Offentlig-privat innovation har aldrig været vigtigere

Del artiklen:
Advokat og partner Annemette Thorgaard (tv) og Advokat og Partner Malene Roose Bagh er begge specialiseret i udbuds- og kontraktret hos advokatfirmaet Poul Schmith
Advokat og partner Annemette Thorgaard (tv) og Advokat og Partner Malene Roose Bagh er begge specialiseret i udbuds- og kontraktret hos advokatfirmaet Poul Schmith

Der er et stærkt behov for innovative løsninger på en række samfundsmæssige udfordringer. Alligevel tøver mange kommuner med at udnytte de muligheder, som ligger i offentligt-private innovationssamarbejder. Skriver to advokater hos Advokatfirmaet Poul Schmith.

Af Annemette Thorgaard, Partner og advokat,
og Malene Roose Bagh, Partner og advokat,

Det har længe været kendt, at der er behov for nye innovative løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, som også Danmark står over for i de kommende år, og der er mange gode initiativer i gang inden for blandt andet ældrepleje og håndtering af klimaændringer.

Vi har ganske enkelt brug for innovation, hvis vi skal bevare den velfærdsmodel, vi har i dag, og det stiller krav til de offentlige myndigheder om at tænke visionært.

Alligevel synes mange offentlige myndigheder – herunder blandt andet kommuner – at tøve med at udnytte de muligheder, som det giver at gennemføre offentlig-private innovationssamarbejder (også kaldet OPI). Der er ellers flere gevinster at hente, og også derfor har regeringen fokus på, at de offentlige og private parter kan idéudvikle i samarbejde for at opnå synergieffekter.

Albertslund, Esbjerg og Frederikssund kommuner har indgået et samarbejde med Markedsmodningsfonden om at gennemføre Europas første innovationspartnerskab efter de særlige regler herom i den nye udbudslov.
Parterne er i fuld gang med sammen med de to konsortier, der vandt udbuddet – at udvikle nye innovative løsninger, der kan forebygge og reducere antallet af indlæggelser af ældre på grund af dehydrering.

Frederiksberg Kommune har fulgt op med udbud af et innovationspartnerskab om nye løsninger om håndtering af regnvand.
Men der er mange forskellige måder at gennemføre et innovationssamarbejde på alt efter parternes formå med og scope (råderum, red.) for samarbejdet.

Træf de rigtige valg fra starten

Allerede inden kommunen igangsætter et innovationssamarbejde, er det vigtigt, at det er gennemtænkt, hvad man ønsker at opnå med samarbejdet. Det grundlæggende valg er navnlig, om kommunen alene ønsker at opnå ny viden gennem sin deltagelse i projektet, eller om kommunen tillige vil have ret til at købe og anvende de nye produkter/den nye løsning, der eventuelt udvikles under samarbejdet. Hvis samarbejdet ikke er tilrettelagt korrekt fra starten, risikerer kommunen, at udbudsregler eller statsstøtteregler spænder ben for projektet.

Udvikling for at opnå ny viden

Hvis formålet alene er at opnå ny viden om for eksempel effekten af at anvende en ny metode eller et produkt, kan det være i kommunens interesse at indgå i et innovationssamarbejde, der alene dækker en testfase, og hvor udbyttet er en afrapportering, der redegør for resultatet af de gennemførte forsøg. Kommunen kan efterfølgende offentliggøre testresultaterne og derved være med til at drive virksomhedernes innovation i den retning, der bedst passer til kommunernes behov.

Et sådant innovationssamarbejde, der skal tilvejebringe ny viden, kunne for eksempel angå effekten af nye luftrensere på sygefraværet i børnehaver eller effekten af nye toiletløsninger på skolebørns toiletvaner og hygiejne. Der findes i dag en række modelaftaler, der kan danne grundlaget for disse innovationssamarbejder (benævnt OPI-aftaler), og indgåelsen af aftalerne kan efter omstændighederne være undtaget fra udbudspligt.

Disse modelaftaler er offentligt tilgængelige, men det er vigtigt at have for øje, at modelaftalerne skal tilpasses det konkrete projekt. Det har i praksis vist sig, at særligt bestemmelserne om rettigheder med fordel kan justeres for i højere grad at tilgodese den offentlige parts behov og for at sikre, at der ikke sker overtrædelse af statsstøttereglerne.
Selvom sådanne innovationssamarbejder, kan være undtaget fra udbudspligt, skal kommunen dog stadig være opmærksom på at iagttage reglerne om økonomisk saglig forvaltning, ligesom særlige proceduremæssige regler skal følges, hvis der er tale om en aftale med såkaldt ”klar grænseoverskridende interesse”, det vil sige, at der på baggrund af sagens konkrete omstændigheder er formodning om, at virksomheder uden for Danmark vil kunne have interesse i samarbejdet

Udvikling med køb for øje

Hvis innovationssamarbejdet har til formål at udvikle nye produkter/løsninger, og kommunen på forhånd har gjort sig klart, at kommunen ikke kun er interesseret i ny viden, men også gerne vil kunne købe og anvende de konkrete løsninger, som måtte blive udviklet, er det oplagt at overveje udbudsformen innovationspartnerskab.

Her er der gode erfaringer at hente ikke mindst fra det ovenfor omtalte innovationspartnerskab om dehydrering, hvor Markedsmodningsfonden har offentliggjort udbudsmaterialet på sin hjemmeside til inspiration for andre kommuner.

Kort skitseret gennemføres et innovationspartnerskab i henhold til udbudslovens regler som et udbud med forhandling, det vil sige, at der gennemføres en prækvalifikationsrunde og en forhandlingsrunde.
Herefter evalueres de endelige tilbud på grundlag af de på forhånd offentliggjorte tildelingskriterier.

Der kan indgås flere innovationspartnerskabskontrakter. Det vil sige, at kommunen har mulighed for at iværksætte innovationssamarbejder med flere virksomheder og på den måde ”pushe” markedet inden for det relevante område. Kommunen skal inden iværksættelsen af proceduren udarbejde en behovsopgørelse og beregne besparelsespotentialet, der udgør de maksimumomkostninger, som udviklingssamarbejdet må koste.
Et andet kendetegn er, at kommunen har en købsoption i forhold til at indkøbe den udviklede løsning, når udviklingssamarbejdet er tilendebragt.

Det er selvsagt vigtigt at udarbejde en innovationspartnerskabskontrakt, der på en bæredygtig måde fordeler risici og rettigheder/ forpligtelser mellem parterne. Udgangspunktet er oftest, at de private parter får rettighederne til at kommercialisere den udviklede løsning, mens kommunen får de nødvendige brugsrettigheder.

Det betyder, at innovationspartnerskabet som værktøj fremmer innovation på markedet og fremmer de deltagende virksomheders forretning, og ved gennemførelsen af flere partnerskaber inden for samme område vil risikoen for fremtidige monopolsituationer i et vist omfang kunne mindskes.

Hvornår er OPI en succes?

Det vil altid kræve et vist mod at gøre noget nyt og innovativt, og vi hører desværre stadig fra offentlige indkøbere, at det er sikrere at gennemføre et almindeligt udbud og købe de hyldevarer, man allerede kender, end at forsøge noget nyt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi har brug for innovation, hvis vi skal bevare den velfærdsmodel, vi har i dag, og det stiller krav til de offentlige myndigheder om at tænke visionært.

De visionære kommuner, der tør satse på innovationssamarbejder, er med til at drive udviklingen i den for samfundet bedste retning.

Hertil kommer, at kommunerne har gode muligheder for selv at styre – og begrænse – udgifterne til innovationsforløbet.

I dehydreringsprojektet er der for eksempel sat et loft over, hvor meget innovationsforløbet må koste, og de private leverandører betales udelukkende for dokumenterede udgifter og timeforbrug indenfor dette budget.

Vores erfaring er desuden, at de private leverandører netop ikke tager sig fuldt betalt for innovationsforløbet, fordi de selv har en interesse i, at den nye løsning bliver en succes, så de efterfølgende kan kommercialisere løsningen og sælge på andre markeder.

Jo bedre en ”business case” for de private parter, jo lavere vil prisen for innovationsforløbet typisk være. Hvis udfordringen er global, er der større sandsynlighed for et billigere innovationspartnerskab. Derfor er det tit en fordel, hvis flere kommuner slår sig sammen om at drive innovationen og dermed opnå større projekter til gavn for både den offentlige og private part og i sidste ende for velfærden.

Dette indlæg har tidligere været bragt som kronik i Danske Kommuner.

Læs også:
Eksperter: Coronakrisen et OPS-boost