Skip to main content

Store dele af Danmark har de seneste mange uger været lukket ned pga. Corona-krisen. Fra flere sider bliver der nu opfordret til at sammentænke den økonomiske genrejsning med klimaindsatsen og det forsøger Københavns Kommune nu at omsætte til praksis i byggeriet.Københavns Borgerrepræsentation har netop vedtaget, at alle kommunens nybyggerier til mere end 20 mio. kr. fremover enten skal certificeres med Svanemærket eller DGNB Guld – og at almene boliger samt kommunale og almene renoveringer til mere end 20 mio. kr. skal certificeres med Svanemærket, DGNB Sølv eller tilsvarende. Beslutningen er en del af kommunens nye strategi for bæredygtigt byggeri.

“Københavnerne kan glæde sig til endnu mere svanemærket byggeri og hele landet kan glæde sig over, at Københavns Kommune på den måde er med til at sætte endnu mere skub i den bæredygtige udvikling indenfor byggeriet. Vi håber, at mange flere kommuner vil følge med og også stille krav om certificeret byggeri,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Antallet af svanemærkede byggerier i Norden er de seneste to år mere end fordoblet. Dermed er der nu mere end 12.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Norden – og mere end 22.000 nye er på vej.

“For dem der skal bruge bygningerne, er det en ren gevinst, at de er svanemærkede. Vi hører fx fra Gladsaxe Kommune, at personalet i de svanemærkede daginstitutioner oplever et langt bedre indeklima. Og samtidig gavner en effektiv byggeproces og et reduceret energiforbrug både klima og økonomi,” siger Martin Fabiansen.

Et svanemærket byggeri er bl.a. kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og -logbog samt høj byggeteknisk kvalitet via gennemgang af uvildig tredjepart. Svanemærkets tilgang fremmer både cirkulær økonomi og reducerer klimabelastningen.

De første svanemærkede almene boliger er allerede under opførelse på Amager, hvor der snart vil stå 66 svanemærkede almene familieboliger klar til indflytning i Urbanplanen.

OM SVANEMÆRKET

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer..

FAKTA OM SVANEMÆRKET BYGGERI I NORDEN

  • På to år – fra januar 2018 til januar 2020 – er antallet af svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, der enten er færdige eller under konstruktion – næsten fordoblet.
  • Pr. 1/1-2020 var der i Norden mere end 12.000 færdigbyggede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner med Svanemærket – og mere end 22.000 er under konstruktion.
  • Pr. 1/1-2020 var der 8.000 flere svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner – færdige eller under konstruktion – i Norden sammenlignet med januar 2019. Det er en stigning på 33 %.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply