Under overskrifter, som friplejehjem dræner kommunekassen, bragte flere medier, inklusiv OPS-indsigt, for en uge siden en citathistorie om de udfordringer et friplejehjem gav Frederikssund Kommunen. Her måtte man forstå, at politikerne i Frederikssund ville bremse søgningen til friplejehjemmet Lærkevej, så man kunne få sat en stopper i det ustyrlige og uforudsigelige merforbrug på 19 millioner kroner, der var opstået på grund af et enkelt friplejehjem.
“Vi har ikke kunnet se i en krystalkugle og få svaret på, om pladserne på Lærkevej (friplejehjemmet red.) ville blive fyldt af borgere fra andre kommuner eller af borgere fra Frederikssund,” sagde formand for Velfærdsudvalget, Inge Messerschmidt, (O) til lokalavisen.
Men hvorfor er denne sag interessant?
Kan friplejehjem helt ustyrligt tømme kommunekassen?
Sagen er relevant af flere årsager. For det første fordi en række kommuner enten lige nu bygger friplejehjem medens andre påtænker at gøre det, for at imødegå den store forventede efterspørgsel på plejehjemspladser, i kraft af den stærkt stigende ældrebefolkning over 80 år. Friplejehjem har desuden været lanceret som en løsning, der ikke påvirkede kommunernes anlægsbudgetter og dermed var økonomisk neutrale bortset fra udgifterne til plejen af kommunernes borger.Endelig har det vist sig, at udligningsreformen kan give kommunerne en ekstra bonus på ca 200.000 kr for hver borger, der flytter ind fra en anden kommune.
Casen fra Frederikssund er derfor interessant, hvis det nu viser sig, at nye friplejehjem helt ustyrligt tømmer kommunekassen. Så hvad er lige op og ned?
Kommunens boligprognoser forudså behovet
OPS-Indsigt har gennemlæst en række kommunale dokumenter udarbejdet af kommunen for at skabe sig indsigt i, hvorledes det påståede merforbrug kan være opstået. I den forbindelse har det været nødvendig, at gå tilbage i tid og se på, hvordan kommunen har forberedt sig på, at der skulle bygges et friplejehjem med plejevirksomheden Attendo som plejeoperatør.
Det viser sig, at i 2018 udarbejdede Frederikssund Kommune en prognose for behovet af fremtidens plejeboliger. Her viste beregningen, at kommunen i 2020 ville have et behov på mellem 341 og 382 plejeboliger med en relativ stærk stigning af behovet i de efterfølgende år.At variationen i plejeboligbehovet svinger med ca 40 plejeboliger, skyldes at kommunen i den ene metode har taget højde for såkaldt ”sund aldring” i det kommunen kalder den dynamiske behovsgrad (se tabel 6). Det vil sige en forventning om, at en del ældre borgere i fremtiden vil kunne klare sig hjemme frem for på plejehjem.
Det skal her bemærkes, at “sund aldring” ifølge Sundhedsstyrelsens ældreprofil fra 2019 viser, at selvom levetiden stiger, ser det ud til, at der ikke har været positiv udvikling i ældres funktionsniveau.”Kommunerne har længe haft fokus på rehabilitering og man har talt om, at sund aldring i stigende grad ville slå igennem, hvilket burde give øget funktionsevne og bedre fysisk og psykisk helbred. Det kan vi dog ikke se i tallene i ældreprofilen.” Sagde Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, da “Ældreprofilen 2019” blev offentliggjort.Friplejehjemmet har ikke tømt ventelistenUanset kommunens anvendelse af “sund aldring” eller beregningsmodel skal behovet for plejeboliger i Frederikssund ses i perspektiv af, at kommunen har 278 plejeboliger i eget regi og en venteliste på op mod 40 visiterede borgere.Friplejehjemmet Lærkevej består af 70 boliger, hvor 37 af beboerne i juli 2020 kom fra Frederikssund Kommune.
