Skip to main content

Onsdag aften godkendte byrådet i Hillerød, at der nu helt ekstraordinært sendes anlægsopgaver for 110 millioner kroner i udbud. Byrådet i Aarhus hev også den store pung frem onsdag og vil investere 300 mio. kr. i anlægsopgaver. En lang række kommuner arbejder nu med at fremrykke investeringer, efter at regeringen i 2020 har droppet loftet over kommunale anlægsudgifter. En af de kommuner er Hillerød. 

“Det er en saltvandsindsprøjtning til den lokale økonomi, at vi optager lån til at fremrykke anlægsudgifter. Vi har på forskellige måder søgt at holde hånden under virksomheder og andre aktiviteter i kommunen. Denne sag er en stor del af det,” siger Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Projekterne skal gennemføres i 2020 og rummer blandt andet projekter for 13 millioner kroner i Favrholm, herunder etableringen af en golfbane. I alt 35 store og små projekter.

Byrådsmedlem Klaus Markussen (V) lagde på mødet vægt på, at mange af opgaverne er så små, at det giver lokale håndværkere en chance for at byde på dem. 

“En stor andel af de anlæg vi sætter i gang, er opgaver, som kan deles ud i mindre bidder. Det betyder noget for vores lokale virksomheders muligheder for at byde ind på opgaven og vinde. I Venstre håber vi på, at se rigtig mange af vores virksomheder byde ind på de opgaver. Vi har ikke mulighed for at tildele opgaver til lokale virksomheder, men det er vigtigt at sige, at de mange tiltag som vi vedtager, skal være med til at holde hånden under solide, gode, danske, lokale arbejdspladser,” siger Klaus Markussen ifølge Frederiksborg Amts Avis. I Aarhus vedtog byrådet onsdag at bruge ekstraordinært 300 mio. kr. til bygge- og anlægsopgaver. Pengene skal gå til lidt af hvert. Blandt andet nye ladestandere til elbiler, kloakseparering, bedre fremkommelighed for busser og energioptimeringer af kommunale bygninger. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply