Torsdagens politiske aftale om genåbningens anden fase er rigtig godt nyt for mange små butikker i indkøbscentre, for cafeer, hoteller og restauranter, der over de sidste par måneder har set konkursen rykke faretruende tæt på. Aftalen om anden fase af genåbningen er godt nyt for mange små virksomheder, der de sidste to måneder har set konkursen rykke nærmere. “Det her er redningen for rigtig mange små virksomheder, og det er præcis, hvad vi har bedt om,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.
I SMVdanmark er man rigtig glade og lettede over, at det lykkedes partierne at blive enige om næste fase af genåbningen”Vi er glade at man har lyttet til vores opfordring om at genåbne butikker i indkøbscentre og restaurationsbranchen,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.
Hver femte er konkurstruet
Knapt hver femte virksomhed har, ifølge en nylig medlemsunderøsgelse fra SMVdanmark, oplevet, at konkurs har været en reel trussel og af dem forventede 27 pct. konkurs inden for en måned.
“De virksomheder, der over de næste uger kan åbne, er nogle af dem, der på trods af hjælpepakkerne, har været allerhårdest ramt af coronakrisen, så det er helt rigtigt nu at give dem mulighed for at åbne op og skabe deres egen omsætning igen. Det gør, at de nu kan begynde at se fremad,” siger Jakob Brandt.
Virksomhederne er langt fra reddet
Jakob Brandt understreger dog at man ikke skal tro, at de pågældende virksomheder nu er reddet.
Han mener at man ikke skal fjerne hjælpepakkerne, før virksomhederne er sikre på, at de igen kan skabe den nødvendige omsætning. “Usikkerhedsmomenterne er nemlig, hvor hurtigt de kan komme i gang igen, hvor mange gæster der har lysten til at gå ud, og hvilke begrænsninger retningslinjerne pålægger dem i forhold til, hvor mange der må være i en café eller restaurant,” siger Jakob Brandt.Han opfordrer myndighederne til, når retningslinjerne fastlægges, at have tiltro til, at virksomhederne kan håndtere situationen.
“Myndighederne skal udstikke gode, forsvarlige sundhedsmæssige retningslinjer, det er klart, men man må også udvise tillid til, at virksomhederne handler forsvarligt. Det håber jeg, at vi vil se i de retningslinjer, der kommer,” siger Jakob Brandt.På den led ligger han på linje med Katia Østergaard, som er direktør for Horesta, brancheforening for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Hun peger på at mangler fortsat afklaring om de retningslinjer, som restauranterne skal åbne med.
“Der er ingen tvivl om, at det sætter restauranterne i en vanskelig situation, for så længe de får lov at åbne med de nuværende retningslinjer er det meget svært at få gang i en rentabel omsætning.” Siger hun til RitzauSiden slutningen af marts er over 200 restauranter gået konkurs, og hotel- og restauranterhvervet har måttet afskedige over 11.000 medarbejdere, oplyser Horesta.
Sænk momsen og skab købelyst
Jakob Brandt fremhæver også SMVdanmarks forslag om at sænke momsen til 15 pct. resten af året for at skabe sætte gang i danskernes købelyst.
“Vi er simpelthen nødt til at kickstarte økonomien. Ved at sænke momsen fra 25 pct. til 15 pct. sikrer vi, at danskerne gives en ekstra lyst til at begynde at bruge nogle af de 1000 mia. kr. vi har stående i bankerne. De penge har vi behov for kommer ud at arbejde til gavn for os alle,” siger han.