Forbud mod profit kan medføre en lukningsbølge blandt sociale tilbud

Del artiklen:
Det er endnu ikke til at sige, hvornår og om Social- og Ældreminister Astrid Krag har forhandlet sig til en aftale med støtte partierne et forbud mod profit.
Det er endnu ikke til at sige, hvornår og om Social- og Ældreminister Astrid Krag har forhandlet sig til en aftale med støtte partierne et forbud mod profit. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen forhandler på fjerde måned en løsning, hvor private sociale tilbud i jagten på profit tilbydes at blive omlagt til selveje. Dansk Industri har gennemført en undersøgelse blandt de private sociale tilbud. Læs om deres svar, overskudgrad og mulige konsekvenser.

Af Steen Houmark, [email protected]

Lige nu forhandles der på Christiansborg på livet løs om et forbud mod at trække overskud ud af private sociale tilbud. Det fortæller kilder til OPS-Indsigt, men vi ved desværre ikke meget mere. 

Udgangspunktet er fortsat det forslag Social- og Ældreminister Astrid Krag meldte ud i september for snart fire måneder siden. Her er en af konsekvenserne, at de private tilbud på socialområdet skal omlægges til selvejende institutioner, hvis de vil fortsætte.

Tager man udgangspunkt i Social- og Ældreministeriets velfærdsanalyser, der udkom i efteråret, så retter forslaget sig mod over 300 private og såkaldt kommercielle velfærdstilbud på det sociale område samt deres ansatte og beboere. 

Det er dem, der lige nu har ventet på svar og klarhed i månedsvis.

Jagter en overskudsgrad på under 3 procent 

Det som i september så ud til, at være en lynkrig mod profit på velfærd er nu langt inde i en vinterkrig, hvor forslaget både er blevet kaldt en ommer, en heksejagt og et ideologisk quick fix i debatten af modstanderne og den eneste rigtige løsning i kampen mod profitmagerne på velfærdsområdet af fortalerne.

Det skal her bemærkes, at Social- og Ældreministeriets egen velfærdsanalyser ikke finder tegn på, det man kunne kalde superprofit. I omegnen af 600.000 kroner i udtræk hos et mindre antal virksomheder er, hvad man kan se af regnskaberne.
SMV-danmark har til sammenligning tidligere skrevet i deres  analyse , at overskudsgraden for et socialt tilbud ligger på 2,4 procent.

Læs også:
Radikale borgmestre forudser koks og kaos ved et forbud mod profit

7 ud af 10 vil ikke omlægges

Men hvad mener ejerne af de her private sociale botilbud selv? Er de parat til at lade sig omlægge til selveje?

Det korte svar er nej. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. Her fremgår det, at mere end 7 ud af 10 private sociale tilbud ikke vil omlægges til selveje.

”Det er en fuldstændig klar melding fra virksomhederne om, at det her har de ikke lyst til. Det betyder, at vi på socialområdet befinder os i en situation, hvor ministeren håber, at alle de private vil tage imod det her såkaldte gode tilbud om at blive en selvejende institution, men realiteterne er, at langt de fleste ikke ser det som et godt tilbud og derfor ikke vil fortsætte,” siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i Dansk Industri til OPS-Indsigt.

Konsekvensen af det her kan potentielt være, at man får en afspecialiseringseffekt og en lukningsbølge, hvis det her forslag gennemføres og flere hundrede virksomheder vælger, at lukke fordi de ikke kan acceptere de nye markedsforhold.
Sker det vil det helt klart give nogle udfordringer for kommunerne.

Læs også:
Kommunal topchef: Private tilbud udfylder en vigtig rolle

Fire hovedområder har særlig betydning for et nej

Dansk Industris analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 250 private sociale tilbud med en svarprocent på over 55.

Særligt fire hovedområder har betydning for, at tilbudsejerne svarer som de gør. Det handler om kvaliteten, innovationsmulighederne, specialiseringsgraden og investeringen. 
Her mener næsten halvdelen (47 %), at en selvejende model ikke giver samme muligheder for at øge innovationen i de indsatser, som de private tilbud i dag tilbyder udsatte borgere.

null

Det fremgår desuden af grafikken, at 41 procent ikke mener, at de ikke vil have mulighed for at tilbyde samme grad af specialisering, som i dag tilbydes borgere og kommunerne, der er købere af ydelserne.

Det bliver svær at skaffe investering

Af citater fra tilbudsledere kan man i analysen læse, at gruppen er meget bekymret for om de kan få tilstrækkelig innovation og dermed kvalitet nok ind i en selvejende størrelse uden at miste den faglige specialisering. Hertil kommer investeringsperspektivet.

”For os er det ret enkelt. Som virksomhed investerer du i nogle indsatser og resultatet forventes at komme hjem over en periode og hvis man ikke kan få en investering ordentlig forrentet, så tør man ikke investere og det kan man ikke i selveje-modellen,” understreger Jakob Scharff over OPS-Indsigt.

For ham er det helt ubegribeligt, at man ikke har forstået, hvordan denne mosaik af et område hænger sammen og hermed egentlig også forstået det selvejende element.

”Mange selvejende gør det rigtig godt, men det er typisk virksomheder, der har opbygget kapital op over relativt mange år og dermed har et grundlag for innovation,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.

Det her marked handler om langsigtede investeringer og det er virksomhederne ifølge Jakob Scharff helt klar over. Men for ham at se bliver det svært for nye at træde ind i det her marked. ”For hvem vil investere i det?” spørger han.

Flere har investeret

Danmark har de seneste år haft en vækst af nye virksomheder som investerer i det sociale område eksempelvis Den Sociale Kapital Fond og i denne uge kunne man i Altinget læse om en social impact-fond af helt usædvanlige dimensioner med 1.5 milliarder kroner i investeringsvillig kapital, som skal sendes ud og arbejde på det sociale område. 

Fonden hedder Impact Partners og kunne blive en betydelig vækstfremmer for danske virksomheder på socialområdet, hvis forholdene var tilstrækkeligt attraktive.

”Vi skal investere i virksomheder, som forbedrer levevilkårene eller mulighederne for socialt udsatte – enten ved at ansætte mennesker, som er socialt udsatte, eller ved at lave produkter eller services til dem,” sagde Ulrik Fonsmark Andreasen, der er managing director til Altinget.

Spørgsmålet er, om den type virksomheder vil trække sig, hvis Astrid Krags forslag går igennem? For slet ikke at tale om bankerne, hvordan vil de forholde sig?

Det perspektiv forfølger OPS-Indsigt i en artikel i den kommende uge.

Læs også:
Lovindgreb der forbyder udbytte, kan reducere sociale investeringer

Juridisk uklarhed står også i vejen

Men det er ikke alene kvalitets og innovationsmæssige udfordringer, der får de private tilbuds ejere til at takke nej til selveje. Det fremgår af analysen fra Dansk Industri. De frygter den juridiske uklarheder i forbindelse med en omdannelse til selveje. Hele 54 procent af de private sociale tilbud, som ikke ønsker selvejemodellen, har angivet dette som en bekymring.

Det her peger måske lige ind i kernen på, hvor galt det er gået siden september. For uklarheden fra ministerens side og den lange ventetid i uvished medens debatten om profit på velfærd har banket rundt i medierne, kan have medvirket til, at langt flere siger nej til selveje end hvis modellen fra politisk hold havde været knivskarp og gennemtænkt på forhånd.

 

Læs også:
Analyse: Forbud mod private botilbud kan kollidere med Grundloven

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her