Sagen om brugen af eksterne konsulenter på det specialiserede område har været undervejs siden december 2019, da Social- og Indenrigsminister Astrid Krag satte Ankestyrelsen til at undersøge brugen af eksterne konsulenter, herunder anvendelsen af no-cure-no-pay-princippet.
”Jeg bad Ankestyrelsen starte en undersøgelse, da det er meget aggressivt at give private konsulenter ’resultatløn’ for at finde besparelser på sårbare medborgere. Jeg er glad for, at der nu er kommet en afgørelse i sagen, og jeg ser frem til, at de relevante kommuner retter op.” Siger Social- og indenrigsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse her til morgen.
En undersøgelse i to faser
Ankestyrelsen undersøgelse gennemføres i to faser, hvor resultatet af fase et som udkommer i dag, indeholder en redegørelse for de rammer, der gælder for kommuners anvendelse af private konsulenter. I anden fase vil man gennemgå de enkelte kommuners kontrakter og se på lovligheden.
Altinget har her til formiddag i en af deres overskrifter for dagen skrevet: “Styrelse erklærer sparekonsulenter på socialområdet ulovlig.”Det indtryk kunne man også umiddelbart godt få, når man lige læser ministeriets pressemeddelelse og skimmer Ankestyrelsens undersøgelse. Men helt så enkelt er det ikke. Det meget omdiskuterede ”no-cure-no-pay-princip”, er ikke helt forbudt at anvende for kommuner.
Ankestyrelsen skelner nemlig mellem det egentligt sagsforberedende arbejde. Det vil blandt andet sige socialfaglige vurderinger i forhold til borgerens individuelle og konkrete behov og så forhandling om pris for de vurderede ydelser.
”no-cure-no-pay-princippet” må ikke bruges ved socialfaglige afgørelser
I forhold til opgaver der indebærer sagsforberedende afgørelser, slår Ankestyrelsen i sin konklusion fast, at kommuner kan ikke lovligt aflønne konsulenter efter ”no-cure-no-pay”-princippet. Det hænger sammen med, at konsulentfirmaet må anses for at have en direkte økonomisk interesse i sagens udfald, og dermed vil der foreligge inhabilitet.
Er der på den anden side tale om, at konsulentfirmaet aflønnes efter en fast timepris, kan kommunen anvende eksterne konsulenter i forhold til det sagsforberedende arbejde.
Det kræver dog ifølge Ankestyrelsen, at kommunen i de retningslinjer kommunen har opstillet for opgavefordelingen mellem kommunen og konsulentfirmaet sikrer sig, at konsulentfirmaet ikke alene oplyser kommunen om sager med mulige besparelser, men også oplyser om sager, hvor der kan være spørgsmål om, at borgeren får for lav en ydelse.
”No-cure-no-pay-princippet” kan godt anvendes ved rene prisforhandlinger
Læser man Ankestyrelsens rapport er situationen er dog lidt anderledes, når konsulentfirmaet alene udfører forhandling af takster/priser uden vurdering af de leverede ydelser i forhold til konkrete borgere, og den ydelse, som borgeren får. Det vil sige resultatet af forhandlingen må ikke påvirke de ydelser borgeren får i op eller nedadgående retning..
Her skriver Ankestyrelsen, at man ikke finder det problematisk uanset, om betalingen for arbejdet sker efter ”no-cure-no-pay”-princippet eller som en fast timepris.
Kommunen skal dog gardere sig mod mulige interessekonflikter. En mulig interessekonflikt kunne være, at konsulentfirmaet har haft en aftale med et bosted om bistand til driftsoptimering og senere af en kommune bliver bedt om at forestå forhandlinger med bostedet om besparelser.
Det betyder, at Ankestyrelsen med visse forbehold giver grønt lys for, at kommunerne fortsætter våbenkapløbet med brug af private eksterne konsulenter, således som vi tidligere har beskrevet på OPS-Indsigt
Det er værd at bemærke, at Ankestyrelsen skelner så skarpt mellem det sagsforberedende arbejde og forhandlingsopgaven i sin konklusion.
På den ene side, så må man ikke anvende ”no-cure-no-pay-princippet”, men på den anden side må man godt, når det alene drejer sig om forhandling og på ingen måde er blandet sammen med, det sagsforberedende arbejde.
