Skip to main content

Det har stået bøjet i neon, siden vi så de første billeder fra Kina og siden Italien: Behovet for værnemidler af enhver slags bliver ekstremt stort, og der er risiko for, at Danmark løber tør for værnemidler som handsker, kitler, mundvisir, isolationsdragter, mundbind, håndsprit og åndedrætsværn. Vi har også hørt alle mulige historier om virksomheder, der omlægger deres produktion for at komme ind i kampen og få en andel af et af de markeder, der i den grad er i vækst. Markedet for værnemidler.OPS-Indsigt har fået en del henvendelser fra leverandører og producenter, der gerne vil i kontakt med de rigtige, for at kunne byde ind på markedet. Fælles for henvendelserne er, at man har svært ved at finde rundt i den offentlige organisering.Alt er på mange måder omlagt, så hvem er det lige, man skal henvende sig til?Forstå på fire trin, hvordan indkøb af værnemidler er skruet sammen

  1. Screening
  2. Produktgodkendelse
  3. Indkøb
  4. Distribution

Mange af de producenter, der har henvendt sig til OPS-Indsigt, har ledt efter ‘den rigtige indgang’, og her har vi måttet skuffe dem. Der findes ikke én indgang til salg af værnemidler til det offentlige, men i stedet en proces på fire trin, som er relativt let at overskue.De centrale myndigheder, har i den pressede situation taget i betragtning, været nødsaget til at uddelegere opgaverne til forskellige aktører for at øge effektiviteten.Screening af Dansk IndustriDansk Industri er sat til at screene producenter af værnemidler. Det er en opgave, de har påtaget sig efter ønske fra Lægemiddelstyrelsen. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om den vanskelige rolle, som Dansk Industri har fået, og hvor de skal vurdere og frasortere henvendelser og ideer – ofte fra enkeltpersoner.Det vil sige, virksomheden henvender sig i trin 1 til sundhedspolitisk chef Mie Rasbech i Dansk Industri på mail mras@di.dk Herefter vurderer Dansk Industri virksomheden og hjælper den med at komme videre.

Produktgodkendelse i styrelserVærnemidler er et specialiseret felt. Derfor kræver det ofte produktgodkendelser af forskellige myndigheder. Fra Dansk Industri sendes en mulig producent videre til eksempelvis Statens Serum Institut eller Miljøstyrelsen, hvis det gælder håndsprit. Her bliver produktet godkendt.Henvendelse til Miljøstyrelsen om produktgodkendelse af for eksempel håndsprit skal ske på CLPhelpdesk@mst.dk. Aarhus Kommune står for det centrale indkøb af alle værnemidlerNår produktet er godkendt, skal virksomheden henvende sig til Aarhus Kommune, som køber ind for alle kommuner og regioner under coronaudbruddet.  Det er en relativ ny funktion, som OPS-Indsigt tidligere har beskrevet.Funktionen har fået kaldenavnet KVIK-Indkøb af værnemidler, og her hevender man sig på mail:  coronavaernemidler@aarhus.dk

Distribution af værnemidler varetaget af et nyt nationalt logistikcenterDe indkøbte værnemidler distribueres så til kommuner og regioner af et nationalt logistikcenter under Lægemiddelstyrelsen, som må forventes at koordinere indkøb med Aarhus Kommune.

En anbefaling

Som en hel central anbefaling fra de førnævnte instanser lyder det til virksomheder og producenter, der ønsker at sælge værnemidler i den aktuelle situation:Lad være med at ringe rundt til instanser, der ikke har myndighed til at godkende og indkøbe, fordi man som virksomhed tænker, at det er lettere, bare man får en kontakt.Det øger risikoen for, at en sag falder ned mellem to stole. For ringer man til de forkerte, risikerer man i bedste fald, blot at blive sendt rundt i manegen. Ikke af ond vilje, men ganske enkelt fordi, ikke alle instanser i den offentlige sektor har indarbejdet viden om de fire ovennævnte trin for salg af værnemidler.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply