OPS-Indsigt skrev lige op til sommerferien om, hvilken potentiel udligningsgevinst, kommunerne kunne have ved, at der blev bygget friplejehjem, hvis nogle af plejepladser blev besat af borgere fra andre kommuner.
Nu er vi kommet et mere præcist skridt nærmere end blot, at anskueligegøre potentialet for den kommunale gevinst..I den forbindelse har vores søster-medier NB-Økonomi på baggrund af reglerne for kommunale refusioner, tilskud og udligning samt størrelsen af sundhedsudgifter beregnet, at en kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis der flytter en ældre fra en anden kommune ind i en plejebolig i kommunen.Genvinsten er altså noget mindre end først antaget, men dog alligevel betragteligSom det fremgår af næste skema, er der stor variation mellem især forskellige aldersgrupper, indtægtsforhold og til dels de enkelte kommuners forhold. Hvis alle disse parametre falder ud til den mest negative side, så kan kommunen risikere et mindre underskud på op til 10.000 kroner pr. borger, der kommer fra en anden kommune.Her skal man dog have in mente, at langt de fleste ældre i plejeboliger er over 85 år og det giver de ifølge beregningen minimum godt 80.000 kroner om året og maksimalt knapt 120.000 kroner i gevinst.Dette gælder, hvad enten borgeren fra den anden kommune flytter ind på et kommunalt plejehjem eller et privat friplejehjem.Pointen er, at kommunerne har en række udgifter til bl.a. drift og vedligehold af kommunale plejehjem, som er helt fraværende ved friplejehjem. Ved friplejehjem kan man tale om en risiko- og investeringsfri indtægt
Borgmester: Gevinsten er ikke afgørende – det handler om bedre kvalitetFlere kommuner er allerede i gang med at bygge friplejehjem. En af de kommuner, som har valgt at bygge et friplejehjem er Greve, men her siger borgmester Pernille Beckmann, at fokus har været på borgernes frie valg og ikke på, om kommunen kan tjene penge på friplejehjemmet.”På velfærdsområdet, så er det nogle andre værdier, der vægter. Vi har ikke tænkt økonomi på den måde. Vi selvfølgeligt fået belyst, om det vil koste os penge, og det siger vores administration at det ikke vil,” siger Pernille Beckmann.På markedet for friplejeboliger findes der en lang række forskellige leverandører, som OPS-Indsigt har beskrevet i en anden artikel, hvor man kan se at leverandørerne dækker forskellige profiler, men altså koster det samme for kommunerne. Ingenting.
Læs også: Her er dem, der vil bygge og driver nye friplejehjem
Derfor bliver ældre fra andre kommuner ofte en overskudsforretningDu kan se i detaljerne i NB-Økonomis udregning nederst i artiklen. Vi har taget udgangspunkt i, hvordan en ekstra ældre borger påvirker kommunens tilskud- og udligning samt skatteindtægter.Rent praktisk har vi set på, hvordan følgende elementer bliver påvirket.Statstilskuddet: Hver borger udløser i det nye udligningssystem 15.635 kroner i 2021.Ekstra udligning: Her er indregnet effekten på kommunens udligning, som både kan være et større tilskud eller en mindre betaling. Der er her regnet med minimum 93 procent udligning og maksimalt 95 procent af forskellen mellem landsgennemsnittet og kommunens udgiftsbehov. Bemærk, at alle udgiftsbehov er regnet ud fra en kommune med socioøkonomisk indeks på 100, ligesom det ikke er indregnet om en ældre borger påvirker kommunens socioøkonomisk indeks.Skatteindtægten til kommunen er den indkomstskat, som en ældre betaler til kommunen.Udligningseffekt af beskatningsgrundlag er udligningseffekten af den ekstra borger. Der er alene regnet med skattepligtig indkomst og ingen grundskyld, idet meget få borgere på plejecentre har ejerbolig.UDGFITER:Kommunal medfinansering af sundhedsvæsenet er vurderet ud fra de tidligere gældende takster i den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet uagtet af denne betaling er låst på budgetniveau.Øvrige sundhedsudgifter er de udgifter, som bopælskommunen skal betale. Det gælder eksempelvis i nogle tilfælde hjemmesygepleje og andre bidrag,
