Ankestyrelsens afgørelse i Hjørringsag lægger op til fortolkningsmuligheder

Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OPS-Indsigt fået flere henvendelser om Ankestyrelsens afgørelse og de potentielle konsekvenser for privat plejehjemsdrift og kortvarige vækstpotentialer inden for frit valg.

Af Steen Houmark, [email protected]

Kan en sag om nedlæggelse af et kommunalt plejecenter Hjørring med 32 pladser have potentiel betydning for private leverandørers muligheder for at drive både plejehjem og hjemmepleje i samme kommune?

Det kan virke langt ude, men når Ankestyrelsen går ind og træffer afgørelser på et område har det ofte en effekt for andre aktører på området end dem der lige får den konkrete afgørelse.

Sagen i korte træk

I sagen om nedlæggelse af plejecenteret Havbakken skal vi tilbage til budgetvedtagelsen i efteråret 2018, hvor Hjørring byråd af økonomiske årsager beslutter sig for at nedlægge det lille og driftsøkonomisk uholdbare plejecenter.

Eksekveringen af nedlæggelsen har mange nuancer, men den korte historie er, at der hurtig opstår en lokal befolkningsstøtte mod nedlæggelsen, bl.a. understøttet af den lokale afdeling af Ældresagen.

Beboerne på det lille plejecenter tilbydes i processen af kommunen en anden bolig, som over halvdelen af beboerne takker ja til.

Tilbage står kommunen med et halvtomt plejecenter, men det er ikke noget problem oplyser kommunen, for borgere, der bliver tilbage på plejecenter, vil fremover modtage den samme hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk hjælp, fuldstændig uændret.

Den eneste forskel er, at medarbejdere ikke længere er ansat på plejecenteret, men rent ansættelsesmæssigt er forankret i kommunens hjemmepleje organisation.

Det fremgår af et notat, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, at hovedparten af personalet på Havbakken ansættes i hjemmeplejen for at sikre kontinuiteten for de tilbageværende beboere mest muligt

Det sker fordi plejecenteret, som organisatorisk enhed jo organisatorisk ikke kan hænge sammen med det antal beboer der tilbage. Idet man skal huske på, at beslutningen om at nedlægge plejecenteret naturligt medfører, at man ophører at visitere til de tomme boliger og afventer at plejecenteret udfases.

Borgerne vil altså få den samme individuelle og konkrete hjælp som hidtil og der vil være fast personale, herunder døgndækning omkring dem svarende til deres behov.

Fem borgere klager over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen

Til trods for at udfasningen af plejecenteret ikke giver den enkelte borger serviceforringelser klager en række borgere til kommunen over udførelsen af hjælpen. Det vil sige, det faktum at hjælpen nu er ansat under hjemmeplejen.

Fem af klagerne går videre til Ankestyrelsen, som så svarer borgerne:

”du har fortsat ret til levering af hidtidig hjælp gennem det faste tilknyttede personale, der skal være på et plejecenter og ikke en anden leverandør, fx kommunens hjemmepleje.”

Herefter åbner Ankestyrelsen for en sand ladeport af fortolkningsmuligheder i sin redegørelse for, hvorfor man er nået frem til den korte konklusion der står i indledningen af brevet

Casen fra Hjørring rejser en række spørgsmål i perspektiv af privat drift at plejehjem og frit valg

Vi har taget denne case fordi vi på redaktionen har fået flere henvendelse fra private leverandører, som har hørt og læst om ”Hjørringcasen”.

Denne sag og Ankestyrelsens afgørelse rejser en nemlig en række spørgsmål, hvis man lige nu sidder og er en omkostningsbevist privat operatør på ældreområdet.

Ankestyrelsens brev åbner, som sagt, for mange fortolkningsmuligheder, men i OPS-perspektiv er der særligt to, der er interessante problemstillinger, som lige trækkes kort op her:

  1. En ejer af to organisatoriske enheder (et plejecenter og en hjemmepleje) må ikke i kortere eller længere perioder integrere plejen mellem de to enheder. Hjælpen skal altid være ansat på plejecenteret, hvis borgeren bor på et plejecenter.
  2. Når man nedlægger et plejecenter og beboerne bliver boende i udfasningsperiode med hjælp og støtte fra hjemmeplejesektoren, så kan man samtidig fortolke Ankestyrelsens skriv derhen, at borgerne nu potentielt er under loven om frit valg og derfor skal have mulighed for at vælge mellem de godkendte leverandører

Et er de sæt af problemer det giver for kommunen, (det skriver NB-Nyt om i den kommende uge) men er man en privat virksomhed på marked for ældrepleje, så kan denne afgørelse potentielt give både nogle udfordringer, men også nogle mindre vækstmuligheder.

Udfordringer for synergien mellem enheder og mindre lokale vækstmuligheder

Integration mellem plejecenter, hjemmepleje og hjemmesygepleje er anvendt i flere kommuner og blandt flere private eller selvejende leverandører, der både driver et plejehjem og samtidig er godkendt til at levere hjemmepleje efter lov om frit valg.

Integrationen mellem enhederne har både en faglig og driftsøkonomisk synergibetydning for leverandøren, men i denne konkrete afgørelse fra Ankestyrelsen kan det altså fortolkes, at det ikke længere er muligt.

Desuden er der den interessante tvist, at flere kommuner landet over aktuelt nedlægger flere mindre plejecentre samtidig med, at de har planer om at bygge større og mere rentable plejecentre. Det oplyser flere kommunale kilder overfor OPS-Indsigt.

I disse om- og udbygningsfaser ligger der potentielt en vækstmulighed for lokale hjemmepleje virksomheder, hvis det er rigtigt, at loven om frit valg tager over, når en kommune udfaser et lille plejecenter.

Ankestyrelsen blander sig ikke i organiseringen, men ejeren (Hjørring Kommune) skal kunne argumentere for, at borgerne får den samme hjælp fra hjemmeplejen

Det er på den baggrund, at OPS -Indsigt har rettet henvendelse til Ankestyrelsen for at få øget klarhed over, hvad det egentligt er Ankestyrelsen mener

Ankestyrelsen giver desværre ikke et fuldstændigt svar klart, men skriver bl.a.:

Kommunen (Ejeren) har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge og udføre sine opgaver. Ankestyrelsens uddyber desuden i deres svar, at deres afgørelser alene er ift beboerne og den service de er visiteret til. 

Ankestyrelsen understreger, at man heller ikke i sine afgørelser tager stilling til andre spørgsmål herunder de ansættelsesmæssige rammer i forhold til personalet.

Det må fortolkes som, at man fortsat kan have plejefaglig synergi mellem to organisatoriske enheder.

Ankestyrelsen skriver i sit svar til OPS-Indsigt intet om, hvorvidt man betragter beboere på plejecentre, der befinder sig i en udfasning, som værende under lov om frit valg.

Dog fremgår det af et telefonnotat mellem Hjørring Kommune og Ankestyrelsen, at man ser det som et leverandørskifte, at kommunes Hjemmepleje har overtaget plejen af de 13 tilbageværende beboer. 

Ud af notatet kan man desuden læse mellem linjerne, at forudsætningen for at den kommunale hjemmepleje kan overtage opgaverne uden, at de overgår til lov om frit valg ligger i, at kommunen (Ejeren) skal kunne begrunde, at borgerne får den hjælp de er visiteret til på et plejecenter og ikke får punkt-pleje således som det er normalt i en hjemmepleje.

Sagt med andre ord. Hvis det kan dokumenteres, at kommunen overgår til at levere punkt-pleje, forstået som hjemmepleje, så vil borgeren have ret til frit valg af leverandør