I snart to måneder har Social- og Indenrigsminister Astrid Krag forhandlet med regeringens støttepartier de Radikale, SF og Enhedslisten om, hvordan et forbud mod profit på socialområdet kan skrues sammen. Det har nemlig fra starten været ret tydeligt, at det ikke var nogen enkel operation, da grundforslaget umiddelbart kollidere med flere lovområder.
Brancheorganisationer, kommunale embedsmænd og ejere af private sociale tilbud har siden løbende advaret om konsekvenserne af ministerens forslag. Konkret kan det betyde, at omkring 3.000 udsatte børn og voksne vil stå uden tag over hovedet og sende en enorm opgave ud i kommunerne.
At det er kompliceret at omdanne kommercielle sociale tilbud til selvejende institutioner, bekræftes nu af en række notater fra regeringen. Det skriver Berlingske. Her fremgår det, at ministeren har arbejdet med et kompromis eller en modificeret løsning.
Indbygget paradoks hvor non-profit må lave overskud
Af notatet fra Social- og Indenrigsministeriet kan man se, at der er justeret i forslaget således, at der nu arbejdes på at undtage sociale tilbud, hvor borgeren har ”deres blivende hjem” fra et kommende forbud mod at udtage overskud. Der er dog nogle udfordringer eftersom, det tilsyneladende fortsat er et krav, at de skal være drevet af selvejende virksomheder.
Hvis det er rigtigt, så betyder det, at man nu står i den paradoksale situation at non-for-profit virksomheder må lave profit på et område, hvor regeringen har ønsket at slå alle profitmuligheder ned.
Socialtilsynet i ny mulig rolle med stor bemyndigelse
Berlingske skriver desuden, at af de udkast til en politisk aftale, som er sendt til regeringens støttepartier, kan man læse, at Socialtilsynet fremover skal have en række tætte kontrolfunktioner af de sociale tilbuds økonomi.
Samtidig tiltænkes Socialtilsynet en ny rolle, hvor tilsynet skal godkende større istandsættelser og vedligeholdelsesarbejder på de private sociale tilbud, inden de sættes i værk.
”Man skal virkelig passe på, at Socialtilsynet ikke bliver endnu en byggetilladelse, der skal indhentes,” siger Troels Yde Toftdahl der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv til Berlingske.
Radikal borgmester: ”Krænkende for min retsbevidsthed”
Men det er ikke det eneste. Af udkastet til den politiske aftale hedder det nemlig, at ”Socialtilsynet får mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, uden at der samtidigt skal udstedes et konkret påbud. Et sådant skærpet tilsyn skal indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen.” Skriver Berlingske.
Nu er en ting jo at sidde med et udkast til en politisk aftale, noget andet er hvad partierne som skal støtte forslaget tænker. Det Radikale Venstre er det parti, som tegner til at blive udslagsgivende for ministerens forslag mod profit og et styrket Socialtilsyn, hvor man kan sætte et tilbud under skærpet tilsyn uden et konkret påbud.
Det er derfor interessant, hvad det radikale bagland tænker om det. I København finder Socialborgmester Mia Nyegaard (B) det krænkende for hendes retsbevidsthed, da OPS-Indsigt henvender sig.
”Nu er den endelige aftale ikke indgået, men jeg har svært ved at se mit parti være med være i en aftale, hvor Socialtilsynet kan sætte et tilbud under skærpet tilsyn uden at skulle udstede et konkret påbud. Det er i hvert fald krænkende for min retsbevidsthed.” Siger hun til OPS-Indsigt.
Vil medføre kaos
Mia Nyegaard mener, at det vil medføre et stort kaos på socialområdet, hvis man indfører en lovgivning, hvor effekten er, at private botilbud lukker ned.
”Vi har i dag et stort og specialiseret landskab med både private, selvejende og kommunale tilbud. Hvis vi tager de private ud af ligningen, vil det skabe et kæmpe hul, som vi vil få meget svært ved at lukke. Selvfølgelig kan vi bygge nye, kommunale botilbud. Men det tager tid, og vi vil heller ikke stå med samme muligheder for at finde et tilbud, der nøjagtig matcher borgerens behov.” Siger Mia Nyegaard til OPS-Indsigt.
Også Dansk Erhverv er kritisk over for, at Socialtilsynet skal kunne sætte et socialt tilbud under skærpet opsyn uden et konkret påbud, hvor det sociale tilbud har mulighed for at rette op på årsagen til det.
”Der gives meget store bemyndigelser til Socialtilsynet uden særlig mange ord om proces, sanktioner, klagemuligheder eller kriterier for, hvordan man kommer fri af sanktionerne igen,” siger Troels Yde Toftdahl.
