Analyse: Opgørelse over kommuners erhvervsvenlighed er skræddersyet til byggebranchen

I går udgav Dansk Byggeri rapporten “Kommunernes Erhvervsvenlighed 2020”, som skulle angive, hvor favorable rammevilkår virksomhederne har i de forskellige kommuner.Men en gennemgang af rapporten viser, at parametrene er udvalgt, så de beskriver hvor gode vilkår netop byggebranchen har, og dermed ikke nødvendigvis er retvisende for den generelle erhvervsvenlighed i kommunerne, som rapporten ellers beskriver at den gør. Rapporten er lavet på i alt 22 parametre, og ifølge NB-Økonomis gennemgang af rapporten, er det i hvert fald halvdelen af parametrene, som ikke har nævneværdig betydning for langt de fleste virksomheder, men blot for virksomhederne i byggebranchen. Dermed kan rapporten altså ikke sige entydigt, at alle virksomheder vil have bedst rammevilkår i Favrskov, Thisted og Billund Kommune, som i år løb med top-tre placeringerne i opgørelsen fra Dansk Byggeri.Genbrugspladsernes åbningstider og byggesagsgebyrerI metodebeskrivelsen for rapporten kan man se, hvilke parametre analysen er lavet efter, og hvor tungt de vægter i den samlede opgørelse. Her kan man læse, at vægtningen af de enkelte parametre er afgjort udfra en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Byggeri. At det netop er Dansk Byggeris medlemmer, der har vægtet kriterierne, kan da også være forklaringen på, at kommunernes gebyrer for erhvervsaffald er vurderet til at være vigtigere for kommunernes erhvervsvenlighed end kommunernes grundskyld og indkomstskat. Det er svært at forestille sig, at en IT-virksomhed, et salgskontor eller et konsulentbureau ville være enige i den prioritering. Her ville man nok i stedet lægge vægt på uddannelsesniveauet blandt kommunens borgere eller kommunens infrastruktur. Begge dele noget, som ikke indgår i rapporten fra Dansk Byggeri.I stedet er der udvalgt parametre såsom åbningstiderne for genbrugspladser, kommunernes entreprenør- og materielgårde og byggesagsgebyrer. I Syddjurs Kommune, som er sprunget fra en placering som nr. 48 til nr. 10 er man opmærksom på, at der findes erhvervsmæssige parametre, der ikke indgår i Dansk Byggeris vurdering”Jeg er glad for den gode placering, selvom man skal være opmærksom på, at den type målinger ikke altid siger noget om vores egentlige service. Det er min oplevelse, at vi leverer en god kvalitet og har en god løbende dialog med erhvervslivet. Desværre får vi ikke point for vores gode samarbejde i Business Region Aarhus.”   Siger Borgmester Ole BollesenErhvervspolitisk direktør for Dansk Byggeri, Torben Liborius, medgiver da også, at rapporten er særligt relevant for anlægs- og byggebranchen:”De emner vi har er alle sammen relevante for byggevirksomheder, men der er også emner, der er relevante for mange andre typer virksomheder,” siger han.Han afviser, at rapporten ikke er retvisende for kommunernes generelle erhvervsvenlighed: “Byggeriet fylder rigtig meget i erhvervslandskabet, så byggeriets rammevilkår er vigtigt for den generelle erhvervsvenlighed. Eksempelvis er byggesagsbehandlingstiden ikke kun relevant for dem der skal bygge bygningen, men også meget relevant for alle de virksomheder, der faktisk skal bruge en bygning,” siger Torben Liborius. Kan skabe kunstige fordele for byggebranchenUdtalelser fra borgmestre tyder på, at Dansk Byggeri har fået accept af, at gode vilkår for byggebranchen er lig med gode vilkår for erhvervslivet generelt. Og dermed kan rapporten være med til at favorisere byggevirksomhederne i kommunernes erhvervspolitik.”Det er uden tvivl blevet langt sværere at blive nummer et, da rigtig mange kommuner satser målbevidst på erhvervsvenlighed og i forhold til de parametre Dansk Byggeri måler efter”, sagde Billunds borgmester, Ib Kristensen, i går til Ritzau.