Der er nu gået små fem uger siden social- og indenrigsminister Astrid Krag lancerede hendes forslag om forbud mod at trække overskud ud af private virksomheder på socialområdet og meget ser ud til, at hun får svært ved at finde et flertal i Folketinget bag sit forslag. Det skriver NB-Økonomi
De Radikale kommer nemlig ifølge NB-Økonomis oplysninger ikke til at støtte et krav om, at de private leverandører skal omdanne deres virksomheder til selvejende virksomheder, og senest har DF’s socialordfører Karina Adsbøl været medunderskriver af en kronik i Kristeligt Dagblad, sammen med andre borgerlige socialordfører:
Kan kun regne med støtte fra et mindretal
Dermed kan Astrid Krag kun regne med støtte fra et mindretal i Folketinget bestående af Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.
Men de Radikale er ifølge NB-Økonomi i klemme på grund af forståelsespapiret, som partiet jo har tilsluttet sig og her hedder det blandt andet:
“Regeringen vil: Undersøge hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder for eksempel efter samme model, som i dag er gældende for fri- og privatskoler.”
Det er denne præmis for samarbejdet, at de Radikale stikker af fra, når eksempelvis deres ordfører Rasmus Helveg-Petersen i begyndelsen af oktober udtalte sig til Berlingske.
”Når vi har private tilbud, er det blandt andet fordi, de er fleksible og hurtige, og fordi kommunerne ikke har ønsket selv at opbygge den kapacitet. Vi skal ikke have en ensretning, hvor det kun er kommunale tilbud, der er der.”
Radikalt bagland er imod ministerens forslag
For flere af de kilder, som OPS-Indsigt har talt med i den private sektor, er det et godt tegn, men de ser samtidig et svagt led. Derfor er man bekymret for, at de Radikale skal svinge tilbage, selvom de godt kan høre, at baglandet i de Radikale er kraftigt imod forslaget.
Men ifølge NB-Økonomi så skal man ikke være så bekymret, for Rasmus Helveg-Petersen har solid opbakning til sin modstand mod ministerens forslag i den radikale folketingsgruppe og ikke mindst i partiorganisationen, hvor en række fremtrædende medlemmer arbejder i eller endda ejer private sociale tilbud.
Flere kilder oplyser til OPS-Indsigt, at noget af det som også kan have rykket de Radikale er den kollisionskurs man bevæger sig ind på ift. Grundlovens paragraf 73, der omhandler ejendomsrettens ukrænkelighed, hvis man blot så meget går i retningen af den model som ministeren indtil nu har beskrevet.
Vi får måske et supertilsyn under socialstyrelsen
Det kan betyde, at den lynkrig som Astrid Krag lagde op til ender med et andet udfald, men indtil videre afventer man forsat mere substantielle oplysninger om det endelige forslag. Hverken ministerens støtter i de store fagforbund eller ministeriet har trods flere henvendelse kunne konkretisere forslaget yderligere.
Meget peger ikke overraskende på, at parterne vil enes om et skærpet samlet tilsyn som en ”superenhed” under socialstyrelsen fortæller kilder til OPS-Indsigt. Skulle det ske vil det betyde, at de fem tilsyn skal rykkes ud af tilsynskommunerne.
