Kommuner betaler millioner i husleje for tomme ældreboliger

I mange mindre bysamfund står almene ældreboliger tomme, men kommunerne hænger stadig på huslejen – en udgift, som kan løbe op i flere millioner kroner om året. Det skriver Jyllands-Posten.Ønsket om at udleje ældreboligerne til andre aldersgrupper støder på grund, og svaret er ofte at rive boligerne ned. Men også det er besværligt og dyrt.»Vi er kørt fuldstændig fast,« lyder det fra formanden for ældre- og sundhedsudvalget, Tom Larsen (V), i Lolland Kommune, som hvert år betaler næsten 8 mio. kr. i husleje uden at få noget igen. I kommunen står 28 af 197 ældreboliger tomme per juli 2020.Lolland Kommune er langtfra alene om problemet med tomme boliger, som hverken kan lejes ud til ældre eller er attraktive for andre indflyttere. Det viser en stikprøve blandt en lang række kommuner. Det er ikke mindst landkommuner, som har svært ved at leje ældreboliger i de små byer ud.I Jammerbugt Kommune kalder borgmester Mogens Gade (V) problemet for »et efterslæb fra fortiden«.»Problemet opstod for alvor, da vi stiftede storkommunen. Man byggede nogle boliger, som der reelt ikke var efterspørgsel på,« siger Mogens Gade til Jyllands-Posten.Frit valg trækker ældre mod byerneI boligselskabernes organisation, BL, fastslår administrerende direktør Bent Madsen, at tomme ældreboliger – ikke mindst i landkommuner – er et kendt problem, og han peger på den fortsatte urbanisering som forklaring.Den forklaring giver god mening, hvis man ser på tal fra Danmarks Statistik om ældre borgeres brug af frit valg. Her kan man blandt andet se at landkommuner som Lolland har procentvis flere borgere der vælger at benytte sig af det frie valg og eksempelvis flytte til en anden kommune.Lolland der udgør godt 0,7 procent af den danske befolkning tegner sig for godt 1,1 procent af de ældre borgere som benytter sig af frit valg i følge Danmarks Statistik.  Ser man derimod på København der udgør ca 10 procent af befolkningen, så tegner hovedstaden sig kun for 6,3 procent af de ældre som benytter sig af frit valg.Kortsigtet forslag  fra ministerenBoligminister Kaare Dybvad kan sagtens sætte sig ind i den klemme, en lang række kommuner er i med tomme ældreboliger, som stadig koster i husleje.»Det er superærgerligt, og det er en konsekvens af den lokale centralisering efter kommunalreformen. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om der er andre muligheder for de tomme boliger. Og er der ikke det, skal de rives ned,« siger han til Jyllands-Posten og peger på, at der er støtte at hente i Landsbyggefonden til nedrivning.Inden for ti år vil vi have 160.000 flere ældre end vi har i dag. Det fremgår af Danmarks StatistikDet er 59 procent flere end i dag. Fremskriver man alene behovet for plejehjem ud fra det nuværende visitationsniveau får vi  brug for 35.000 plejehjempladser, plus et tilsvarende antal ældreboliger.Man kan derfor spørge sig selv, om det det ikke er lidt kortsigtet, at ministeren foreslår at nedrive de tomme ældreboliger.Måske man skulle se det som en investering i et bedredskab vi lige om lidt får brug.Situationen med de tomme ældreboliger er også et opråb til kommunerne om de fremadrettet ikke hellere skulle entrere med friplejeboliger, her ligger tomgangshuslejen nemlig hos udlejer og ikke hos kommunen.