I denne uge var der breaking news om brugen af private eksterne konsulenter på det specialiserede socialområde, efter at Ankestyrelsen har udgivet første del af sin undersøgelse i rapportform.
Mediefladen var fyld med overskrifter som: ”Konsulentsag afgjort: Resultatløn i handicapsager var ulovligt”, ”Kommunerne får nej til at resultatlønne sparekonsulenter”, selv i kommunernes eget blad Danske Kommuner havde man den samme vinkel, her hed det: ”Ankestyrelsen sætter foden ned over for konsulenters resultatløn.”
KL forsøgte sig med et modsvar i form af en pressemeddelelse, der gik op mod strømmen, men dels kom den over en time efter, at vi andre var udkommet, dels er det min fornemmelse at budskabet fra KL aldrig rigtig slog igennem, hverken journalistisk eller på de sociale medier
Ensidig vinkling
Generelt set blev læserne inviteret ind til nogle meget ensidige journalistiske vinkler. Her på OPS-Indsigt gav vi nyheden en anden overskrift, der hed: ”Ankestyrelsen: “No-cure-no-pay-princippet” kan anvendes på handicapområdet.”
Læs også: Ankestyrelsen: No-cure-no-pay…
Indrømmet den pegede næsten i modsatte retning og kunne være mere mundret, men omvendt så skal vi tænke på, at det specialiserede område på ingen måde indeholder mundrette ”snuptags-løsninger”. Virkeligheden er meget mere kompliceret.
Sagen om de eksterne private og i nogle tilfælde resultatlønnede konsulenter er langt mere kompliceret end vinklet i medierne. Her lagde de fleste sig op ad ministeriets pressemeddelelse, hvor det er tydeligt, at man her har et politisk budskab der skal ud.
Et budskab der signalerer en handlekraftig minister, der trådte til og satte foden ned, da medierne i december 2019 første gang forsøgte at beskrive den trafik kommunerne havde gang i.
Her var det tydeligt, at ministeren havde behov for, at få ret i tidligere angreb på kommunernes brug af private konsulenter efter no-cure-no-pay-princippet.
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag var da også hurtigt ude med et tweet, hvor hun ligesom kunne slå fast at hun havde haft ret og at kampen var vundet og praksis nu blev stoppet.
Substansen klippes op og medier bliver mikrofonholdere
Der er sådan set intet forkert i ministeriets pressemeddelelse, men den er desværre kun en halv sandhed taget ud af Ankestyrelsens første undersøgelse, så på den led blev en del medier ”mikrofonholdere” for en minister og en vinkel på en kompliceret sag, som ikke var fuldt dækket.
Det er ikke første gang, at substans skæres væk, når medier behandler komplekse velfærdsområder og det er næppe heller sidste.
Sagen er nemlig den, at Ankestyrelsens afgørelse var en både-og konklusion, hvor det både er forbudt at anvende resultatlønnede eksterne konsulenter på handicapområdet samtidig med, at det er lovligt.
Forvirret?
Det forstår jeg godt. Derfor gav vi her på OPS-Indsigt vores afdækning af, hvorfor dette er muligt. Jeg er helt med på, at de journalistiske vinkler fanger øjet knapt så meget, hvis en overskrift lyder lidt som en regelret embedsmand, der padler baglæns i en sag vinklet af moral. ”På den ene side nej, men på den anden side ja.”
Omvendt er det jo en del af virkeligheden, at vores lovgivning på velfærdsområdet er som et uglet garnnøgle. Der er derfor næppe tvivl om, at Ankestyrelsen har haft en svær opgave med denne undersøgelse, hvor alle ord er vejet på en vægtskål i et minefelt.
Det handler mere om moral end om jura
Og det er måske netop fordi, denne sag om de eksterne konsulenter ude i folkedomstolen på de sociale medier er kommet til at handle mere om moral og holdninger i et minefelt end om, hvad der juridisk rigtigt og muligt rent forvaltningsmæssigt.
Noget kunne i alt fald tyde på at det hang således sammen, hvis man fulgte med i diverse tråde på de sociale medier, hvor så vel ministeren, som andre meningsdannere var ud og dømme no-cure-no-pay ulovlig i moralsk forstand.Nu er der kun tilbage og vente på anden del af Ankestyrelsens undersøgelse , som er en vurdering af lovligheden af de enkelte kontrakter, som de 30 kommuner har indgået med private konsulenter.
