Skip to main content

Så vel Dansk Industri som Dansk Erhverv kvitterer for, at regeringen nu indkalder Folketingets partier til forhandlinger om forbedringer af hjælpepakkerne. Begge erhvervsorganisationer mener at det haster gevaldigt.

”Danske virksomheder over hele landet er presset i knæ og ramt af en enorm usikkerhed. En forlængelse af de politiske hjælpepakker er fuldstændig afgørende, så sikkerhedsnettet stadigvæk holdes under dem. Når så mange aktiviteter fortsat vil være lukket ned, skal hjælpepakkerne selvfølgelig fortsætte”, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.Hos Dansk Erhverv har man samme indstilling. Her siger administrerende direktør Brian Mikkelsen:”Erhvervslivet bløder, forbruget er gået i stå og skal vi have sunde virksomheder på den anden side, så skal der fortsat handles. Krisen ser desværre ud til at blive lang, og der er derfor behov for at forlænge og forbedre hjælpepakkerne. Politikerne bør nu bruge lejligheden til at løse en række problematikker. Helt overordnet mener Dansk Erhverv, at pakkerne skal hjælpe flere af de nødlidende virksomheder.”Mere fokus på SMV’erneHos Dansk Erhverv mener man, at det er væsentligt at se ekstra på at få hjulpet selvstændige, iværksætterne og ejerlederne. Hos Dansk Industri har man også fokus på den mindre virksomheder, her mener man det er godt nyt for SMV’erne, at regeringen vil give mulighed for at få tilbagebetalt moms, som er indbetalt i 2020, men mener samtidig at hjælpen skal være endnu mere målrettet.”Mange af de små og mellemstore virksomheder er særligt udsatte i krisen, fordi de har mindre likviditet at stå imod med. Tilbagebetalingen af moms falder på et knastørt sted hos vores SMV’er, så vi er glade for, at regeringen har lyttet til vores ønsker her. Der dog også brug for endnu mere målrettet hjælp til iværksætterne, så vækstlaget kan overleve igennem krisen, siger Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.Organisationer står klar med input og justeringsforslagHos Dansk Erhverv har man udarbejdet en samling af forslag til justeringer og forbedringer af de eksisterende hjælpepakker, der dækker flere af hjælpepakkerne.” Vi har i Dansk Erhverv samlet en række forslag til forbedringer, som vi anbefaler, at politikerne nu tager stilling til, når de sidder ved forhandlingsbordet,” siger Brian Mikkelsen.Han understreger, at Dansk Erhverv samtidig er ved at se på en ændring i bekendtgørelsen vedrørende faste omkostninger, der blev præsenteret i den 8. april. Den ændring kan muligvis have en række uhensigtsmæssige konsekvenser mener Dansk Erhverv, der nu vil undersøge det nærmere.Hos Dansk Industri er man også i gang med yderligere forslag til løsninger og forslag til hjælpepakker.Sorte skyer i horisonten Hos Dansk Industri ser man mere pessimistisk på økonomien end regeringen – og deler finansministerens advarsel om, at selv de mest negative scenarier kan være for optimistiske. Det gælder ikke mindst, fordi eksportmarkeder også er hårdt ramt.”Uanset hvilken af regeringens scenarier, der bliver virkelighed, står vi midt i den værste krise i moderne danmarkshistorie. Med risiko for flere konkurser, tab af arbejdspladser og markant lavere vækst i vores samfund. Så der akut brug for denne forlængelse – og der er akut brug for, at vi er klar til at sætte ind med yderligere hjælpepakker til at holde hånden under vores samfund,” siger Lars Sandahl Sørensen.Det bakkes han op i af Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv: ”Det var et stort behov for at handle hurtigt, da corona-virussen mere eller mindre har lukket landet ned.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply