Hvad kan vi forvente af velfærdssamfundet?Det er et spørgsmål, som vil blive stillet oftere og oftere i de kommende år. Senest har KL’s nyhedsbrev Momentum beskrevet, at udviklingen i det offentlige forbrug de seneste ti år har ligget langt under udviklingen i det private forbrug og BNP. Denne udvikling har ifølge forskningsdirektør og professor ved VIVE, Torben Tranæs, skubbet på forskellen mellem befolkningens forventninger og velfærdsstatens mulige serviceniveau, hvilket kan medvirke til at skabe utilfredshed med velfærdsstatens serviceniveau.Det vil sige, der er allerede nu en del huller i forventningsregnskabet, når vi ser på den offentlige velfærd. En uholdbar udvikling ifølge KL’s formand Jacob Bundsgaard (S). Han håber derfor, at regeringens revision af budgetlovsreglerne kommer til at bløde de rigide regler op, så vi kan få en diskussion om, hvor velfærdsstaten skal bevæge sig hen.Noget, der lyder som ‘send flere penge og giv mere frihed til kommunerne’, men det er ikke så enkelt, at hvis kommunerne bare får pengene til at dække minimumsnormeringerne, plejeboliggaranti til ældre over 80 år og bedre forhold for socialt udsatte – ja, så spiller det bare.Det gør det nemlig ikke, for vi kommer til at mangle hænderne. Det underbygges bl.a. af den fremskrivning, som fagforbundet FOA har lavet, der viser, at der i 2028 kommer til at mangle over 41.000 ansatte inden for SOSU-området i landets kommuner.
Men er der andre måder, vi kan fylde de sprækker, der er ved at opstå i velfærdsstatens formåen, og ser vi allerede nogle tendenser vi kan pejle efter?Private virksomheder kitter sprækker i velfærdssamfundetOPS-Indsigt har over det seneste halve år fulgt en række sager, hvor private virksomheder trænger ind på velfærdsområdet og kitter sprækkerne i forskellige sammenhæng. Vi taler her om fx en optikervirksomhed, der uddeler gratis briller til hjemløse, et lægehus der giver influenzavaccinationer on location også til hjemløse, en sea-cruise virksomhed der giver julefrokost til hjemløse samt en kæde af tankstationer, der giver kontant tilskud til hjernesagen for hver liter brændstof, der tankes.Listen er længere og vokser til stadighed, men grundlæggende trænger private virksomheder ind på det offentlige velfærdsområde, og indtrængningen sker ikke kun i den nedre del af samfundet hos de socialt udsatte og de hjemløse. Det sker også mere bredt både på børn, voksen og ældreområdet.
FOA ser ikke et problem i at private virksomheder bidrager med gratis ydelserFOA er et af de fagforbund, der har været meget kritisk over for, at private virksomheder skulle løse velfærdsopgaver, så hvordan mon de ser på denne udvikling?”Jeg betragter det ikke som om, at private virksomheder trænger ind på velfærdsområderne, når de f.eks. som DFDS Seaways år efter år har afholdt julefrokost for hjemløse på færgen ligesom jeg heller ikke ser noget problem i, at frisører eller optikere yder gratis ydelser. Eller at en tankstation giver en promille af deres omsætning til f.eks. Hjernesagen,” siger Thomas Enghausen, der er næstformand for FOA.Lige frem at påstå, at de private virksomheders sociale indsats lukker huller i velfærdssamfundet, mener han er lige friskt nok.
De private virksomheder spiller naturligt ind i en trend, der er i samfundetHan anerkender, at de private virksomheder bidrager til velfærdssamfundet med deres indsats, men det sker også fordi, virksomhederne kan se, at det giver goodwill på kontoen og positiv omtale i medierne som et led i deres CSR-strategi.”Men deres indsats belyser også uligheden i samfundet, og at mange borgere har brug for hjælp i deres liv,” siger Thomas Enghausen.Han tror ikke på, at der er ved at blive et nyt marked ud af det her. Virksomhederne har brug for salg og omsætning for at overleve. Det er nok snarere en trend, virksomhederne spiller ind i, hvor også almindelige mennesker i Danmark åbner deres hjem op i fx juletiden eller står til rådighed, når der holdes fælles juleaftener for ensomme eller udsatte.”Det er sådan set ganske prisværdigt, at vi ikke som samfund er blottet for omsorg og medmenneskelighed, men det siger naturligvis noget om, at kampen for velfærd og for de svageste borgere fortsat i høj grad er nødvendigt. Og den kamp fortsætter vi i FOA med alle, der vil – og vi presser på i finanslov, økonomiaftaler m.v. Mere lighed og mindre ulighed i samfundet er en del af hele FOA’s DNA,” siger Thomas Enghausen.
