Ankestyrelsen har kort inden jul indledt en tilsynssag rettet mod i første omgang 26 kommuner omkring deres samarbejde med konsulenter på social- og handicapområdet.Det er sket efter anmodning fra Social- og Indenrigsministeriet. Og efter at have læst KL’s redegørelse har social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) bedt Ankestyrelsen om at tage materialet med “i sine videre overvejelser.” ”Jeg har fra KL modtaget en oversigt over kommunernes brug af eksterne konsulenter, som KL har udarbejdet på baggrund af en henvendelse til kommunerne…KL’s oversigt gør mig ikke mindre bekymret for kommunernes praksis” skriver Astrid Krag i et svar til Folketinget.
Men har Ministeren grund til at være bekymret og overveje om der eventuelt skal iværksættes initiativer på baggrund af det resultat Ankestyrelsen måtte fremkomme med?Konsulenterne på handicapområdet er ikke dem, der træffer afgørelserneOPS-indsigt og NB-Nyt har tidligere interviewet begge de omtalt virksomheder og her sagde souschef Mikkel Buck fra Trancit bl.a. ”Vi rådgiver kommunen i hvad der er borgerens behov ud fra den vurdering, vi har medvirket til. Vi bidrager til at beskrive mål, og så er det op til kommunens myndighed at finde det rette tilbud.”I denne model indhenter kommunen altså en faglig vurdering fra en ekstern ekspert, hvorefter kommunen selv må foretage selve visiteringen og forhandlingen. På den led virker det jo som enhver anden rådgivningsydelse en privat virksomhed yder en kommune.Man kan altså muligvis godt stille spørgsmål ved om ministeren har nødig at være så bekymret.Rygter om at Kammeradvokaten har godkendt de private konsulenters forretningsmodelIfølge kilder på konsulentmarkedet, som OPS-Indsigt har talt med pågår der en fortælling om, at advokatvirksomheden Poul Schmidt, der også er Kammeradvokat, har undersøgt den arbejdsmodel, den ene af de to virksomheder anvender.Sagen om kommunernes brug af eksterne konsulenter stiller sig unægtelig noget anderledes, hvis det viser sig, at statens egen advokat på et tidligere tidspunkt har kvalificeret den samarbejdsmodel, den ene af virksomhederne sælger til kommunerne.Hos Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) kender man også til den fortælling fra en pålidelig kilde og her har direktør Michael Graatang følgende kommentar:”Det er uhyggeligt, når servicenedsættelserne af handicappede og psykisk syge på den måde kan sættes i system.”Konsulentvirksomheden Trancit har for længe siden fået undersøgt deres forretningsmodel og den bestod prøvenOPS-Indsigt har haft kontakt med virksomheden Trancit og spurgt dem om, hvorvidt der er hold i at de har fået deres forretningsmodel kvalificeret hos advokatvirksomheden Poul Schmidt?”Vi har i starten af året 2019 rådspurgt advokatvirksomheden Poul Schmidt om der er noget problematisk i den her praksis. Og det har de kategorisk afvist at vores praksis skulle været et problem.” siger souschef Mikkel Buck.Hvad er det mere præcist de har sagt?” De siger for det første, at no-cure-no-pay er en praksis, der bliver brugt rigtig mange steder i det offentlige og derfor er der ingen problemer i det. Det handler jo om, at man først bliver betalt, når man har leveret.””Så har de kigget på vores forretningsmodel og de opgaver vi udfører for kommunen og her siger de. I må gerne lave alt arbejde for kommunen, så længe det er kommunen der træffer og afsender afgørelsen til borgeren.”OPS-Indsigt har forsøgt at få en bekræftende kommentar fra advokatfirmaet Poul Schmidt, men det har ikke været muligt her i weekenden.Så længe det er kommunen der er myndighed er det uproblematisk med konsulenterMed det som OPS-Indsigt kan referere fra samtalen med virksomheden Trancit om, at de har haft en af landets mest kompetente advokatvirksomheder ud i offentlig forvaltning og indkøb til at vurdere deres forretningsmodel, ja så må man gå ud fra, at modellen på den led er problemfri.Det er nye oplysninger, som Ankestyrelsen og siden ministeren bør tage med i de videre overvejelser.For det betyder i praksis, at så længe det er kommunen, der er myndighed på opgaven, er der ikke noget problematisk i, at en kommune indkøber en privat konsulentvirksomhed med de faglige kompetencer kommunen har brug for.
