Med en forventning om at vi får 66.000 flere 0-5-årige inden for de næste 9 år ifølge Danmarks Statistik og et øget behov for dagtilbud i størrelsesordenen 350 enheder, så er weekendens aftale om mellem regeringen og støttepartierne om minimumsnormeringer i perspektiv af offentlig-privat samarbejde ekstremt interessant.
Man skulle ellers have troet, at den alene handlede om minimumsnormeringer, men der er i aftalen sneget sig et helt afsnit ind om forbud mod profit på dagtilbud, der fylder en god halvanden siden af den 9 sider lange aftale.
Man lukker marked for private dagtilbud
I afsnittet står der blandt andet:
”For at sikre, at de afsatte midler går til at forbedre vilkårene for børnene, skal der ikke længere kunne trækkes overskud ud af daginstitutioner……Det er derfor aftalt, at nyoprettede privatinstitutioner skal være organiseret som selvejende institutioner.”
Det betyder helt konkret, at man lukker, det man kunne kalde den kommercielle del af det private dagtilbudsmarked. Begrebet privat indeholder nemlig en lille finte på det her så vel som på andre velfærdsmarkeder, nemlig at man sondrer mellem kommerciel og ikke kommercielle tilbud. De ikke kommercielle tilbud som fonde og selvejende institutioner, der udgør langt hovedparten af privatinstitutionerne berøres ikke af denne del af aftalen.
Eksisterende privatinstitutioner kan enten vælge at omlægge sig til en selvejende institution, eller forblive i deres nuværende ejerform, men der skal fastsættes anden lovgivning, der sikrer, at de private herefter ikke trækker overskud ud, fremgår det af aftalen. Modellen for hvordan det skal skrue sammen skal udarbejdes sammen med relevante parter.
En kalendergave til støttepartierne
I branchen er man på mange måder i chok, da OPS-indsigt ringer rundt og beder om en kommentar. Når det er sagt, så er aftalen ikke ligefrem kommet som en tyv om natten al den stund, at man allerede i det såkaldte forståelsespapir kunne læse, at det her var en retning man ville gå. ”så det måtte jo komme.” siger flere til OPS-indsigt.
Konsekvenserne ved aftalen er til at få øje på, men det skaber fortsat flere spørgsmål end svar, lyder det fra flere private dagtilbud, der ikke har lyst til at stå frem med citat.
”Det virker lidt som om, at man fra regeringens side har givet støttepartierne en julekalendergave og som med mange kalendergaver, så er de sjældent af høj kvalitet. Vi ser derfor tiden an.” Siger kilder i branchen til OPS-Indsigt
Her forlader flere sig på at deres brancheorganisation kan påvirke det endelige resultat inden det endelige lovforslag.
Forblommet og uklar aftaletekst
Baggrunden for at man lige vil se tiden an hænger sammen med en noget forblommet ordlyd i aftaleteksten, hvor der blandt andet står:
”For eksisterende privatinstitutioner er aftalepartierne enige om, at der i samarbejde med de relevante parter skal udarbejdes en model, der sikrer, at der ikke kan trækkes overskud ud…. Aftalepartierne drøfter status herpå frem mod den endelige lovfremsættelse, herunder eventuelle tilbagemeldinger fra parterne om bl.a. rammerne for låntagning for selvejende institutioner.”
Det er uklart, hvem parterne er om det er brancheorganisationerne, der ifølge OPS-Indsigts oplysninger ikke har været inviteret ind for ud eller om det er nogle andre.
Regeringen har fortsat ikke en løsning
Hos Dansk Erhverv finder velfærdspolitisk chef Troels Yde Toftdahl det bemærkelsesværdigt, at man ikke er mere konkret i forhold til, hvordan man har tænkt sig at gennemføre aftalen, men i stedet overlader modeludarbejdelsen til parterne, hvem de så end er.
”Det viser for mig at se, hvor svært det her er. For hvis der var en måde at gøre det her på, så havde man lavet en aftale, hvor der stod, hvad man ville.” Siger Troels Yde Toftdahl.
I det perspektiv kan man betragte den her aftale som en politisk hensigtserklæring, hvor man sender støttepartierne på juleferie med en bekræftelse af det man allerede havde aftalt i forståelsesparpiret.
Det eneste der står klart er, at man i regeringen og støttepartierne ikke vil have kommercielle private dagtilbud.
”Den her aftales manglende konkretisering vidner om, at der er nogle juridiske, økonomiske og forsyningsmæssige problemer, som man ikke vil vedkende sig, at man ikke har svar på,” siger Troels Yde Toftdahl til OPS-Indsigt
Overser massive investeringsbehov
Han finder det bekymrende, at regeringen og støttepartierne fraskriver sig den investeringskraft, der ligger i den private sektor og er helt blinde for de massive investeringsbehov, som Danmark står overfor ikke bare på dagtilbudsområdet, men på alle velfærdsområderne i kraft af blandt andet den demografiskeudvikling.For hvem skal bygge og drive eksempelvis alle de dagtilbud vi får behov for inden for de næste år. Ser man på kommunerne og deres service og anlægsrammer, så er de i forvejen spændt til bristepunktet og det er præcis den udfordring som Troels Yde Toftdahl peger ind i.
Hertil kommer det bemærkelsesværdige i, at regeringen efter 18 måneder ved magten, hvor dette tiltag har ligget i pipelinen, stadig ikke har konkrete operationelle løsningsforslag til, hvordan man vil forbyde profit på velfærd og omlægning af private dagtilbud til selveje.
Det eneste man kan læse i den sammenhæng, er at ”der skal etableres et samarbejde med de relevante parter på området om en model for en overgangsordning, som efterfølgende forelægges for aftalekredsen.”
