I slutningen af september var Social- og indenrigsminister Astrid Krag ude og blæse til angreb på profitmagerne i dansk velfærd. Angrebet skal ses som det sidste afgørende slag fortæller kilder til OPS-Indsigt. Det mindede da også i første omgang om en lynkrig, men resultatet af den ser ud til at trække ud, for forslaget om at forbyde private at trække overskud ud af deres virksomhed på det specialiserede socialområde har rejst flere spørgsmål end, der er kommer svar fra regeringen.
Under skolernes efterårsferie er angrebet på private velfærdsvirksomheder og profit blevet mindre, men lørdag kunne man så læse et indlæg fra Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj i Altinget.
Private daginstitutioner kan på én betingelse få puljepenge
I et debatindlæg skriver han blandt andet, ”at det er på høje tid, at der bliver lukket for muligheden for at trække profit ud af vores daginstitutioner.”
Debatten om udtræk af overskud fra private daginstitutioner er aktualiseret i forbindelse med forhandlingerne om udmøntning af de 1.6 milliarder i finanslovsaftalen om minimumsnormeringer.
Tidligere på året fordelte regeringen og støttepartierne de første 500 millioner kroner til forbedring af normeringerne og her fik de private institutioner ikke en krone, men det åbner Jakob Sølvhøj nu op for. Forudsætningen er dog, at man lukker adgangen til at trække overskud ud.
Relativt få trækker overskud ud
Men hvor mange penge drejer det sig egentligt om, når private daginstitutioner trækker overskud ud?
Man kan af et svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Børne- og Undervisningsudvalget i juni se, at dels trækker kun ganske få et overskud og selve overskuddet ligger hos de få på under 200.000 kroner i gennemsnit.
I svaret står der blandt andet. ”Tallene dækker over store forskelle i udbytteudbetaling mellem de pågældende privatinstitutioner. Over halvdelen af de omfattede privatinstitutioner har i 2013-2018 ikke udbetalt udbytte. De fem privatinstitutioner, som i gennemsnit har udbetalt de højeste beløb af udbytte pr. år, udbetalte i gennemsnit ca. 180.000 kr. årligt.”
Variationerne for udbetalt overskud ligger hos under halvdelen af de undersøgte 50 privatinstitutioner på mellem 50.000 og 440.000 kroner ifølge ministerens svar.
EL kan ikke give et svar på hvordan
Ifølge Jakob Sølvhøj vil det ikke være noget omfattende politisk indgreb at stoppe muligheden for at trække overskud ud af privatinstitutioner, fordi det kun er omkring 100 af de godt 500 privat institutioner, der er etableret på en sådan måde, at der kan trækkes overskud ud.
Det er ganske interessant og derfor har OPS-Indsigt stillet ham spørgsmålet om, hvorledes han tænker sig det gennemført rent praktisk?
Vi har også spurgt til, hvilke muligheder han ser for, at private institutioner omlægger sig til den model han argumentere for. Det har vi gjort ud fra den betragtning, at dels er der meget få, der trækker overskud ud og dels oplyser kilder i branchen, at de meget gerne vil vide, hvad de skal gøre?
Altså en slags to til tre trins løsningsmodel, der nemt illustrerer for private dagtilbud, der fortsat vil være på markedet, hvordan og hvad de skal gøre for at blive der. Eksempelvis hvis nogle af dem skulle ønske at overgå til selveje.
Vi har trods flere henvendelser ikke fået noget svar ved redaktionens slutning.
Forhandlingsresultat på Christiansborg afgørende for væksten
Ser man på udviklingen af antallet af private daginstitutioner så stiger antallet af børn, som bliver afleveret om morgenen i private daginstitutioner og var ved årsskiftet oppe på 23.000 børn, som altså ikke kan få del af regeringens pulje til minimumsnormeringer, som det ser ud lige nu.
Ser man alene på antallet af privatinstitutioner, så er de fordoblet i løbet af de seneste ti år, skriver Mandag Morgen i en analyse.
Her er vurderingen, at resultatet af de forhandlinger, der pågår i Folketinget om overskud og minimumsnormeringer, kan være afgørende for væksten af private institutioner.
