Skip to main content

Regeringen og Folketingets partier blev efter sene forhandlinger natten til fredag blevet enige om en åbning af liberale erhverv i Danmark.

Den yderligere åbning er en udvidelse af fase et af genåbningen, som Mette Frederiksen præsenterede ved pressemødet i tirsdags..

Mange danskere har under coronakrisen gået på arbejde, som de plejer, eller har arbejdet hjemmefra. Men dele af erhvervslivet har været lukket ned på grund af risikoen for coronasmitte. Det gælder blandt andet frisører, massører, tatovører og lignende liberale serviceerhverv med tæt menneskelig kontakt. Fra mandag d. 20. april får de mulighed for at åbne igen. Ligeledes bliver det igen muligt at gennemføre praktisk køreundervisning i skolevogne. Det besluttede regeringen og Folketingets partier natten til fredag d. 17. april 2020.

For at genåbningen kan ske så ansvarligt som muligt, så smittespredningen begrænses, og det er trygt for kunder og erhvervsdrivende, at der bliver lukket op igen, er der blevet udarbejdet et sæt retningslinjer, som skal hjælpe de omfattede erhverv med at komme godt i gang igen.

“Vi skal selvfølgelig genåbne på en ansvarlig måde, så både kunderne og medarbejdere kan være trygge. Derfor har vi udarbejdet retningslinjer, så virksomhederne ved, hvordan de bør indrette sig, og vi andre kan gå til frisøren med ro i maven.” Siger Erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.Retningslinjerne er udarbejdet i dialog med arbejdsmarkedets parter

Retningslinjerne er udarbejdet efter dialog med erhvervslivets og arbejdsmarkedets parter og skal bidrage til, at de liberale serviceerhverv kan genåbne på en måde, der minimerer risikoen for smitte, så det er trygt for både kunder og erhvervsdrivende.

Det handler eksempelvis om at holde afstand, så kunder ikke sidder klods op ad hinanden i frisørstole eller venteværelser og om at sikre en god hygiejne på arbejdspladserne fx ved grundig rengøring af redskaber mellem forskellige kunder.”Det er rigtig fornuftige retningslinjer, som vil kunne fungere i praksis, og som samtidig vil sikre, at risikoen for en eventuel smitte minimeres.” Siger SMVdanmarks administrerende direktør Ane Buch i en kommentar til retningslinjerne.Nedlukningen har været rigtig hård for mange frisører og kosmetikere, så derfor er genåbningen den største hjælpepakke.” De har set ind i, at deres livsværk kunne risikere at forsvinde mellem hænderne på dem. Nu får de mulighed for at rette op på udviklingen og forhåbentlig redde deres virksomheder.” Siger Ane Buch.Hun understreger samtidig  at der stadig er mange frisører, der kæmper for deres overlevelse. “Derfor er det vigtigt, at hjælpepakkerne fortsat støtter op – og ikke mindst kommer til udbetaling snarest.” siger hun.

Langt de fleste butikker i detailhandlen har gerne måttet og må fortsat holde åbent for kunder. Det gælder fx tøjbutikker og byggemarkeder. – Indkøbscentre ol. skal fortsat holde lukket.

Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil løbende vejlede og kommunikere om retningslinjerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply