælge det produkt, der matcher ens budget og økonomi. I det offentlige sonderer man derimod alene terrænet i egne rækker – og inviterer sjældent det private erhvervsliv med, når det kommer til konkurrenceudsættelse. I sidste ende er det skatteborgerne, der sammen med det private betaler prisen. Og den er særdeles høj,” siger Morten Jung.
Under halvdelen af udbuddene har et grønt elementRapporten har i år haft særligt fokus på tre temaer, grønne udbud, konsortier og fleksible udbudsformer. Afsnit der hver for sig er interessante at dykke ned i, hvor man blandt kan læse, at man har et stigende brug af både fleksible udbudsformer og konsortier.”Konsortier vinder forholdsvis flere opgaver, end de gjorde i 2015. Konsortier kan gavne konkurrencen og åbne for nye løsninger, når de indebærer, at virksomheder får adgang til at byde på flere udbud eller hvis konsortiedannelse gør det muligt at udvikle en bedre løsning,” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald i en pressemeddelelse. Ved hjælp af tekstalgoritmer har styrelsen tekstanalyseret og kortlagt, hvorvidt offentlige ordregivere har inddraget klima- og miljøhensyn i deres udbud. 44 pct. af alle udbud indeholder ord, som indikerer, at udbuddet lægger vægt på bæredygtighed. De mest brugte ord var “miljø” og “klima”.44 procent kan lyde af meget, men det skuffer i Dansk Industri.”Det er skuffende og ærgerligt, at kommuner, regioner og andre offentlige ordregivere ikke har et større fokus på miljøhensyn og bæredygtighed, når de køber ind,” siger branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff i en kommentar.Han mener at de grønne offentlige udbud skal op i tempo, særligt da virksomheder allerede står klar til at bidrage med de grønne og bæredygtige løsninger.”De er allerede på hylderne. Desværre er efterspørgslen begrænset,” siger han