Den samlede plejeboligmængde i Frederikssund (offentlig og privat) er altså i dag ifølge kommunens egne tal 348 plejeboliger (278+70). Mængden af boliger som visiterede borgere kan vælge imellem svare altså til den lave ende af kommunens egen plejeboligprognosen fra 2018. Her var forventningen et behov på 341 boliger i 2020 (se tabel 6), men virkeligheden er i følge kommunen, at man i august 2020 har 40 borgere på venteliste. Det vil sige Friplejehjemmet har ikke tømt ventelisten og den dynamiske prognose for boligbehov har ikke ramt plet.
Budgetprognosen matchede ikke boligprognosen
Ser man på budgettet for 2020, så kan man se, at Frederikssund Kommune på basis af en budgetprognose kun har lagt en pulje ind på godt 14 millioner kr. til at omstille sig til det nye friplejehjem og den ekstra plejeboligkapacitet, som opstod, da byggeriet stod færdigt.
Puljen må siges at være noget skrabet, når man ser på de plejeboligprognoser kommunen selv har lavet, hvor man har beregnet sig til et behov på mellem 60 – 100 nye boliger i 2020, set i forhold til dels den faktiske venteliste (40) og det antal boliger kommunen selv råder over (278).
I det perspektiv bør kommunen være glad for, at ikke alle borgerene på ventelisten har valgt at søge ind på Lærkevej, men blive på ventelisten, for så havde merudgiften for kommunen været langt større end de 19 millioner kroner, som det fremgik af Lokalavisen i sidste uge.
Der er altså ikke tale om, at en friplejehjemskonstruktion drænede kommunens budget helt uforudsigeligt.
Kommunen vidste via sin plejeboligprognoser, at der var et stor behov, hvilket blev underbygget af kommunens egne ventelisteopgørelser, der hele tiden også efter friplejehjemmet var begyndt at aftage borgere, kontinuerligt har haft 40 ventende borgere. (August 2020)I bagklogskabens klare lys må man sige, at Frederikssund Kommune på mange måder var i stand til at se ind i krystalkuglen og forudse behovene, men man fulgte tilsyneladende ikke prognoserne, når man lagde budget.
Kommunen vil lave et bedre skøn for 2021
OPS-Indsigt har rettet henvendelse til Frederikssund Kommune for at forstå, hvordan det her kunne ske.
Her svare kommunen kort i en mail:
”I forbindelse med budgetlægningen for 2020 tilbage i 2019 var det uklart hvornår og i hvilket tempo Attendo ville åbne og besætte plejeboligerne. Endvidere var det ikke muligt præcist at forudse hvor mange borger fra Frederikssund Kommune, der ville ønske at vælge Attendos tilbud.”
Det viser sig nu, at flere visiterede borgere end kommunen forudså har ønsket at flytte ind på det nye friplejehjem.
Det betyder, at der nu i Frederikssund Kommune pågår et arbejde med at finde et centralt skøn for udviklingen i budgettet for 2021, skriver kommunen til OPS-Indsigt. Her må man forstå, at man ønsker at ramme budgettet mere præcist til næste år.
Ta plejeboligprognoser alvorligt i budgetprocessen
Noget af det kommunerne kan lære af casen fra Frederikssund Kommune er, at man skal tage plejeboligprognoser alvorligt og fremskrive det budgetmæssigt, når der bygges nye plejehjem, hvad enten de er offentlige eller private. Laver man flere boligprognoser, skal man gøre sig nogle overvejelser om ikke at satse for meget på de mest optimistiske. Casen fra Frederikssund viser, at man ikke nødvindigvis bør satse stærkt på “sund aldring”
Hos Frederikssund Kommune bekræfter man overfor OPS-Indsigt, at det er forventeligt, at nogle af borgerne vil søge derhen hvor det er muligt, når der åbner et nyt friplejehjem.
Det matcher andre udsagn, som OPS-Indsigt har samlet op i forbindelse med sagen. Her siger flere kilder til OPS-Indsigt, at nye plejeboliger uanset om de er offentlige eller private altid trækker mere, særligt, særligt hvis de som Lærkevej er bynære.Det betyder, at en kommune ved et nybyggeri af plejehjem (offentligt eller privat) har en risiko for at “gamle plejehjem” en overgang er mindre attraktive og derfor resultere i tomgangshusleje.
