Adskillige kommuner har valgt at gældsætte sig for store beløb for at fremrykke bygge- og anlægsprojekter efter afskaffelsen af anlægsloftet i år, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.
I alt 38 kommuner har lånt ikke mindre end 3,071 mia. kr. af staten, viser nye tal, som Social- og Indenrigsministeriet har trukket for Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Lånene er sket fra 26. marts og 30. juli og blev mulige med den særlige låneordning til økonomisk pressede kommuner, som staten oprettede i foråret.Se i kortet her, hvor meget hver kommune har lånt. Kortet er opdateret 11. august, hvor Frederikssund Kommune i mellemtiden har fået yderligere 32.640.000 kr. i låneadgang.(Artiklen fortsætter under kortet)
Læs også: 11 kommuner har fået lov at låne penge til anlægsprojekter
Fredericia Kommune har lånt mest
Målt på indbyggertallet lægger Fredericia Kommune sig klart i front med et anlægslån på 5.902 kr. per borger – eller et samlet lån på 303,4 mio. kr.
En beslutning, som ikke mødte meget modstand i byrådet, fortæller 1. viceborgmester i Fredericia Susanne Eilersen (DF):– Vi var et helt enigt byråd, som sagde, at det her er en rigtig stor mulighed for Fredericia for at få bugt med et ret stort efterslæb, vi har fået opbygget, siger Susanne Eilersen til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
En stor del af beløbet lægges i vej- og bygningsrenovering. Herudover skydes godt 50 mio. i en ny genbrugsplads, og over 20 mio. lægges i opgradering af idrætsfaciliteter.
Længere sydpå i det jyske følger Sønderborg Kommune tæt efter med et lån på 5.209 kr. per indbygger – i alt 386 mio. kr. Det giver kommunen mulighed for projekter, som ellers næppe var blevet gennemført i den nærmeste fremtid, fortæller borgmester Erik Lauritzen (S).
Kommunen kommer til at afdrage på lånet og renter med 17,5 mio. årligt – de penge bliver taget krone for krone fra et årligt anlægsbudget på omkring 140 mio. kr.Professor: Lånene kan være godt købmandskab
Professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg, mener, at lånene kan vise sig at være godt købmandsskab.
– Det skal selvfølgelig bero på en lokal vurdering af, hvad og hvor stort behovet er i den enkelte kommune. Men mange kommuner har haft anlægsmæssige ambitioner, som er større end det, de har haft mulighed for inden for anlægsrammen. Og derfor kan det være fornuftigt at gribe chancen, når der som nu er en ekstraordinær mulighed for at bryde anlægsrammen og lånefinansiere investeringen, siger Kurt Houlberg til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Læs også: Fremrykkede byggeprojekter kræver penge i kommunekassen
