Regeringen har den 9. december 2020 fremsat forslag til ændring af konkurrenceloven. Forslaget er fremsat som led i implementeringen af det såkaldte ECN+-direktiv (direktiv 2019/1), hvis formål er at styrke de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne.
Baggrunden for lovforslagetKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen (”KFST”) sendt i oktober 2020 et udkast til et forslag om omfattende ændringer af konkurrenceloven i offentlig høring. Udkastet blev udarbejdet på baggrund af ECN+-direktivet, hvis overordnede formål er en styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne i artikel 101 og 102 TEUF, og som skal være implementeret senest den 4. februar 2021.Som følge af den offentlige høring og de indkomne høringssvar, har regeringen haft behov for enkelte justeringer af lovforslaget. Nedenfor følger derfor en kort redegørelse af de væsentligste justeringer, som regeringen har foreslået i det fremsatte lovforslag, og som ændrer i det udkast, som lovgiver tidligere, sendte i høring.De foreslåede ændringer fra udkastet, som er fastholdt i lovforslaget, er tidligere gennemgået detaljeret og kan læses her.
Konkrete justeringer i lovforslagetRansagninger: Regeringen har i det fremsatte lovforslag indsat en modifikation til KFST’s muligheder for at foretage undersøgelser i private hjem, jf. nærmere forslagets § 18 a, stk. 3. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet – under tilstedeværelse af KFST – gennemfører ransagning i henhold til retsplejelovens § 794, i de tilfælde hvor en fysisk person med rimelig grund mistænkes for have medvirket til den undersøgte virksomhedens konkurrenceretlige overtrædelse, og som har rådighed over andre lokaler, andre grunde eller andre transportmidler end de, der er nævnt i § 18, stk. 1, herunder private hjem, og betingelserne i retsplejelovens § 794 er opfyldt. Det er med andre ord afgørende for politiets deltagelse i ransagning, at den ransagede mistænkes for at have medvirket til virksomhedens konkurrenceretlige overtrædelse. Bestemmelsen synes at være en cementering af at SØIK som eneste myndighed, har beføjelser til at udføre tvangsindgreb i private hjem i forbindelse med efterforskningen af fysiske personers eventuelle medvirken til en konkurrenceretlig overtrædelse. KFST’s tilstedeværelse kan bl.a. bidrage til assistance med den praktiske gennemførelse af ransagningen, eller til at rådgive om, hvilke oplysninger SØIK bør søge efter.Tvangsbøder: I lovforslagets § 22, stk. 3, har lovgiver nu fastsat en maksimal bødesats for tvangsbøder til virksomheder mv., svarende til 5 pct. af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår pr. dag og beregnes fra den dato, der er angivet i beslutningen om at pålægge tvangsbøder. I det tidligere udkast til forslaget var der ingen konkret procentsats til disse bøder, men alene beskrevet, at bøden skulle fastsættes i forhold til den førnævnte gennemsnitlige daglige omsætning. Heller ikke den nugældende § 22 eller forarbejderne hertil indeholder angivelser af tvangsbøders størrelsen.Bødeforlæg uden retssag: Lovgiver har i forslagets § 23 j, stk. 1, tilføjet, at tilkendegivelsen af et udenretligt civilt bødeforlæg, ikke alene begrænses til overtrædelser efter konkurrenceloven, men omfatter ligeledes overtrædelser af artikel 101 og 102 TEUF. Dette synes dog mere at være en sproglig detalje end en reel ændring. Dette skyldes, at der i praksis altid vil være tale om en overtrædelse af konkurrencelovens regler, når der er sket overtrædelse af artikel 101 og 102 TEUF i Danmark.Betaling af civile bøder: Lovgiver har i det fremsatte lovforslag indsat § 24 c, som i vidt omfang vedrører den praktiske betaling af de civile bøder, herunder bl.a. at en pålagt bøde skal betales til KFST, at der er mulighed for henstand, at Erhvervsministeren gives beføjelse til at udarbejde en bekendtgørelse om opkrævning og inddrivelse mv.Strafansvar: I lyset af at juridiske personer alene fremover vil kunne pålægges civile – og der ikke strafferetligt – bøder for karteldannelse mv., har lovgiver foreslået § 299, stk. 2, hvorefter den skærpede fængselsstraf for sådanne overtrædelser, der kan stige indtil 6 år, alene gælder for fysiske personer, som har medvirket til overtrædelsen.Hvilken betydning får justeringerne?De foreslåede justeringer ændrer i det store hele ikke på, at de danske konkurrencemyndigheder får nemmere ved at håndhæve konkurrencereglerne, at sagsprocessen for overtrædelser sandsynligvis afkortes, og at der med en totalharmonisering af ECN+-direktivet må forventes en ensartet håndhævelse på tværs af EU.Mikkel Vesterskov Koch som har skrevet dette indlæg er advokatfuldmægtig hos advokatvirksomheden Poul Schmith
