Skip to main content

 Folketingets Ombudsmand beder Frederiksberg Kommune om en udtalelse i sagen om, at kommunens borgmester, Simon Aggesen (K), købte en stor lejlighed på Frederiksberg, delte den op og solgte den videre. Det skriver ombudsmanden. – Jeg beder herudover Frederiksberg Kommune om at oplyse, hvilken sagsbehandling der har fundet sted i kommunen i forbindelse med den omtalte tilladelse til at opdele den nuværende borgmesters egen lejlighed.  – Kommunen bedes i den forbindelse redegøre for, om den nuværende borgmester har deltaget i eller på anden måde haft en rolle i forhold til kommunens sagsbehandling, skriver ombudsmand Niels Fenger. Sagen er kommet frem, efter Ekstra Bladet over flere artikler har beskrevet borgmesterens bolighandler.  Ekstra Bladet har i detaljer beskrevet, hvordan Simon Aggesen i 2016 overtog en 460 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg til 9,5 millioner kroner. Det var betydeligt under prisniveauet i området på det tidspunkt. Efterfølgende har Simon Aggesen delt lejligheden op og ad to omgange solgt den videre for samlet over 25 millioner kroner. Simon Aggesen fik lov til at købe lejligheden af Dansk Bibelskole, da han fandt en anden lejlighed til den tidligere lejer. I den forbindelse betalte han den tidligere ejer 100.000 kroner i flyttepenge. Samtidig var Simon Aggesen involveret i tidligere sager om opdeling af lejligheder i ejendommen som rådmand, før han blev borgmester og har derfor haft indflydelse på præcedens i den godkendelsesproces, der skulle til, for at han kunne opdele lejligheden. Ombudsmanden beder blandt andet Frederiksberg Kommune redegøre for Simon Aggesens funktion i kommunen tidligere i forløbet og “om denne funktion måtte have givet kommunen anledning til overvejelser om inhabilitetsspørgsmål”. Spørgsmålene og informationerne skal være med til at afgøre, om ombudsmanden starter en egentlig undersøgelse af forløbet. Ombudsmanden understreger dog, at han ikke kan undersøge en lokalpolitikers handlinger som privatperson men klager over offentlig forvaltning. /ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply