Når vi engang i fremtiden skal tænke tilbage på 2020, er der ingen tvivl om, at året vil blive forbundet med corona. Den lille pikkede virus vil lægge underlægningsmusik til vores erindring om året, men hvis vi her efter de første små skridt kigger længere ind i 2021, hvad er det så for temaer og trends i forhold til offentlig- privat samarbejde, der optog os i 2020, som vil trække spor ind 2021?
Spørgsmålet er interessant al den stund, at det offentlige køber ind for omkring 360 milliarder kroner om året. 2020 var i sig selv et helt særligt år, hvor offentligt-privat samarbejde kom op i et helt exceptionelt gear.
Vi så samarbejder, vi ikke lige havde set komme. Tænk bare på produktionen af håndsprit, indkøb af værnemidler og vacciner for slet ikke at nævne erhvervslivets placering i Den Nationale Operative Stab (NOST), der er en enhed der træder sammen, når der opstår større kriser i Danmark som en pandemi.Året 2020 var exceptionelt, hvilket giver en ekstra stor pallette at vælge i mellem, når vi skal se på de trends og temaer, der forventeligt vil trække spor ind i 2020.
Regeringen tabte lynkrigen mod profit på velfærd
Midt i en tid, hvor demografien ifølge Danmarks statistik blandt andet varsler 66.000 flere 0-5-årige inden for de næste 9 år accelererede regeringen jagten på private velfærdsvirksomheders mulighed for at trække overskud ud af deres investeringer.
Det skal ses i perspektiv af, at kommunerne samlet set står med et investeringsbehov for 350 nye daginstitutioner og en presset anlægsøkonomi.
Det ideologiske afsæt for profitjagten er ikke overraskende. Regeringen og støttepartierne har i årevis kørt en kampagne mod profit på velfærd. Det lå derfor nærmest til det ideologiske venstreben, da Social- og indenrigsminister Astrid Krig i september varslede en lynkrig mod profitmagerne på socialområdet. Nu skulle det være slut. Alle private skulle gøres til selveje.
Krigen har siden udviklet sig til en vinterkrig, hvor politikere og brancheaktører kæmper sig fra udvalg til udvalg inde på Christiansborg. Det viste sig nemlig hurtigt, at regeringen ikke havde et reelt svar på, hvordan man kunne omlægge private botilbud, dagtilbud m.v. til selvejende institutioner.
Status er lidt en rodebutik, hvor regeringen på børneområdet har lavet en hensigtserklæring med støttepartierne om et profitforbud på dagtilbud. Den bekræfter sådan set, hvad man har sagt de sidste 20 måneder, men der stadig ikke noget svar på hvordan man vil omlægge private dagtilbud til selvejende. Det mest tydelige i den aftale er, at fremtidige dagtilbud kun kan oprettes som selvejende.
På området for sociale botilbud ser kampen mod profit ud til at være slut i denne omgang. Familieordfører Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale og et af regeringens støttepartier har bl.a. udtalt.
“Jeg vil ikke være med til at tvinge folk til at skifte ejerform,” siger familieordfører for Radikale Venstre Rasmus Helveg Petersen, til Altinget.
Spørgsmålet er her om der blot er sat en prop i profitflasken for en tid, eller om der er skabt en egentlig ro omkring retten til at trække overskud ud af egen virksomhed? Flere kilder på Christiansborg fortæller til OPS-Indsigt, at debatten blot er sparket til hjørnet.
Bliver kammeradvokatens opgaver spredt?
Et andet tema, som vi trækker med fra 2020, når man ser ned over mediernes spalter, er Kammeradvokaten. Denne funktion har igennem de seneste år jævnligt været i skudlinjen fra både arbejdsgiverorganisationer som Dansk Erhverv og konkurrenterne på advokatmarkedet. Her mener man blandt andet, at Kammeradvokatfunktionen giver ulige konkurrencevilkår for advokatfirmaet Poul Schmith.
Sagen er interessant fordi den stiller spørgsmål ved placeringen af et stykke central infrastruktur, nemlig statens advokat og hvor denne skal være.
- Placeret i en central myndighed?
- En central løsning med en advokat (som den nuværende)?
- En løsning med flere advokater fundet ud fra en konkurrencemodel?
