Forbud mod profit kan ramme selveje og fonde

Del artiklen:
- Foto: Sh Grafik og Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Flere fagforbund ser friskolemodellen som den prop, der kan sætte en stopper for profitudtræk af private botilbud, men ifølge Selveje Danmark vil den model også ramme nonprofit organisationer. Det har næppe været Astrid Krags intention.

Af Steen Houmark, [email protected]

Social- og Indenrigsminister Astrid Krags lynkrig mod profit på socialområdet fortsætter ved de politiske forhandlinger tirsdag. I millitærsprog har man et begreb, der hedder ”collateral damage.” Det betyder tilskadekomst eller anden skade påført som et tilfældigt resultat af en militær operation.

Nu viser det sig, at ministerens krav om, at man skal bruge friskolemodellen, kan give store problemer for nonprofitorganisationer som Blå Kors, KFUM`s Sociale Arbejde og mange flere. Det skriver Kåre Skarsholm, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Selveje Danmark i et indlæg i Altinget.

Læs også:
Analyse: Forbud mod private botilbud kan kollidere med Grundloven

Astrid Krag`s forslag er ellers blevet bakket op af flere organisationer blandt andet FOA og Socialpædagogernes Fagforbund. De ser friskolemodellen som den prop, der kan sætte en stopper for den trafik man har set i enkeltsager omkring private botilbud.

Forslaget om et forbud, som vi kender det indtil nu, indebærer, at pengene bliver i det enkelte tilbud ud fra et princip om at de offentlige skattekroner skal gå til de borgere, hvortil indsatsen er visiteret og ikke suse ud i store koncerner.

Friskolemodellen vil ramme store nonprofitorganisationer

Kåre Skarsholm mener ikke, at friskolemodellen matcher socialområdet i dets kompleksitet. Han peger på, at modellen for eksempel udelukker organisationer, der driver sociale tilbud flere steder i landet. En sådan organisering betegnes i socialtilsynets terminologi som en koncern/koncernlignende struktur

Og den betegnelse dækker også store nonprofitorganisationer som eksempelvis Blå Kors, hvor man har en fælles administration, ligesom man løfter udvikling i fællesskab på tværs af organisationens enheder.

”En ophævelse (af koncernmuligheden red) vil medføre en fragmentering af området ud i små tilbud, der hver især kan have meget vanskeligt ved at skabe et økonomisk råderum til systematisk at arbejde med kvalitet, udvikling og specialisering. Det vil have store negative konsekvensen for borgerne.” Skriver Kåre Skarsholm.

Nu kender vi jo ikke det forslag, som er på bordet i de politiske forhandlinger, men meget tyder på, at Astrid Krag med friskolemodellen lidt tilfældigt kan komme til at ramme de virksomhedsformer, som hun egentligt har set som dem, der har den rigtig model.

Dem der skulle beskyttes og drive fremtiden, kommer pludselig i ilden

Samlet indikerer det, at forarbejdet til forslaget om forbud mod udtræk af overskud i private botilbud ikke er så velforberedt eller også har efterårets foreløbige lynkrig været præget af blind ideologi.

Skattekroner gemmer sig muligvis også i kommunernes koncerner

Endelig rejser koncernspørgsmålet et spørgsmål om ligebehandling, idet kommunerne på socialområdet alt andet lige må betragtes som koncerner. Hertil kommer, at de er absolut den største samlede virksomhedsform.

Tilbage i 2018 bad Børne- og Socialministeriet revisionsvirksomheden Deloitte om at gennemføre en analyse af rammerne for det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. 

Det fremgår blandt andet af den rapport, at alle fem socialtilsyn peger på, at de har en udfordring med at føre økonomisk tilsyn med offentlige tilbud. I modsætning til de private tilbud udarbejdes der ikke et selvstændigt regnskab med tilhørende revision for det enkelte tilbud.

I stedet indgår revisionen af tilbuddene i den samlede revision af kommunen.  Det betyder, at socialtilsynene, som det er i dag, har begrænset indsigt i, hvordan midlerne faktisk anvendes i de enkelte kommunale tilbud, fordi den lovpligtige revision af kommunen ikke tager ikke stilling til økonomien i den enkelte kommunale institution, herunder de sociale tilbud.

Det problem er næppe noget ministeren vil drage frem i forhandlingerne om et forbud mod profit blandt private, skønt der potentielt kan ligge mange flere skattekroner visiteret til borgere, som suser rundt i kommunale koncernstrukturer, langt fra den enkelte borger end hos mindre private botilbud.

Læs også:
Kommentar: Forbud falder taktisk smart, men klodset

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her