Tirsdag holdt Statsministeren den årlige åbningstale til Folketinget. Talen efterfølges af en mere skriftlig redegørelse også kendt som lovprogrammet.
Lovprogrammet giver et overblik over de lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser til Folketinget, som regeringens har til hensigt.
I perspektiv af offentlig privat samarbejde er et par forslag interessante.
Det første handler om Statsminister Mette Frederiksens forslag, hvor hun vil sætte syv kommuner fri fra statslige love og regler på udvalgte velfærdsområder. Det er prøvet før med frikommuneforsøgene, men her har man vendt processen om. Man har i næsten kinesisk stil udvalgt nogle afprøvningszoner (de syv kommuner) og givet dem lov til at afprøve og eksperimentere
”Det her er vel den mest vidtgående frisættelse på specifikke områder, jeg kan huske,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.
Hvorvidt det bliver en `gamechanger’ for det offentlige-private samarbejde er svært at spå om, da blikket umiddelbart er rettet indad i det offentlige i perspektiv af nærhedsreformer, men da forsøgene i de syv kommuner breder sig over det meste af velfærdsområdet, hvor vi har frit valg af hjemmepleje, private dagtilbud osv kan det ikke udelukkes at det vil have afledte effekter.
En mere fleksibel udbudslov
På indkøbsområdet har regeringen planer om til februar at præsentere et forslag til en ny udbudslov, som skal sikre større klarhed om udbudsregler, lavere omkostninger for både ordregiver og leverandør og bedre mulighed for at små og mellemstore virksomheder kan byde ind på offentlige kontrakter.
Hos Dansk Industri finder man det positivt, at regeringen lægger op til forenkling af udbudsloven.
”Udbudsloven fra 2016 gav os markant klarere regler og mindre bureaukrati, men der er fortsat plads til forbedringer. Vi fik f.eks. et nyt udbudsformat med forhandling, som slet ikke bliver anvendt nok, og vi ser stadig alt for mange udbud, der bliver annulleret før tid pga. fejl i materialet. Derfor er det positivt, at regeringen lægger op til en mere enkel og fleksibel udbudslov.” Siger branchedirektør Jakob Scharff i et presseopslag
De private må ikke trække overskud ud
Selvom Statsminister Mette Frederiksen ikke nævnte det direkte i hendes åbningstale, så har regeringen fortsat planer om at hegne private virksomheders overskud på velfærd ind, det fremgår af lovprogrammet.
Hvor ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service m.v. kort beskrives. Her fremgår det at formålet med lovforslaget er at sikre, at ejere af sociale tilbud ikke trækker overskud ud men i stedet anvender dette på beboerne i tilbuddet. Dernæst er formålet at styrke socialtilsynet generelt, herunder styrke det økonomiske tilsyn og styrke tilsynets sanktionsmuligheder.
Det understreges at dette lovforslag skal ses i tæt sammenhæng med regeringens kommende udspil ”Børnene først”
Socialborgmester Nyegaard i København har tidligere i Altinget været ude med et opråb og kommentere på regeringens forslag
”Det virker for mig som et uigennemtænkt quick fix, når regeringen helt firkantet vil lukke fuldstændigt ned for, at private kan tjene på at drive sociale tilbud,” skriver hun.
Dermed bevæger hun sig som kommunal repræsentant og medlem af det Radikale Venstre, der er et af regeringens støttepartier, væk fra den linje, som regeringen har varslet.
Ældremad skal udskilles som selvstændig ydelse
Ældremad har tit været på dagsordenen i medierne og nu ser det ud til at regeringen vil komme med en ændring af lov om social service, hvor man foreslår madservice udskilt som en selvstændig ydelse. Denne lovændring kan have betydning for de virksomheder, der leverer mad til de ældre under den såkaldte ”frit-valgs-lov”, der sikrer, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører.
Hvilken betydning det kan have for madleverandørerne fremgår ikke af lovprogrammet, umiddelbart ser det ud til, at lovforslaget handler om optimerer personaleressourcerne i ældreplejen, så fagpersonale som sosu-er trækkes derhen hvor det giver størst gavn for de ældre og svageste borgere. Det vil sige at der bliver et mere rent snit mellem eksempelvis hjemmepleje og madleverance.