I november kom der så et overraskende indspark fra advokaterne brancheforening, da Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup overfor Berlingske udtalte:
”Vores vurdering er, at en stor del af statens indkøb med fordel kan udbydes i konkurrence. Staten bør som stor indkøber kunne opnå bedre priser og bedre kvalitet ved at konkurrenceudsætte flere advokatopgaver.”
Hans indstilling er, at skal staten have det fulde udbytte af, at der findes mange dygtige advokatvirksomheder, der gerne vil konkurrere om at få staten som kunde, bør flere opgaver konkurrenceudsættes.
Så her er et tema, vi helt sikkert vil høre mere til i 2020.
Vil byggeriet fortsat være et lyspunkt i coronakrisen?
Siden marts har den offentlige sektor postet milliarder i bygge og anlæg. Branchen er i fremgang, indtjeningen stiger, og stadig flere har overskud. Det viser Byggeanalysen 2020, som Deloitte og DI Dansk Byggeri står bag.
Analysen viser blandt andet, at brugen af kompensationsordninger i bygge- og anlægsbranchen har været begrænset. I spørgeskemaundersøgelse foretaget i august 2020 med over 700 respondenter svarer kun 14 procent af virksomhederne, at de har gjort brug af ordningen for momslån, 5 procent har brugt lønkompensationsordningen, og kun 2 procent af virksomhederne har gjort brug af kompensationsordningen vedrørende faste omkostninger. Tallene er betydeligt højere i andre brancher.
Spørgsmålet er om branchen kan holde til efterspørgslen. OPS-Indsigt har tidligere i 2020 skrevet om, hvordan branchen manglede arbejdskraft. For medens store dele af erhvervslivet har skruet ned for nye ansættelser og oplever faldende omsætning, ja så har byggeriet det anderledes. Her er der er mangel på arbejdskraft.
Et andet spørgsmål er om byggeriet fortsat vil være et lyspunkt i coronakrisen ind i 2021?
Kompensation for merudgifter til covid-19
Ved årsskiftet befinder vi os midt i den anden bølge af corona og en nedlukning, der foreløbig er forlænget frem til den 17. januar, samtidig sætter det ekstra fokus på de private velfærdsvirksomheder, der endnu engang er i yderste frontlinje i kampen mod corona.
Deres merudgifter til corona må antages at være forholdsmæssigt de samme som i det kommunale og regionale regi, men en aktindsigt blandt landets kommuner i november viser, at kompensationen fra staten primært når ud til kommunernes egne velfærdstilbud. De selvejende og kommercielle private virksomheder må selv dække merudgifterne til corona.
Det er derfor spørgsmålet om vi med den nuværende opblussen af corona og nedlukningen af det meste af Danmark vil få en fortsat debat om kompensation af de private velfærdsvirksomheder for deres merudgifter, eller om vi vil se andre løsninger?
Øges liberaliseringen af affaldssektoren?
I sommeren 2020 stak Klimaminister Dan Jørgensen kommunerne en begmand. Her satte regeringen krav om, at kommunerne inden for seks måneder skulle udarbejde en dødsliste for de forbrændingsanlæg, der skal lukkes og kapaciteten tilpasses behovet.
Dykker man ned i den aftale, som regeringen lavede med støttepartierne, kan man se at liberaliseringselementerne i den grad er indbygget i aftalen. Blandt andet stilles der krav til kommunerne om, at behandlingen af alt det genanvendelige affald skal i udbud.
Dødslisten var klar før jul, så langt så godt, men hvad der videre sker i forhold til liberalisering af affaldssektoren, må 2021 vise.
Frit valg og friplejehjem
Med udsigten til 160.000 over 80 år i 2030 og et behov for ca 35.000 ekstra plejeboliger ifølge Dansk Industri og Danmarks Statistik skød den borgerlige opposition debatten om friplejehjem i gang i efter sommerferien.
Det kom i slipstrømmen på ”Else-sagen” fra Aarhus, samt en række øvrige enkeltsager om kvaliteten på kommunale plejehjem. På OPS-Indsigt har vi dækket debatten som et selvstændigt tema og herunder afdækket, hvor det er vi allerede i dag har friplejehjem og ikke mindst, hvem det er som står klar til at bistå kommunerne med nye friplejehjem.
Ser man på kommunernes økonomi og det evindelige behov for at prioritere i service til borgerne er der næppe tvivl om at temaet om det frie valg og friplejehjem vil fylde i debatten om det offentlige-private samarbejde i 2021.Link til temasider om friplejehjem